Utilfredshed kan sagtens være konstruktivt. Det viste Mathilde Hougaard Boesen, der læser på bacheloruddannelsen i Journalistik på Syddansk Universitet, da hun sammen 40 andre sendte en mail til sine undervisere med kritikpunkter af den nye studieordning. Nu svarer Morten Skovsgaard på kritikken.
Det var en forvirret og frustreret Mathilde Hougaard Boesen, der en onsdag eftermiddag gik forgæves op ad trapperne, der fører ind til de kontorer, som tilhører Center for Journalistik. Sammen med sin eksamensgruppe i faget “Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3,” følte hun, at de faglige mål i faget var konfuse, hvorfor hun forsøgte at opsøge sin underviser i faget, men uden held. På tilbagevejen fra kontorerne mødte hun en af sine medstuderende, og snakken faldt naturligt på, hvorfor hun havde forsøgt at banke på underviserens dør. Hendes medstuderende nikkede genkendende til de frustrationer, der havde spredt sig i Mathildes eksamensgruppe:
»Her gik det op for mig, at forvirringen og frustrationen omkring eksamen også åndede nogle af mine medstuderende i nakken. Også nogle af dem, der ikke var i min egen gruppe,« fortæller den 23-årige, der læser på 3. semester af bacheloruddannelsen i Journalistik.
En mail med 40 afsendere
I den eksamen, som har skabt forvirring blandt de studerende, skal journalistaspiranterne aflevere et undersøgende journalistisk produkt, der skal produceres enten som radio, TV eller multimedie. Dertil skal der afleveres en metoderapport, hvori de studerende skal redegøre for de metodiske tilgange, de har benyttet i produktet, samtidigt med at der skal vurderes og analyseres på de journalistiske valg, de har truffet undervejs i arbejdsprocessen. Derudover produceres en mediesprogsopgave bestående af en ledende artikel og en analyse af denne.
Efter sin forgæves gåtur til undervisernes kontorer, taler Mathilde i løbet af onsdagens undervisningspause, der falder først på eftermiddagen, med en lang række af sine medstuderende, om hvordan og hvorfor hun føler sig forvirret.
»Guuud, jeg troede bare, det var mig,« var reaktionen fra mange af de journaliststuderende på 3. semester.
»Der var nogle af mine medstuderende, der nærmest allerede nikkede og gav mig ret, før jeg var færdig med at fortælle, hvad det var, jeg egentligt tænkte og følte,« forklarer hun i en lavmælt tone.
Hun uddyber:
»Her slog det mig, at det måske var en god idé, hvis vi alle sammen skrev en fælles mail til vores undervisere om, hvordan det føles at være 3. semesterstuderende på den nye studieordning.«
Tasterne på Mathildes computer klaprede løs den eftermiddag, og i løbet af en time havde hun forfattet en mail, der skulle sendes til underviserne på semesteret:
»Jeg læste mailen højt for nogle, mens andre fik den tilsendt på Facebook. Folk kunne læse den og komme med kommentarer, så processen var egentligt simpel, og mailen florerede ret hurtigt ud blandt alle 3. semesterstuderende.«
Således blev Mathilde initiativtageren bag en mail, der i fællesskab med 39 andre journaliststuderende blev sendt til undervisergruppen.
Mailen begynder med ordene: Vi er en gruppe studerende, der har valgt at sende denne mail til jer, da vi er frustrerede og kede af den måde, undervisningen og eksamensforløbet foregår på på nuværende 3. semester.
I mailen udtrykte de studerende deres bekymring vedrørende Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3 og særligt den tilhørende eksamen: Vi er med på, at vi laver undersøgende journalistik, men mange af os sidder tilbage med en oplevelse af, at vi ikke har evnerne til at producere den form for journalistik, der forventes.
Forvirringen vedrørende eksamen er noget, der ifølge de 40 afsendere på mailen, påvirker deres daglige trivsel: Vi har ikke ondt af os selv – men konstaterer blot i plenum, at nogle af os er frustrerede til et niveau, hvor vi er kede af det, mangler overskud til daglige gøremål derhjemme, og enkelte genovervejer også, hvorvidt studiet er noget for os. Enkelte overvejer også at blanke eksamen.
Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3 og den nye studieordning
Da det langt om længe blev onsdag aften, og Mathilde lagde sig til rette på sin hovedpude kom alle bekymringerne i en lind strøm. Hun var ikke klar over, hvordan undervisergruppen ville reagere på den mail, de 40 studerende netop havde sendt afsted. Grinende fortæller hun om sine bekymringer.
»Inden jeg lagde mig til at sove nåede jeg at tænke på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg nu skulle blive smidt ud af studiet, men det var der slet ikke nogen grund til.«
Morgenen efter tikkede den første mailbesvarelse ind i Mathildes indbakke.
»Jeg fik den sødeste og mest behagelige mail fra Rasmus (red. mediesprogsunderviser), og de efterfølgende mails fra resten af underviserstablen var også anerkendende.«
Undervisergruppen i faget Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3 består på nuværende tidspunkt af mediesprogsunderviseren Rasmus Rønlev og Christine Brasch Bækholm, der underviser i den journalistiske del af faget. I samarbejde med Morten Skovsgaard, der er uddannelsesansvarlig ved Center for Journalistik, og Louise Kjærgaard, som er ansvarlig for bacheloruddannelsen Journalistik, foreslog de at arrangere et møde med de journaliststuderende, hvor forvirringen og frustrationerne kunne komme til orde. De 40 studerende, der sammen afsendte den føromtalte mail, besluttede sig i fællesskab for tre repræsentanter, der skulle deltage i mødet og repræsentere de fælles synspunkter. Mathilde Hougaard Boesen blev en af de tre repræsentanter. Om mødet fortæller hun.
»Jeg føler generelt, at underviserne var konstruktive og lyttende. Det virkede som om, at de var glade for, at vi faktisk opsøgte dem og fortalte dem, hvordan det ser ud fra vores side af bordet.«
Og det var ikke kun faget Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3, der blev drøftet på mødet. Snakken foldede sig ud og kom også til at handle om den nye studieordning på bacheloruddannelsen i Journalistik, der trådte i kraft i 2018. Mathilde rykker let på sig, inden hun fortæller videre.
»Vi fortalte underviserne hvilke andre problemstillinger, vi også oplever. Vi er eksempelvis gået fra at have fem eksaminer på den gamle studieordning til nu kun at have tre i løbet af et semester. Man har fjernet to eksaminer, men de andre tre er blevet fordelt ud over semesteret, hvilket kan føles som et konstant pres. Og i øvrigt er det et stort koordineringsarbejde med tre gruppeeksaminer. Samtidigt ved vi godt, at det er en ny studieordning, og at underviserne ikke tidligere har prøvet at opbygge semesteret på den her måde. Men derfor er det også vigtigt, at de er lydhøre overfor kritik,« erfarer hun.
3. semester lakker snart mod enden for Mathilde Hougaard Boesen og hendes medstuderende. Netop derfor er de journaliststuderende også bevidste omkring, at det er begrænset, hvad der er af muligheder for at ændre på de kritikpunkter, der har været på dagsordenen til mødet.
»Vi har ikke særlig meget tid tilbage på 3. semester, og derfor er det nok begrænset, hvad der kan ændres nu. Jeg har stor respekt for vores undervisere, og derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi studerende gør opmærksom på, at der er noget, der ikke fungerer, så underviserne ikke skal høre den samme klagesang flere gange. Jeg føler, at vi er blevet hørt på mødet, men jeg er da også lidt spændt på at se, hvad der kommer til at ske med det her semester fremadrettet.«
Da LIXEN taler med Mathilde efter mødets afvikling, er der én ting, den unge journaliststuderende har på sinde.
»Jeg håber, at det her viser overfor andre og kommende journaliststuderende, at den magtkritik vi lærer, at vi skal benytte i samfundet, også er helt fair at bruge på vores eget studie. Så længe man er konstruktiv.«
Fremtidens 3. semester på den nye studieordning
Ifølge Morten Skovsgaard, der er uddannelsesansvarlig ved Center for Journalistik, vidner mailen og mødet om et stort engagement hos de nuværende studerende på 3. semester.
»Jeg er rigtig glad for at få sådan en mail. Jeg oplever det som et ægte engagement i, at man vil have den bedste uddannelse, man kan få, og at man vil have ordentlige forhold på den uddannelse, man går på.«
Og den uddannelsesansvarlige har da også taget kritikken fra de studerende til sig.
»Vi tager det meget seriøst, når vi får sådan en henvendelse fra de studerende. Vi er kun en uddannelse i kraft af, at de studerende er her, og vi bestræber os på at uddanne så gode journalister så muligt.«
I år 2018 startede de studerende, der nu går på 3. semester. De er den første årgang, der går på den nye studieordning af bacheloruddannelsen i Journalistik. Med den nye studieordning var det blandt andet meningen, at de studerende skulle opleve en større faglig sammenhæng på tværs af de fag, der undervises i. Morten Skovsgaard, der også har været med til at gennemføre reformen, fortæller:
»Vi undervisere har på intet tidspunkt tænkt, at vi har de vise sten og har ramt alt i den studieordning og reform helt perfekt. Vi synes, at vi kan se forbedringer fra den tidligere studieordning, men der er helt sikkert ting, man kan korrigere på. Også indenfor de enkelte fag.«
For de 40 afsendere, der var med til at indgive kritikpunkter til underviserne, ser fremtiden lys ud. Blandt andet har der allerede været en fælles snak på årgangen, hvor forventningerne til eksamen blev skruet væsentligt ned. Derudover er der nogle ting som undervisergruppen vil arbejde på at forbedre, før den næste årgang skal begynde på deres 3. semester.
»Lige nu venter vi på at se slutevalueringerne af Journalistisk Håndværk og Mediesprog 3 og de andre fag. Her må vi forvente, at de studerende, der ikke var med til at sende den pågældende mail, også tilkendegiver deres holdninger. På den måde bliver billedet mere nuanceret. Men jeg tænker helt sikkert, at sådan noget som at tage de studerende lidt mere i hånden, når der skal genereres ideer til historier, bliver fast inventar for semesteret fremadrettet. I undervisergruppen skal vi ved evalueringen af semesteret diskutere, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.«