Mandsholdet er kendt fra deres sjove Instagram-side med memes, alternative ordforråd og kammeratskab. Men kradser man igennem overfladen, opdager man hurtigt, at der ligger stærkere budskaber bag det sjove ydre. Mandsholdet har nemlig store planer og drømme om deres satiriske og konstruktive journalistik.
Vi skriver 8. juni 2019. Det danske fodboldlandshold har dagen inden lige spillet en søvndyssende uafgjort kamp mod Irland.
Dét resultat kvitterede Instagram-kontoen Mandsholdet med et meme-opslag, hvor tidligere landsholdsspiller William Kvist holder et redigeret billede af tidligere reality-stjerne Susan K som parodi på DBU’s hyldest af selvsamme William Kvist. Men hvad er meningen med Instagram-kontoen? Hvem er de?
“Hvis du var en hund, hvilken hund ville du så gerne være?” var et spørgsmål, førnævnte William Kvist blev spurgt af en juniorreporter fra DBU før en kamp som en del af deres content op til en landskamp, husker Toke Hanghøj, en af Mandsholdets fire ”kammerater”, om mediets oprindelse. Det var ikke den slags indhold, landsholdsfans skulle leve med, mente de.
»Det har vi brugt som referencepunkt for noget, vi gerne ville gøre bedre. Vi prøver på rent faktisk at ændre noget. Vi laver konstruktiv journalistik, men for sjov. Vi er en uformel tåge af indhold, meninger og journalistik.«
»Det er noget, der er startet ud af et behov og et fælles sprog. Vi kunne se, at ting sejlede i Dannevang – både på den journalistiske og fodbold-kommunikationsmæssige front. Så udviklede det sig på den måde, som det gjorde.«
Mandsholdseffekten
Når Mandsholdet siger, at de vil ændre noget, så mener de det.
Før har maden i Parken, Danmarks hjemmebane, været udsat for hård kritik specielt af Mandsholdet, som har gjort, at Parken har ændret på menuen i nationalarenaen. Derudover har satiremediet belyst, at landsholdsstjernen Jesper Lindstrøms nummer af uransagelige årsager ikke var i Landsholdsshoppen – noget, der naturligvis, fristes man til at sige, er ændret nu.
Det kalder de selv for Mandsholdseffekten. Det handler om at gøre en forskel om det, der virkelig betyder noget for dem – som for eksempel maden i Parken og de rigtige trøjenumre i Landsholdsshoppen.
»Der sidder jo en masse dovne journalister derude, som går op i alle mulige kedelige ting, mens vi går op i de rigtige ting,« siger Toke Hanghøj grinende, men fastslår også mere alvorligt:
»Vi kunne godt tænke os, at der var styr på ting som det og maden i Parken, og det har jeg ikke set andre end os gå op i.«
Mener I, at det er jeres fortjeneste, at den slags bliver ændret?
»Ja.«
Nossebajere og en fodboldbane i Sierra Leone
Et bevis på, at Mandsholdet vil rykke noget med deres indhold kommer, når de indgår i samarbejde med organisationer som Football For A New Tomorrow og Hands In Your Pants, som støtter fodbold i udsatte områder og bekæmper testikelkræft. Årsagen bag det er bare det generelle behov for godt kammeratskab.
»Dybest set er det overordnede mål at udbrede kammeratskabet. Om det er i Parken, på en Serie 5-bane i Tørrerøvelse eller i Sierra Leone, det er underordnet. Det handler om at være en god kammerat, og så må vi jo selv gå forrest.«
Og dét med at være en god kammerat ved enten at få kammerater til at tjekke løgposen for testikelkræft eller bygge en fodboldbane i Sierra Leone trækker alt sammen tråde til den føromtalte Mandsholdseffekt.
»En ting er, at vi kan få ændret menuen i Parken eller sørge for, at The Minds of 99 ikke ødelægger græstæppet en gang til eller endda sørge for, at de rigtige spillernavne kommer bag på trøjerne.«
»Men kan vi nu få bygget en fodboldbane i Sierra Leone, som nogle børn kan spille på, så er det også en del af Mandsholdseffekten,« fastslår Toke Hanghøj.
VM i Qatar
Den 20. november startede VM i Qatar – en turnering, der normalt er bygget på stolte traditioner og mindeværdige øjeblikke, men i dette års udgave er det ganske anderledes. Stadionerne i Qatar er bygget af migrantarbejdere, hvor flere tusinde er døde, og rettighederne for LGBTQ+-personer er ikke-eksisterende.
Det debatteres overalt i mediebilledet, hvordan medier skal dække verdensmesterskabet. Skal man boykotte? Hvordan belyser man de kummerlige arbejdsforhold, migrantarbejderne har haft? De spørgsmål skulle Mandsholdet, der på deres egen måde dækker VM i fodbold med landsholdsbriller, også have.
»Jeg har ikke stødt på et argument for, hvad en boykot af Qatar skulle gøre af forskel. For mig føles det som en logisk fejlslutning, at fordi man ser fodbold et sted, hvor migrantarbejdere behandles dårligt, at så skal man lade være med det. De to ting kan jeg ikke samle.«
»Vi er selvfølgelig for menneskerettigheder, gode arbejdsforhold og for, at folk må kysse og bolle med dem, de har lyst til. Lad os bare få det på plads. Men vi skal ikke vaske os selv i godhedens navn. Det er der masser af journalister, der gør. Det kan de få lov til.«
Toke Hanghøj fastslår, at der skal være en god grund til det, der passer til Mandsholdets content-profil, hvis Mandsholdet skal sætte ekstraordinært fokus på problematikkerne ved VM i Qatar.
»Hvis vi skal sætte fokus på det, og det er jeg sikker på, vi nok skal komme til, så skal der være en vinkel med det, som er vores egen. Ellers kan vi lige så godt bare være ligesom alle de andre,« mener Toke Hanghøj.
Nummer ét på Spotify og drømmen om en Cavling
I optakt til netop VM-slutrunden er Mandsholdet for første gang udkommet på lyd, hvilket fansene har responderet ved med at tildele deres podcast, ”Mandsholdet FM”, en førsteplads på Spotifys danske podcasthitliste. Noget, der afspejler Mandsholdets popularitet i Danmark.
»Vi er faldet med røven først ind i en podcast, som i talende stund ligger nummer ét på Spotifys liste over podcasts. Vi har altså vasket gulve med Falktoft, Bendtner, Genstart, Mørkeland og alle de andre kedelige podcasts.«
»Sådan går det. Når Mandsholdet laver podcasts, så ligger vi nummer et, selvfølgelig. Det er jo meget nice,« siger han om deres podcast, de har lavet i samarbejde med Radio4.
Og når man kan samle så stor en følgerskare, ligge nummer ét på Spotify, ændre ting i samfundet, de selv synes er vigtige, hvad kan det hele så blive til? Hvad er drømmen for Mandsholdet? Der er svaret ganske klart og ambitiøst:
»Vi vil gerne have en Cavling,« siger han klart og tydeligt. Og uddyber:
»Hvis vi har udført et stykke arbejde, der gør, at verden er blevet bedre på en måde, hvor den etablerede Cavling-komité og den danske stand af snorkkedelige og fornærmede journalister siger ”okay, det var sgu meget godt lavet”, så ville jeg ringe hjem og sige det til min mor og far.«