Foto: Sia Olivia Sommer Keil
Jeg tror, at mange kan relatere sig til følelsen af at skille sig ud. Dog tror jeg ikke, at mange kan sætte sig ind i at have en hudfarve, hvor fordomme fra samfundet kan have en betydning. Her på journaliststudiet er jeg igen blevet opmærksom på, at jeg er anderledes.
Det var en dag i december måned, da vi sang julesange til morgensang, at det gik op for mig, at der egentligt ikke er mange med mørk hudfarve på SDU’s journaliststudie. Hende der præsenterede sangen sluttede nemlig af med at sige »Sådan gør I vel alle sammen til jul?« og så tænkte jeg, er der nogen her, der ikke holder jul. Det var der ikke.
Jeg hedder Sia Keil, og min hudfarve afspejles i en blanding af min mor, der er adopteret fra Sri Lanka og min far fra Danmark. Jeg er vokset op på Amager og har i mange sammenhænge oplevet, at der var en stor diversitet – både i folkeskolen, på efterskolen og gymnasiet. Flere på mit studie har ikke spurgt ind til, hvor jeg er fra, og de ved det nok først nu, hvis de læser med her. Jeg tror ikke, at det er fordi, det er ude for deres interessefelt, men fordi at de ser mig for andet end min hudfarve. Det er unormalt for mig. I flere sociale sammenhænge har jeg oplevet, at det har betydet mere for folk, at jeg så anderledes ud, end det gjorde for mig. Det er nok fordi, at repræsentationen af anden etniske har været større i min omgangskreds, og derfor har der været mere fokus på det. Derfor er det beundringsværdigt, at repræsentationen ikke er større her.
Men er det et problem, at der ikke er flere anden etniske på journalistuddannelserne?
Det mener jeg helt klart.
Jeg mener, at man kan forstå nogen bedre, hvis man ligner dem. Jeg oplever også, at andre har det på samme måde. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at der på et journaliststudie er forskellige personligheder. Vi lærer, at vi skal være objektive. Men jeg mener ikke, at en journalist er eller kan være 100 procent objektiv, uanset hvor meget de stræber efter det. Et eksempel er ved mig selv. Jeg ville højst sandsynligt ikke havde valgt at skrive denne historie, hvis jeg ikke havde den baggrund, som jeg har. Derfor er det også vigtigt, at man som journalist kan vælge andre historier, vinkler og kilder, end man normalt ville.
Journalister har en stor rolle i forhold til at påvirke samfundets meninger og holdninger, og spørger du mig, er det endnu en grund til, at det er så vigtigt med diversitet på journaliststudiet og i mediebranchen.
Det er ikke kun mig, der synes, at den manglende diversitet er problematisk. Ralf Andersson lektor for SDU synes også, at der skal mere diversitet på journaliststudiet og fortæller, at der er en underrepræsentation:
På SDU og RUC er andelen af repræsenterede indvandrere og efterkommere på under fem procent, og på DMJX er det under én procent.
»Det er et problem fordi, man som journalist, mediebranche og medie skal afspejle virkeligheden. For at gøre det, er det vigtigt, at de folk, der arbejder som journalister repræsenterer samfundets befolkning, da man er påvirket af den baggrund og personlighed, man har, selvom man tilstræber objektivitet.« fortæller han.
Medierne dækker Vestegnen uanset hvad
Jeg synes jo helt klart, at han har en god pointe. Men spørger jeg min medstuderende, Sarah Yassin, synes hun ikke, at det manglende antal af anden etniske på SDU, er et problem.
Sarah Yasin har pakistanske rødder og læser journalistik ligesom mig: »Dem der er her på studiet har forståelse for bandemiljøet, hvordan det er i Vestegnen eller i Gellerupparken, og de snakker ikke mindre om det, selvom de ikke har anden etnisk baggrund.«
Det kan godt være at disse områder stadig bliver dækket, men hvor meget bliver de dækket? Vi kan se det med mellemøsten. Jeg mener ikke, at de store mediehuse bevidst fravælger at dække mellemøsten, men vi lever i et samfund, hvor det handler om penge, tid og ressourcer, og hvis noget så cuttes fra grundet mangel på disse, så er der et mønster i, at det bliver Mellemøsten, og steder hvor der ingen identifikation kan ses fra Vestens side.
Hvis vi nu havde flere journalister i branchen, der kom fra Nigeria og havde en anden etnicitet, så ville vi nok også høre mere om hvad der sker Nigeria. Der på nuværende tidspunkt slet ikke dækkes.
Ikke nok anden etniske får en studentereksamen
Samtidigt er der også noget i, at flere fra anden etnisk herkomst, kommer fra lavere sociale lag. Det betyder, at kommer man fra en familie, hvor hverken mor eller far har en gymnasial- eller højere uddannelse, så er der en tendens i forhold til social arv, hvor i at man får det samme job som dem.
I et interview til Journalisten udtaler Henrik Berggren formand for Center af Journalistik, at journalistisk ses som et fag med lav prestige i miljøer med mange af anden etnisk herkomst. Jeg er dog ikke overbevist om, at prestige spiller den eneste rolle, når de unge skal vælge studie, så jeg søger mod nye svar. Dem finder jeg hos Erik Albæk, underviser i Sociologi på SDU:
»Forudsætningen for at komme ind på studiet er, at man har en studentereksamen, og andelen af anden etniske danskere, der får en studentereksamen, er mindre end andelen af etnisk danske, der får en. Det er meget få, der kommer ind uden en studentereksamen.« fortæller han.
Jeg har selv oplevet i de miljøer, jeg har været, at der var to slags indvandrere. Nu stiller jeg det lidt firkantet op. Men dengang var der dem, der endte ud i ballade og ikke fik den rette hjælp af skolen, og så var der dem, hvis forældre pacede dem til at få gode karakterer, så de kunne komme ind på medicinstudiet eller blive ingeniører. Ikke én har jeg hørt ville være journalist. Jeg kan se stor sammenhæng i at anden etniske indvandrere, der kommer fra lande med sværere politiske forhold nok ikke har den samme tiltro til medierne, som vi har herhjemme og derfor ikke ønsker at arbejde i mediebranchen.
Jeg ved i dag, at de tre journalistuddannelser DMJX, RUC og SDU er gået sammen, og her til foråret påbegynder en undersøgelsen for at finde en løsning. Det er dejligt at høre, at der bliver gjort noget ved diversiteten på studiet, og jeg glæder mig til at følge resultaterne af hele projektet.