Om mindre end et år får danske fædre ret til to måneders øremærket barsel med deres børn. Det er kulminationen på mange års debat om mænds muligheder for at se deres spædbørn. Men vejen dertil har også været lang. Vi har FOKUS på historien om mænds ret til barsel.
Selvom ligestilling i forhold til barsel ofte har været italesat, er der intet land, der har budt på så radikale løsninger som Island. I 2000 stemte landstinget for en barselsmodel, der fordelte de ni måneders barsel mere ligeligt: tre måneder til moderen, tre til faderen og så tre måneder, som frit kunne deles. Før dette tog kun 10% af de islandske fædre del i barslen. Dette tal er dog steget støt sidenhen.
I 2013 stemte landstinget så igen om ændringer i barselsloven. Nu blev den samlede barsel opjusteret til et år, hvoraf hver forælder har ret til 5 måneders barsel. De sidste 2 måneder kan så deles.
Island har samtidigt lagt sig i spidsen, når det kommer til ligestilling på barselsområdet. Op mod 80 procent af de islandske fædre holdt i 2013 ca. 3 måneders barsel. Til sammenligning holdt kun 10% af danske fædre 30 dages barsel.
Det er dog ikke en gratis omgang. Det koster at have mennesker gående på barsel. Og Island er en skrøbelig økonomi. Lavkonjunkturer har vist sig at kunne holde de islandske mænd væk fra barslen. Dog indtager de stadig en førsteplads, når det kommer til afholdt barsel i Skandinavien.
Problematisk implementering
Det er stadig uklart, hvorledes det nedsatte af beskæftigelsesministeriet nedsatte implementeringsudvalg kommer til at udforme paragrafferne. Sikkert er det dog, at de skal være færdige med dette inden årets udgang. Der udgår den gamle barselsret.
Indtil nu har man som nybagt far i Danmark haft ret til to ugers barsel umiddelbart efter fødslen. Derudover har man haft ret til at tage del i 32 ugers barsel sammen med moren. Man har derfor som mand i Danmark haft ret til mere end de to måneders øremærket barsel, der nu stilles i udsigt.
Det skal hertil siges, at danske mænd generelt ikke tager meget af denne barsel. I 2019 tog danske mænd således kun 10% af den samlede barsel. Danske fædre sakker dermed bagud, når man sammenligner os med vores nordiske naboer. På Island, hvor loven sikrer halv barsel til hver part, tager mænd 30%.
I de forgangne års debat har årsagsforklaringerne på dette også været de samme. Det handler om normer, vaner og prioriteter. Kvinder er for nuværende sikret 12 ugers barsel, imod mændenes 2. Derfor er det oplagt for mændene at arbejde i stedet. Samtidigt tjener mænd typisk mere end deres partner, hvilket kan skabe et økonomisk incitament for mennesker med varierende indkomster.
Den islandske ligestillingsminister Ásmundur Einar Dadason fremhævede i november at den ligeligt fordelte barsel ikke blot gavner ligestillingen, men også gavner relationerne mellem fædre og deres børn generelt. Det samme mener Ingólfur Gislason, der er professor i Sociologi ved universitetet i Reykavik.
”Mange fædre ser i dag deres børn mere, end deres egne fædre har set dem. Det er særligt tydeligt, når man har for øje, at en stadig større del af de islandske forældre bor hver for sig. De mest betydningsfulde relationer danner barnet desuden i det første leveår. Her er en det vigtigt, at begge forældres ansigter og stemmer bliver set og hørt.”
Med indførelsen af EU’s direktiv vil de to måneder altså være øremærket mændene. Men hvis en mand ikke benytter sig af denne ret, så kan disse to måneder ikke overtages af den anden forælder. En moder kan således ikke tage faderens øremærkede barsel, ligesom at faderen ikke kan tage moderens. Og netop her gør man op med det fri fordelingsprincip, der har været gældende til nu.
Implementeringsudvalget har i snart 2 år arbejdet med dette EU-direktiv. Og der er ikke meget, der slipper udenom det foreløbige værk. Dermed står det i det uvisse, hvordan man vil sikre, at de to måneder, som mange fædre, statistisk set, ikke vil tage, ikke ender med at påvirke den samlede barselstid.
Mænd er positive – men hvad med kvinderne?
38% af de danske mænd kunne godt tænke sig øremærket barsel. Det viser en undersøgelse, publiceret af Institut for menneskerettigheder i december 2020. Til sammenligning er det kun 28% af kvinderne, der ønsker det samme for mændene.
Kvinder er generelt mere skeptiske overfor den øremærkede barsel til mænd. I selvsamme undersøgelse svarer 47% af kvinderne, at de enten i ”lav” eller ”meget lav” grad støtter op om mænds øremærkede barsel. Det skyldes i høj grad, at den delte barsel, som danske kvinder før har taget den absolut største bid af, nu står til at blive reduceret, netop fordi mændenes barsel skal øremærkes.
Den øremærkede barsel bliver en milepæl for ligestilling, når det kommer til samvær med vores børn. Eller, det kan den i hvert fald blive, hvis fædrene vælger at holde deres barsel.
Der er stadig mange ubekendte faktorer i dette spørgsmål. Muligvis for mange, når man tager resttiden i betragtning. Om mindre end et år skal vi, igennem en lov, have svar på dem alle.
Lixen har talt med 3 mænd, der alle drømmer om at blive far en gang i fremtiden.
Tror du flere fædre vil tage mere barsel i 2022 og frem?
Klart. Flere mænd har jo en drøm om at være far. Jeg tror at man i fremtiden kan komme til at se flere mænd, der passer børnene, mens kvinderne passer arbejdet.
Ville du selv tage mere barsel?
Det er svært at sige. Jeg tror det afhænger meget af, hvad der bedst kan betale sig for den familie, vi måtte være. Men jeg tror helt sikkert, at jeg vil være så meget sammen med mit barn som muligt
Er dette et skridt i retning af mere ligestilling mellem mødre og fædre?
Det giver i hvert fald mødre og fædre lige muligheder, når det kommer til samvær med barnet i de første måneder. Der er mange andre parametre, hvor hhv. fædre og mødre endnu ikke er ligestillede, f.eks. i forhold til udbetaling af børnepenge. Man skal nok passe på med at konkludere for bredt med afsæt i nogle barselsmåneder.
Tror du flere fædre vil tage mere barsel i 2022 og frem?
Ja selvfølgelig. Nærmest alle mænd jeg kender vil have så meget barsel som muligt. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvordan barslen bedst kan betale sig. Måske særligt, hvis det er unge forældre. Men generelt virker det til, at flere mænd er interesserede i at holde mere barsel.
Ville du selv tage mere barsel?
Ja. Jeg havde en høj løn, da min kæreste og jeg fik vores første. De roller har byttet plads, så i dag er der ikke meget grund til, at det er min løn, vi beholder.
Er dette et skridt i retning af mere ligestilling mellem mødre og fædre?
Det mener jeg bestemt. Jeg synes også at det er et skridt, der harmonerer meget godt med, at vi skal have flere kvinder ind i ”hårde” erhverv og flere mænd ind i ”bløde”. Lønninger kommer alt andet lige til at påvirke, hvilken af forældrene, der skal tage størstedelen af barslen. Så det er klart en ligestillingsforbedring, hvis man kan få fordelt de sidste 6 måneder imellem forældrene.
Tror du flere fædre vil tage mere barsel i 2022 og frem?
Jeg tror mange fædre vil gøre det. Men jeg tror også at mange mænd stadig vil tjene mere end deres koner/kærester og derfor ikke ser et incitament til at tage del i de fælles 6 måneder. Man skal dog huske på, at fædre i dag heller ikke nødvendigvis holder de 2 måneders barsel, så på den måde vil der sikkert ske en naturlig, lovbestemt stigning.
Ville du selv tage mere barsel?
Jeg har aldrig været på barsel. Men jeg vil nok udnytte min barsel så meget som meget. Jeg vil hellere leve med færre penge, end ikke at opleve min børn i deres vigtigste alder.
Er dette et skridt i retning af mere ligestilling mellem mødre og fædre?
Bestemt. Det stiller forældre lige, både i samfundets og barnets øjne.
Tror du flere fædre vil tage mere barsel i 2022 og frem?
Selvfølgelig. Jeg tror det vil give mening for mange fædre at udnytte deres fulde barselsperiode. Både økonomisk og i forhold til at være far.
Ville du selv tage mere barsel?
Jeg ville nok udnytte min egen øremærkede barselsperiode. Økonomisk ville det give mest mening, hvis min partner tog de måneder, der kan deles.
Er dette et skridt i retning af mere ligestilling mellem mødre og fædre?
Det er endnu et skridt imod ligestilling, men nok mere et skridt imod et generelt mere nærværende forældreskab.