Da jeg vågnede op den anden dag, blev jeg på en gang vred, skuffet og fortvivlet. Som en del af regeringens medieudspil, skal DR spare 20 procent. Den anden dag blev det så afgjort, hvor der skal spares og tak skæbne for en omgang. Det, som sprang mest i øjnene på mig, var lukningen af DR K og P8 Jazz. Begge er nichekanaler, det indrømmer jeg gerne, men derfor er de stadig en uhyre vigtig del af mediebilledet. For hvis der skulle sidde nogle danskere og tænke, at de ville udfordre sig selv med et skud kultur, bliver det ganske enkelt umuligt nu. Galskaben og det stormløb, der i øjeblikket er mod DR, må simpelthen stoppe, hvis man fortsat ønsker folk med kulturel dannelse i det her land.
For hvis der skulle sidde nogle danskere og tænke, at de ville udfordre sig selv med et skud kultur, bliver det ganske enkelt umuligt nu.
Det er særlig trist, fordi det indhold, som bliver sendt på DR K og P8 Jazz ikke kan findes andre steder. I medierne flyder det over med mere og mindre sobre programmer om amerikansk kultur. På tværs af alle medier bugner det med dokumentarer om Den Amerikanske Borgerkrig og USA’s rolle i Den Kolde Krig. Kulturprogrammer om dansk kultur er dog en sjældenhed, både i radio og tv, så derfor er indholdet, som de to kanaler spytter ud ganske enkelt unikt. På DR K er det unikke programmer om dansk historie og både 30 og 40 år gamle udsendelser, som hver dag bliver sendt. Begge ting er vigtige for at kunne sætte nutiden i et klarere lys. Man er nødt til at kende til fortiden for at kunne handle i nutiden. På P8 Jazz er det den danske jazz, der bliver spillet, som er unik. Danmark var i 60’erne hjemsted for mange store jazzmusikere, og lige siden har vi spillet en stor rolle i jazzen. Derfor er det simpelthen pinligt, hvis vi ikke kan have en jazzradio her i Danmark.
I forvejen er den unge generation temmelig historieløs. Med lukningen af de to kanaler risikerer vi, at vi inden længe lever i et totalt historieløst samfund.
Programmer om kultur og jazz vil man kunne finde uden om DR, men kanalerne pakker det ind i et format, så det bliver spiseligt for de fleste danskere. Stod det til mig, skulle børn tvinges til at se og lytte til kanalerne, da kvaliteten af dem ganske enkelt er fremragende. I forvejen er den unge generation temmelig historieløs. Med lukningen af de to kanaler risikerer vi, at vi inden længe lever i et totalt historieløst samfund. Unge mennesker dør ikke på gaden, hvis ikke de ved, hvem De Røde Brigader og Chet Baker var. Men det skader dem ondelyneme aldrig at vide noget om kultur. Aldrig. Tværtimod, det føjer flere farver til livets palet, og det lader folk vide, at der er andet end Instagram og TV3 i en ellers tryg generation Z-tilværelse fyldt af en ulidelig lethed.
Ganske vist vil man føre DR K videre i DR2-regi, men resultatet kan kun falde ud til negativ side. DR K sender 24 timer i døgnet, og det samme gør DR2. Derfor vil der uundgåeligt komme færre kulturprogrammer. I DR sidder der sikkert nogle mellemledere og spekulerer på, om man vil kunne spille jazz på nogle af DR’s andre radiokanaler. Det har jeg i min vildeste fantasi svært ved at forestille mig, det må jeg sige.
Inden længe ligger vi alle hele dagen på sofaen og spiser en burger fra Burger King, mens vi griner fjoget af Linse Kessler og Diamantfamilien.
Både DR K og P8 Jazz ville helt givet give underskud, hvis de skulle konkurrere på markedsvilkår. Men de er uhyre vigtige for at formidle kultur til danskerne. Det må jo være det, som public service skal gøre; uddanne befolkningen og gøre os klogere. Børnehaver giver også underskud, men de er stadig nødvendige for at få samfundet til at fungere. Med sit udspil påskønner regeringen den kommercialisering af mediebranchen, som allerede er i fuld gang. Inden længe ligger vi alle hele dagen på sofaen og spiser en burger fra Burger King, mens vi griner fjoget af Linse Kessler og Diamantfamilien. Derfor: Foren jer, kulturkæmpere! Og vift forbandet højt med den kulturelle fane. Det er snart for sent.