Brexit-forhandlingerne er i fuld gang. Storbritanniens EU-exit kræver, at 80.000 siders EU-lovtekst skal omskrives til national lovgivning, og det vidner om, at EU har en langt større lovmæssig indflydelse på nationalstaterne, end den enkelte europæiske borger muligvis går og aner. Derfor er det også et svigt af dimensioner, når de danske medier i højere grad nedprioriterer det svære EU-stof til fordel for følelsesbetonet journalistik, der tager udgangspunkt i børn og dyr.
Jeg var for nylig i minipraktik på TV2. En spændende oplevelse, der gav indsigt i et af de store mediehuse her i kongeriget. Datoen for praktikken var EUROPA-dag, som enkelte måske opdagede, at busserne flagede for. En dag, hvor medierne havde en oplagt mulighed for at formidle EU-stof, som i dagligdagen er svært at få sat på dagsordenen. Det kunne passende give anledning til at oplyse befolkningen om betydningen af Europa-dagen, som anmærker startskuddet for EU. Det er mig et under, at man som næststørste kanal hellere vil bringe et indslag om drenge i 8-12 års alderen, der får betalt privatundervisning i fodbold af deres forældre, fremfor at bruge sendetiden på at berette om en instans, som foretager beslutninger, der har direkte indflydelse på Danmarks lovgivning. Lovgivning, som er med til at definere Danmarks fremtid.
TV2 er dog ikke ene om at have større fokus på historier om børn og til tider også ulve. Den generelle mediedækning af EU fylder for lidt, og EU som instans lider under manglende interesse fra offentligheden. Der er ti journalister ansat i Bruxelles, byen, hvor både Europa-Kommissionen og -Parlamentet har hovedsæde. Det lyder måske af rigeligt. Men til sammenligning er der 180 journalister tilknyttet Christiansborg og intet mindre end 2000 presseakkrediterede, når Roskilde Festival løber af stablen. Tænk, hvis blot 100 af disse formidlede EU-stof i stedet? Hvad ville det betyde for danskernes syn på EU? Ville et øget mediefokus ikke være afgørende for, at man som dansker tager ned og stemmer til Europaparlamentsvalget i maj næste år? Og i samme omgang stemmer på nogle, man reelt mener bør være Danmarks indflydelse i EU?
De færreste af mine venner og bekendte har forståelse for, hvor store og hvor mange beslutninger EU reelt tager. De interesserer sig ikke for det, men hvordan kan man forvente, at folk skal interessere sig for noget, man ikke hører om? De fleste får deres politiske viden fra medierne, så hvis medierne udelader en så essentiel instans som EU, har det afgørende betydning for danskernes interesse. En interesse, som skal vækkes til live gennem god og spændende journalistik.
Noget af det første, jeg lærte på journaliststudiet, var, at man som journalist er ansvarlig for at oplyse befolkningen om demokratiet, så borgerne er i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. For at danskerne kan have en holdning til EU og på baggrund heraf træffe beslutninger, kræver det en oplyst befolkning. I stedet har vi en befolkning, der må nøjes med at blive oplyst om børns eneundervisning i holdsport fremfor de politiske beslutninger, der influerer dansk økonomi og politik. Midt i TV2’s bedste sendetid. Og når jeg taler om øget mediedækning, mener jeg dybdegående fokus og ikke blot historier, der omhandler forbud mod lakridspiber og kanelsnegle. Både for at give danskerne en forståelse af EU, men også for at give befolkningen en forståelse for, hvor meget af den nationale politik der er et afledt af den europæiske dagsorden. Herunder er der mange eksempler, hvor især EU’s fokus på en europæisk miljøpolitik er blevet adapteret af danske partier til deres partipolitiske dagsorden.
EU er afsindigt vigtigt, lad os nu alle få muligheden for at forstå hvorfor.