Foto: Magnus Nygaard
Mathias Helt er radiovært på P3´s Buffeten og aktuel med podcastserien ”Et stykke med bagedysten”. LIXEN har mødt falstringen, der aldrig bliver nervøs, til en snak om at flytte til København med drømmen om noget »større.« Om at arbejde sig op igennem mediebranchen uden en journalistisk uddannelse, tage de chancer der kommer, angst, og hvordan ét telefonopkald var med til at ændre hans karriere.
En halv time inden jeg skal møde Mathias Helt, ringer han mig op. Han har glemt vores aftale, men skynder sig fra lejligheden på Vesterbro ud til de store papkasselignende bygninger på Amager og når frem til det aftalte tidspunkt præcist. Med et stort smil og raske skridt kommer han mig i møde ved hovedindgangen, og vi går direkte derind, hvor P3 holder til.
Redaktionen er reduceret til en håndfuld i efterårsferien.
»Det er den hårde kerne, der er tilbage,« griner en medarbejder, der ligner P3´s målgruppe, og vinker til os.
P3-studiet et tomt for værter, men i baggrunden kører et program, der er produceret på forhånd og nu sendes live ud til lytterne.
»Jeg bliver aldrig nervøs,« siger Mathias Helt, mens han tygger på et tyggegummi, og tilføjer:
»Jeg kan blive spændt, men aldrig nervøs.« Radioværten står ved mikrofon 2, som er hans faste plads hver formiddag, når han sender Buffeten med sin medvært Kathrine Abrahamsen.
Tre timer tidligere stod han samme sted og sendte Omvendt Banko, der afløser Buffeten i efterårsferien.
Efter en rundvisning i de bygninger, der blev startskuddet til den 32-årige radioværts vej ind i mediebranchen, sætter vi os i bibliotekets røde sofaer.
Vejen hertil har ikke været nem.
» I´ve had my share,« siger Mathias Helt, mens han tygger videre, og ruller øjne af loftet.
Fra landet til storbyen
Gymnasiet fangede ikke Mathias Helts interesse. Han droppede ud af Katedralskolen i Nykøbing Falster efter 14 dage:
»Jeg var dårlig til alt sådan noget matematik, fysik og kemi – jeg fattede det ikke, jeg forstod det virkelig ikke,« forklarer han og fortsætter:
»Det er ikke, det der vil få mig derhen, hvor jeg gerne vil hen, og jeg vidste ikke, hvor jeg gerne ville hen, jeg vidste bare, at jeg gerne ville et eller andet.«
Efter et job på den lokale McDonald’s fik han igennem en ven et job i København som påklæder på Det Ny Teater og begyndte derfor at pendle fra sydhavsøen til storbyen.
»Jeg var sindssygt dårlig til at være påklæder, men jeg havde en hel klar plan om, at mit liv ikke var i Nykøbing Falster – det var i København.«
Vil du sige at Nykøbing F. er en for lille by til dig?
»Nej« og kigger på diktafonen »ikke på bånd,« griner han.
På sin 18-års fødselsdag flyttede Mathias Helt til København uden en rød reje med ideen om at sidde på en bænk og ryge cigaretter hver dag.
Drømmen om at blive boende i storbyen uden et job virkede dog hurtigt urealistisk. Derfor fik han hjælp fra en veninde til at skrive en stak jobansøgninger.
»Det var sådan: Enten skal jeg have mig et job nu og blive i København, ellers må jeg flytte tilbage til Nykøbing F.«
Da han afleverede den sidste ansøgning, var det med foldede hænder, at Mathias Helt søgte hjælp i Helligåndskirken:
»Vil du ikke nok hjælpe mig – jeg har brug for noget hjælp til mit liv,« bad han.
Få dage efter var et job på strøget i »Hennes og Maurits,« som han kalder det, i hus.
Lots of love
Det var på grund af Augusta Glahn-Abrahamsen, som i dag er musikredaktør på P3 og en bekendt fra gymnasiet, at Mathias Helt hørte om DR´s talenthold. Hun havde fået en plads på holdet og lavede radio på P3.
»Jeg kan aldrig komme ind på skuespillerskolen, jeg kan aldrig komme ind på journalisthøjskolen – der er kun én vej, én chance og det er det der talenthold, og det skal jeg bare ind på.«
Men for Mathias Helt var drømmen aldrig at blive kendt eller komme i radioen:
»Jeg vidste, jeg var sådan en skør starut, og folk syntes bare jeg var rigtig god til at underholde, hvis jeg lavede en sjov stemme eller en parodi på nogen, så var folk vildt imponerede over det. Så tænkte jeg okay, det må være noget af det her, jeg er god til. Så søgte jeg og kom ikke ind – fuck, tænkte jeg.«
Men afslaget tog bestemt ikke gejsten fra Mathias Helt. Der gik jo kun ét år, før DR søgte nye talenter igen.
»Jeg har ikke andet end mig. Det er super dumt at sige, at jeg ikke kan noget, for jeg kan super mange dejlige ting, men jeg har kun mig selv at troppe op med. Det er det jeg kan. Og det super vigtigt at få med i min ansøgning, at det er mig: Så jeg satte mig ned og skrev et håndskrevet brev til dem, og så sluttede jeg af med at skrive: »lots of love, Mathias Helt« – sendte den afsted og kom til samtale herude, og det var bare sindssygt,« smiler han.
»Noget fucking lort
Mathias Helt blev udvalgt på talentholdet, og det var første gang, han fik muligheden for at lave noget der mindede om den verden, han drømte om at komme ind i.
»Det var bare wauw, Talentholdet, hvor er det fantastisk,« siger han med overdrevet begejstring i stemmen.
»Så skete der bare alle mulige ting på det talenthold, der bare gjorde, at det var noget fucking lort«
Selvom han understreger, at talentholdet var en stor mulighed, der var med til at ændre hans liv, oplevede han også nogle chefer, der ikke tog opgaven seriøst. Ifølge ham, var forløbet ustruktureret, og talenterne blev placeret i et hjørne på redaktionen.
»Det var sådan lidt: Hey forstår I godt at alt mit levede liv, har ledt op til det her? Forstår I ikke, alle de valg, jeg har truffet for at være her – jeg måtte sige mit gode job op i H&M,« griner han og fortsætter i den dramatiske tone:
»Jeg vil gerne være her – nu ligger jeg mit liv og min skæbne i jeres hænder, så har i fucking også og behandle det ordentligt.«
Tiden på talentholdet var et forløb, der for den unge talentspirer, handlede om at lære at klippe, afvikle og udvikle sine kompetencer bedst muligt. Også når det betød, at de sendte tre timers liveradio, ingen hørte.
»Man kan godt føle sig som sådan et hittegodsbarn, fordi det der talenthold, er sådan lidt udefinerbart, fordi man er jo ikke journalist, man kan ikke lave tv eller radio – så jeg sugede alt det til mig, jeg kunne,« fortæller han.
Kontanthjælp og ”kæmpe fiasko”
Efter talentholdet fik Mathias Helt at vide, at der ikke skulle gå længe, før han ville modtage et opkald med et jobtilbud.Men ingen ringede og flere måneder efter endte radioværten på kontanthjælp.
»Der gennemgår jeg,« siger han og trækker vejret dybt »altså en menneskelig psykisk transformation. Der bryder alting bare sammen indeni.«
»Mit ego blev så meget brudt sammen, så når jeg siger i dag, at jeg har et kæmpe ego, så er det fordi, jeg lader som om. Mit ego findes ikke – det blev bare fuldstændig fjernet.
Men nogle gange skal man jo fucking ned og spise op, og man skal køres over af en bus, og man skal tværes ud,« siger han og laver pruttelyde, mens hænderne støder sammen, som var det et køretøj, der smadrede ind i en væg.
Perioden efter var ét stort mørke, hvor hans hoved var fyldt med tanker om at gå fra at være udvalgt og talentfuld til at føle sig som ingenting.
»Og så tænkte jeg, okay, det ligger ikke til mig, det der med at have ondt af mig selv for længe ad gangen.«
Efter kontanthjælpen fik Mathias Helt igen et job i en tøjbutik, hvor dagene gik med at folde tøj og betjene kunder.
»Det var et kæmpe tilbageskridt. Jeg var verdens største taber. En kæmpe fiasko. Sådan havde jeg det.«
»Der besluttede jeg mig for: hvis jeg nogensinde får chancen igen, så lader jeg det aldrig komme så vidt her. Og så var det bare et spørgsmål om, at jeg skulle have en chance igen.«
Et uventet opkald
Mens Mathias Helt gennemgik, hvad han beskriver som ren overlevelse, fik han et uventet opkald.
Pludselig en dag på arbejdet ringede Mads Brügger:
»Jeg anede ikke, hvem han var, men det var noget med et sommerprogram, der skulle laves.«
Den tidligere programchef på Radio24syv havde hørt om ham igennem en fælles bekendt fra DR, der var produktionsleder, dengang Helt gik på talentholdet.
»Det er nu den der mulighed, du har ventet på, skulle komme, hvor du kunne komme tilbage og give den fuld gas. Jeg er klar til at satse hele butikken en gang til.«
Sommerprogrammet hed Bikinilinjen, et satireprogram, hvor Mathias Helt og medværten Marie Louise Tüxen snakkede hudløst ærligt og reflekteret over livet. Lige fra skilsmisser og dating til at have små tænder.
»Vi var to ukendte mennesker, som sad inde i radioen, så vi havde kun vores sprog, og hvis vi ikke var ærlige, så kunne det have været lige meget, hvem der sad derinde.«
Men det store behov for at yde sit bedste, kom også med en pris.
Vanvittig invalideret af angst
Efter sommerprogrammet havde kørt i to måneder, skete der en omvæltning.
»Jeg bliver vanvittig invalideret af angst, og skal lige kæmpe mig ud af det igen,« fortæller Mathias Helt.
»Jeg tror, det kom af det pres, jeg lagde på mig selv. Det var meget risikofyldt for mig, for sidste gang jeg satsede butikken, der endte jeg på kontanthjælp og med et nedbrudt ego.«
Der gik 8 måneder før Mathias Helt kunne leve et normalt liv igen. Han rejste sig med hjælp fra metakognitiv terapi, som er en terapiform, der fokuserer på at håndtere den overtænkning, der for Mathias Helt resulterede i angst:
»Det var sådan noget: nu skal jeg fucking bare gøre det godt, det her skal sidde lige i skabet. Og man kan jo begå den fejl at google sit eget navn, så når folk skrev, det var noget lort, så tog jeg det meget nært – til sidst blev jeg syg af det.«
Men med en opsparing fra tøjbutikken havde Mathias Helt økonomisk råderum til at passe på sig selv:
»Det havde jeg lært: Man skal ikke satse hele butikken uden en krone på lommen.«
»Det vigtigste i det her er jo trods alt mig selv, hvis jeg er mit produkt, og jeg skal leve af det resten af livet, så er det jo også vigtigt, at det produkt bliver holdt i orden.«
Derfra gik der et år, hvor træningen fra terapien skulle holdes ved lige.
»Nu kan jeg leve et normalt liv, men stadig have forekomster af ting, der minder om angstsymptomer,« siger han og retter på sine briller.
Autentisk og Helt sig selv
Da Mikael Bertelsen og Mads Brügger igen ville lave et sommerprogram, var der ingen tvivl om, hvem der skulle være værten. Og navnet lå allerede klar, det skulle hedde: Er du Sunshine.
»Igen en chance, ikke en ligeså livstruende chance men igen en mulighed,« tænkte Mathias Helt.
Er du Sunshine var et program, hvor lytterne fik skålet weekenden i gang med et glas koldt rosé i selskab med blandt andet veninderne fra Vesterbro Drag Udlejningsservice. Her blev der snakket om løst og fast og kåret ugens Mr. Sunshine. Programmet endte med at blive en fast del fredagens sendeplan på Radio24syv.
Selvom Bertelsen håbede, at Mathias Helt ville køre det videre på en anden kanal, endte programmet sine dage sammen med Radio24syv. Det var tid til noget nyt.
»Det er de programmer (Bikinilinjen og Er du Sunshine red.), hvor jeg har kunnet være autentisk og mig selv. Det er to programmer, som jeg har været meget stolt af og har gjort mest glæde for mig selv og for andre.«
Også selvom der kunne være kritikere, var det ikke noget, der denne gang plagede ham:
»Der har sikkert været nogle, som syntes “Er du Sunshine” var noget værre lort. Det har ikke været til dem, jeg har lavet programmet.«
Tog de muligheder, der var
I dag er Mathias Helt tilbage i de bygninger, hvor det hele startede, og hvis det stod til radioværten selv, var der ikke noget der skulle gøres om:
»Jeg har taget alle de chancer, jeg har fået og alle de muligheder, jeg har fået og prøvet at udfylde så godt, som jeg overhovedet kunne.«
»Nogle gange lykkedes det, andre gange lykkedes det ikke, men det vil jeg ikke bebrejde mig selv, jeg ville kun bebrejde mig selv, hvis jeg fik en mulighed og ikke tog den.«
Og hvis Mathias Helt skulle give et godt råd til sit 16-årige jeg, der stod og vendte bøffer på McDonalds, skulle det være:
»Glæd dig og prøv at nyd det,« griner han og korrigerer sig selv lige efter »ej det er fucking også irriterende.«
Der går lidt tid, hvor han kigger op i loftet.
»Jeg er et meget glad og meget lykkeligt menneske og meget tilfreds. Jeg stoler sindssygt meget på mig selv.«
Han skubber sine briller lidt højere op på næseryggen.
»Måske er det det, der er rådet – stol på dig selv og bliv ved med at gøre det. Det har jeg også gjort, og det vil jeg også gøre ude i fremtiden,« afslutter han.