Illustration: Agnes Rønberg
I foråret skabte chef for JP/Politiken, Stig Ørskov, stor debat i mediebranchen, da han kunne konkludere, at flere unge journalister søger mod underholdningsbranchen frem for medier om politik og erhverv. Underholdningsbranchen får ofte kritik for ikke at lave rigtig journalistik. Men, hvad er underholdningsjournalistik egentlig og er der hold i fordommene? Christian Ørtoft, Maria Vejen Jung og Sille Sofie Jasper fortæller.
Christian Ørtoft er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Han arbejder ved Nordisk Film TV, hvor han både laver underholdning og aktuelt på Go’aften Live. Han har tidligere arbejdet ved Ekstra Bladets tv-redaktion, hvor han har lavet nyheder, men han er også kendt for sine anderledes røde løber-interviews.
Hvordan blev du introduceret til underholdningsjournalistik?
»Jeg lavede et interview til Copenhagen Pride med Lars Løkke. Jeg var ansat ved deres (red. Ekstra-bladets) tv-afdeling, hvor jeg var ude og lave et interview med ham, som cheferne godt kunne lide, fordi de syntes jeg var sjov. Så tænkte de: “nå, lad os prøve at lave rød løber med ham.” Så det var helt vildt tilfældigt, at jeg endte der, og blev en der var ude og dække mange røde løbere.«
Hvad fik dig til at blive ved med at arbejde med underholdning?
»Det var sjovt, og jeg var skide god til det. I den der periode, vidste jeg godt, at jeg ikke skulle stå og være klovn på den røde løber i flere år, men jeg syntes, det var fedt at lave nogle sjove interviews. Samtidig med det lavede jeg også amerikansk valg, jeg lavede en parodi på Anders Samuelsen, og så var jeg også ude at filme. Så jeg lavede alt muligt ved Ekstra Bladet. Bare det var inden for noget med tv, så lavede jeg det.«
Hvad er underholdningsjournalistik for dig?
»Jeg vil sige, det lyder ret banalt, men det er en genre, man godt kan undvære og så alligevel ikke. Det er ikke den store information, man får, men det er bare noget, der interesserer folk, at man ligesom kan komme bag skuespillerne på Badehotellet, eller man kan lære X Factor-deltagerne bedre at kende. Det er alt det der ekstra information, som man ikke får at se på DR, TV 2 eller der, hvor programmet nu kører.«
Hvad kan journalister bidrage med, når det handler om at lave god underholdning?
»Selvom det er underholdning, så er det samme måde, man udvælger sine historier på, og hvordan man finder en vinkel. Så der er ikke nogen forskel på, om du laver underholdningsjournalistik eller nyhedsjournalistik.«
Flere unge journalister søger praktik i underholdningsbranchen. Hvad kan man lære af at arbejde her?
»Jeg lærte at blive en knivskarp interviewer. På de røde løbere har du kun meget kort tid, inden de kendte skal ind i biografmørket, skal i teatret eller til et Award Show. Du får måske en liste med 100 navne, og så skal du udvælge, hvem der er mest interessant. Så du bliver ret god til at have et godt overblik på mange mennesker, og vide lidt om alt og alle. Jeg er blevet god til at se en vinkel på alt. Jeg kan virkelig skære en historie knivskarpt, fordi det bliver du nødt til.«
Hvordan forholder du dig til påstanden om, at underholdningsjournalister ikke er kritiske nok, og at det er et problem, at flere unge søger hen mod denne del af branchen frem for eks. erhverv og politik?
»Journalistik for mig er et håndværk og ligesom en almindelig håndværker, lad os sige en tømrer for eksempel, så ville det jo også være optimalt, hvis en tømrer kun byggede hospitaler, men der er jo også nogen, der skal bygge et tivoli, fordi der er et marked for det. Og det er den samme måde, jeg ser på journalistik. Det er jo klart, at det er vigtigt, at der kommer noget god journalistik fra dagbladene, men folk vil jo også gerne have underholdning. Jeg ser bare ikke journalistisk, som at vi skal være den her fjerde statsmagt allesammen.«
Hvad er den største misforståelse, som folk har om dit arbejde?
»At vi er ukritiske på Go’aften Live. Og den havde jeg måske også tidligere. Men det er jo det samme på Ekstra Bladet, der er der også folk, der siger: “I trykker bare hvad som helst.” Men der er store redaktionelle overvejelser om, hvad man publicerer også på Go’aften Live. Jeg synes, vi er lige så kritiske som nyhederne eller TV-avisen.«
Hvilke råd har du til en ung spirende journalist, der overvejer at lave underholdning?
»Hvis man finder et sted og laver nyheder til at starte med, så tror jeg bare paletten er bredere bagefter. Men, når alt kommer til alt, så handler det om at kunne se en vinkel og skære en nyhed, og så er det egentlig lige meget, hvad du laver. Det er vigtigt, at folk lader vær’ med at have de her fordomme om, at der er noget, der er finere end noget andet. Man skal finde ud af, hvad der passer til en selv. Man skal tænke over, hvem man er som person, før man går ud og finder en praktikplads.«
Sille Sofie Jasper er journaliststuderende ved Syddansk Universitet. Hun er praktikant ved produktionsselskabet Blu. Her arbejder hun som tilrettelægger ved X Factor, hvor hun interviewer og filmer deltagere og dommer Martin Jensen til programmet.
Hvilke overvejelser havde du i forhold til at vælge Blu som din praktikplads?
»Jeg tror aldrig, at jeg var grebet af enten at skrive eller klippe på studiet. Det, der virkelig tændte mig, var mødet med mennesker – at få lov til at fortælle deres historie, og ikke bare bruge dem som en partskilde eller ekspertkilde. Og så var det bare ikke noget for mig det med korte deadlines. Det var det, der gjorde, at jeg valgte at søge et produktionsselskab – at det så lige blev Blu, var fordi jeg gik op i kemi.«
På studiet lærer man ikke rigtig om underholdningsjournalistik. Hvad har det haft af betydning for dit valg af praktikplads?
»Jeg synes, det er sindssygt ærgerligt, at der ikke bliver gjort mere ud af at fortælle, at man sagtens kan gå den vej. Det var noget, jeg selv fandt ud af, at det kan man også. Ikke fordi jeg syntes, det var tabubelagt overhovedet. Jeg kunne sagtens sige, det var det, jeg ville, men det er ikke den gængse interesse på studiet, tror jeg.«
Hvad er underholdningsjournalistik for dig?
»Jeg tror bare, det er det, der fanger, det der rammer, det som man samles om i stuerne, som er for alle, og som man bliver grebet af på en eller anden måde.«
Hvad er det vigtigste du har lært indtil videre af at arbejde med underholdning?
»Jeg tror, det vigtigste, jeg har fundet ud af, er, at alle mennesker bærer rundt på deres. Jeg har snakket med mange mennesker, siden jeg startede, og alle har deres historie at fortælle. Og så at det er vildt dygtige mennesker på produktionen, der ikke kun arbejder for at underholde folk, men også for at repræsentere hele Danmark, hvad end det er den dreng, der lige er kommet ud af kriminalitet, eller bare en familiefar fra Sønderborg.«
Hvad har du kunne bruge fra din journalistuddannelse til at lave god underholdning?
»Jeg har tænkt ret meget over, hvor fint det har været i forhold til interviewteknikker – det med at udarbejde et manus. Og så helt sikkert det med at vinkle, fordi det kan jeg mærke, at det har jeg fået hug for. Ikke at jeg har fået skældud, men selvom vi laver et portræt med en pige på 15 år og ikke rigtig ved, hvad det skal handle om, så skal det handle om et eller andet, og det skal der spores ind på.«
Hvordan forholder du dig til påstanden om, at underholdningsjournalister ikke er kritiske nok, og at det er et problem, at flere unge søger hen mod denne del af branchen frem for eks. erhverv og politik?
»Det jo dejligt, at vi er forskellige. Jeg har aldrig været den, der var totalt politisk engageret. Og jeg synes, det er ærgerligt, hvis journalistik kun bliver til det. Og så vil jeg også sige, at der bliver tænkt mere over det, end man lige tror. Man er et program, der har rigtigt mange seere, så selvfølgelig skal man også tage stilling til nogle politiske emner eller debatter, der er i samfundet.”
Hvad er den største misforståelse, andre har om dit praktiksted?
»At det ikke er rigtig journalistik, tror jeg. At det bare er fjol og spas dagen lang«
Hvilke råd har du til os andre journaliststuderende, der overvejer at lave underholdning?
»Kast jer ud i det. Det er virkelig fedt. Det er selvfølgelig, hvem man er som menneske, men hvis man kan lide at komme ud af huset og få lov til at fordybe sig i noget over længere tid, så skal man gøre det. Og, hvis man har mulighed for det, så skal man øve sig med et kamera, da det er vildt eftertragtet i den her branche. Og når du kommer i praktik på et produktionsselskab, så kan du få lov til rigtig mange ting. Så hvis man gerne vil noget i den dur, så synes jeg, man skal prøve at sætte sig ind i, hvad man kan lave ved et produktionsselskab. Det er ikke kun at sidde og skrive artikler eller at interviewe.«
Maria Vejen Jung er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun er freelancejournalist og på nuværende tidspunkt på barsel fra produktionsselskabet Blu, hvor hun blandt andet har lavet dokumentaren Kære Tove, Verdens største brætspil, Beauty Bosserne og X Factor. Hun har tidligere skrevet for Børsen og har lavet et hav af projekter relateret til aktualitet og underholdning ved Skandinavisk Film Kompagni, Billed-Bladet, Her & Nu, Allers TV-redaktion og TV3.
Hvordan blev du introduceret til underholdningsjournalistikken?
»Jeg kommer ud af en familie, som har været ret meget i berøring med sportsverdenen og med underholdningsbranchen. Så når man skulle finde kilder, blev jeg ret hurtigt den, der kendte alle mulige mærkelige mennesker og folk fra vidt forskellige brancher. Der var ikke noget om det på studiet. Der var en smule på tv-pensummet, men alt var nyhedsorienteret. Så det var først, da jeg kom i praktik og oplevede underholdningsdelen af mediebranchen, at jeg blev introduceret til det.«
Hvorfor ville du gerne lave underholdning?
»Jeg tror helt oprigtigt, at jeg kan gå ned på gaden og finde et hvilket som helst menneske, og hvis jeg sætter mig ned og snakker med vedkommende og stiller de rigtige spørgsmål, så har det menneske en historie at fortælle, som kan røre andre. Og det kan jeg godt lide. Det er mere tilgængeligt i underholdningsjournalistikken, det her med at fortælle en historie, der på en eller anden måde skal bevæge et andet menneske.«
Hvad er underholdningsjournalistik for dig?
»Jeg sondrer ikke mellem nyhedsjournalistik og underholdningsjournalistik. Der er journalistik, og så handler det bare om, hvilket emne du har den pågældende dag, og den platform du skal udkomme på. Når man sætter sig ned og ser noget, som bliver defineret som nyhedsjournalistik, så har ens modtagere en kritisk distance til det, de bliver præsenteret for. Og når de sætter sig ned for at modtage noget mere underholdningsjournalistisk, så er barriererne bare lagt lidt mere ned.«
Hvad kan journalister bidrage med, når det handler om at lave god underholdning?
»Det er det som alle lærer: Det hele handler i bund og grund om at fortælle en historie. Det er det journalistiske håndværk du har, den der værktøjskasse vi alle sammen går rundt med. Så det er, at du lærer at stille de rigtig spørgsmål, at researche og at skære historien bagefter.«
Flere unge journalister søger praktik i underholdningsbranchen. Hvad kan man lære af at være i den?
»Kildepleje! Der kan nyhedsjournalister måske tænke, at det bare handler om, at man skal sørge for nogle gange at ringe, læse på Twitter og nogle gange kommentere osv.. Men det er noget andet, når du pludselig sidder på Beauty Bosserne som tilrettelægger og har nogle faste medvirkende, du laver indslag med. Man skal sige: “Hvordan får jeg det bedste ud af det her menneske? Hvordan skaber jeg et professionelt tillidsforhold med det her menneske?” Og det lærer man virkelig som underholdningsjournalist. Man får i hvert fald øjnene op for, hvor vigtigt det er.«
Hvordan forholder du dig til påstanden om, at underholdningsjournalister ikke er kritiske nok, og at det er et problem, at flere unge søger hen mod denne del af branchen frem for eks. erhverv og politik?
»Alting går jo op og ned i bølger. Da jeg var under uddannelse, var der ikke mange, der lavede underholdning. Og fordi du laver underholdning, når du er ung, så kan du ikke lave politik, når du er ældre? Pjat! Hvis man kan sit håndværk og har styr på sin værktøjskasse, hvorfor så ikke? Man har også forskellige interesser i livet. Jeg har skrevet for Børsen, før jeg blev underholdningsjournalist. Så jeg har jo bare gjort det med omvendt fortegn. Selvfølgelig er det en vigtig og interessant samfundsdiskussion, men jeg synes bare, man skal lade folk have lov til at tage sig en uddannelse, få et job og ligesom ”learn the skills”.
Så kan man også lære at være kritisk i underholdningsbranchen?
»Jeg tror dem, som virkelig brænder for journalistik og vælger at gå den vej, de har simpelthen nysgerrighed og kritisk tilgang i deres dna. Du er også kritisk, når du laver sync-interviews, især når du sidder og skriver de interviews, du skal lave til en kendis eller til en reality-deltager.«
Hvad er den største misforståelse, som folk har om dit arbejde?
»At journalister er ræverøde og bare skriver, det de vil. Og så oplever jeg da ofte at, at hvis man siger, man har lavet reality, at folk bliver nysgerrige og så kommer den så også: “Ej, det er jo mega træls sådan som I fremstiller folk, eller sådan som I klipper folk.”«
Hvilke råd har du til en ung spirende journalist, der overvejer at lave underholdning?
»Hvis du gerne vil være underholdningsjournalist, så synes jeg, at du skal huske på, at de gode historier i høj grad handler om de relationer, du har til mennesker, og om du formår at skabe tryghed. Det handler om at kende sit publikum, og publikum er ikke kun dem, du leverer produktet til. Dit “personlige” publikum er også den medvirkende. Men samtidig skal du vide, at I ikke er venner. Det er en professionel relation. Og hvis du lige nu synes, det er spændende med underholdningsjournalistik, så skal du sørge for også at pleje dit netværk i branchen og på studiet, så du en dag kan sige: “Nu har jeg lavet nok Beauty Bosserne, Paradise Hotel eller X Factor, og nu kunne jeg godt tænke mig at lave dit eller dat. Hvordan kommer jeg derhen?”«