Da Dansk Journalistforbunds ekstraordinære delegeretmøde løb af stablen den 24. november, var det uden LIXENs tilstedeværelse og dækning. Ifølge Dansk Journalistforbund er det nemlig ikke kutyme at presseakkreditere andre medier end deres eget fagblad, Journalisten. Et valg, som flere siden har stillet sig kritiske over for.
Rettet: I tidligere web-version og på skrift fremgik et citat fra Journalisterne i DJ. Det stod tidligere som værende et citat fra Dansk Journalistforbund.
LIXEN, De Journaliststuderendes Avis fra Syddansk Universitet, kunne sidste søndag ikke deltage i det det ekstraordinære delegeretmøde. Begrundelse: Journalistforbundet har ikke kutyme for, at andre medier end deres eget deltager.
Forbundets turbulente sommer
Søndag den 24. november var der ekstraordinært delegeretmøde i Dansk Journalistforbund. hovedbestyrelsen i forbundet indkaldte til mødet, efter 317 medlemmer i en underskriftindsamling lykkedes med at råbe toppen af forbundet op. Det var en reaktion på, at Journalistforbundet den 28. juni 2019 i en pressemeddelelse meldte ud, at chefredaktøren på Journalisten, Øjvind Hesselager, fratrådte efter aftale med forbundets hovedbestyrelse. Dét er der i og for sig ikke noget opsigtsvækkende i. Det, der siden fik lavinen til at rulle, var, daværende formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werges, formulering af, hvorfor chefredaktøren måtte fratræde. Han skrev blandt andet i pressemeddelelsen, at ”(…) hans (red. Hesselagers) journalistiske kompromisløse linje har også slidt på relationen mellem parterne”.
For mange medlemmer faldt formuleringen i dårlig jord. Den kompromisløse journalistik er netop nødvendig og en rettighed, som forbundet bør beskytte journalisters ret til at udøve. Samtidig mente mange, at lige netop den sætning fik det til at lyde som om, at fratrædelsen nok mere lænede sig op af en god gedigen fyring frem for den gensidige aftale, som forbundet ellers fremlagde det som. Medlemmerne og Journalisten selv stillede af mange omgange spørgsmålstegn ved sagen til hovedbestyrelsens medlemmer, men svarene var få, og internt havde man aftalt, at kun forbundets formand, Tine Johansen, måtte udtale sig.
Få dage efter Hesselagers fratrædelse trak Lars Werge sig og skabte yderligere røre i en i forvejen kaotisk andedam. Og netop reaktionen på pressemeddelelsen lagde han til grund for sin fratrædelse. Han følte ikke længere, at han havde hovedbestyrelsens opbakning.
Et presset forbund fortsatte sin turbulente sommer med en afskedigelse af den nyansatte direktør efter blot tre måneder på posten. En ansættelsesproces, der i øvrigt kostede forbundet 135.000 i udgifter til et ansættelsesbureau.
På det ekstraordinære delegeretmøde var der derfor en kort dagsorden. Der skulle aflægges beretning for Hesselagers fratræden, Werges fratræden og direktørens fyring samt vælges ny ledelse i Dansk Journalistforbund. Både posten som formand, næstformand og de 13 poster til hovedbestyrelsen samt suppleanter var på valg. En relevant og vigtig begivenhed i mediebranchen og for medlemmer af Dansk Journalistforbund.
Af Maj Petersen & Maria Kornbeck Lundsgaard
Relevant event at dække
LIXEN mente, at der lå stor vigtighed i at viderebringe hovedpointerne fra mødet til de studerende, som med sine ca. 3000 repræsentanter udgør ca. en sjettedel af forbundets samlede medlemstal. Derfor sendte Branchen-sektionen en anmodning om presseakkreditering afsted til forbundet. Den anmodning blev sendt tre dage før tilmeldingsfristen og fulgt op med en telefonisk henvendelse på dagen for tilmeldingsfristen. I den forbindelse fik LIXEN besked om, at anmodningen var blevet sendt videre i systemet, og at tilmeldingsfristen gjaldt dem, der skulle tilmelde sig som almindelige gæster – og altså ikke for LIXENs anmodning.
LIXEN rykkede igen pr. mail den 6. november, lige godt en uge efter første henvendelse blev sendt, og dagen efter svarede Dansk Journalistforbund, at anmodningen ikke kunne imødekommes. Begrundelsen var, at der ikke er kutyme for at akkreditere pressen til møderne i forbundet.
Ifølge Hans Jørgen Dybro, der er politisk konsulent i Dansk Journalistforbund, ville den beslutning have gjort sig gældende for alle medier, der ønskede at deltage som presseakkrediterede:
»Med hensyn til at komme som et medie udefra og gerne ville være med, så er der ikke kutyme eller en praksis for at gøre det for medier i det hele taget.«
Senere hen blev ordet “kutyme” centrum for en heftig Twitter-debat, da mange branchefolk var uforstående over for, at pressens eget fagforbund mangler kutyme for noget, der er tradition for i mange andre danske fagforbund. Hos Danske Mediestuderende er man ligeledes uforstående over for beslutningen og begrundelsen:
»Det er ikke i orden. Det handler ikke bare om de studerende, men om et mere generelt spørgsmål om pressen skal have adgang til kongresser og generalforsamlinger osv. Det har man andre steder, så det skal man også have i Journalistforbundet.« Sådan lyder det fra næstformand i Danske Mediestuderende, Rane Rosencrone von Benzon.
Journalisten er velkommen – andre medier må udeblive
Det ekstraordinære delegeretmøde var dog ikke fri for pressens tilstedeværelse. Mødet blev nemlig dækket af hele tre mand fra Journalisten – Dansk Journalistforbunds eget fagblad. Et forhold der fik flere mediefolk til tasterne på Twitter, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved forskelsbehandling af medierne. Blandt disse var nyhedschefen på Journalisten, Ole Obitsø:
@OleObit 23. november, kl. 14:34
Ifølge formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, er Journalistens deltagelse på møderne dog ikke et spørgsmål om forskelsbehandling:
@DJintweets 23. november kl. 15:53
Altså, Journalisten må deltage, fordi de er en del af forbundet. Men: LIXEN finansieres af Kredsen af Journaliststuderende i Odense (KaJO), der er en del af Dansk Journalistforbund. Freja Wedenborg, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund, understreger, at hun ikke kender det konkrete forløb med LIXEN godt nok til at have en holdning til det. Principielt mener hun dog, at man skal se studentermedierne i et særligt lys, når det kommer til at dække branche- og fagforeningsrelevante begivenheder:
»Der kan være gode grunde til, at fagforeningerne nogle gange har brug for at lukke dørene. Men det synes jeg ikke gælder jer eller Journalisten. Jeg synes, at I har et særligt forhold, og derfor kan det også være, at I skal have nogle særlige privilegier.«
Dansk Journalistforbund tilføjede kort efter deres første tweet et argument, der lød på, at Journalisten fremgår af Dansk Journalistforbunds vedtægter og er nævnt i forbindelse med delegeretmøde.
Journalisten er nævnt ved navn en enkelt gang i vedtægterne i forbindelse med delegeretmøde: “Kandidater har ret til at præsentere sig i Journalisten forud for delegeretmødet (…).”
Der står således ikke noget om mediernes, inklusiv Journalistens, adgang til delegeretmøder, men blot, at kandidater har ret til at præsentere sig i Journalisten forud for møderne. Hans Jørgen Dybro fra Dansk Journalistforbund vedholder dog forklaringen fra Twitter, da LIXEN snakker med ham om mandagen, dagen efter delegeretmødet:
»Journalisten skal med, fordi de ansatte på Journalisten er medarbejdere i DJ. De har frihedsbrev til at kunne skrive, som de vil, men de er medarbejdere i DJ. Punkt to er, at Journalisten nævnt i DJs vedtægter til ordinære delegeretmøder.«
At afvisningen skulle vidne om manglende åbenhed eller pressefrihed på forbundets delegeretmøder, afviser Hans Jørgen Dybro blankt. Der er ingen regler for, hvordan Journalisten kan dække møderne, og det står i øvrigt alle deltagere frit for at rapportere fra mødet, og indtil nu har det været sådan, man har gjort det:
»Delegeretmøde bliver dækket alt det det skal være af Journalisten og sådan har altid været.«
Ikke et spørgsmål om betalingsvillighed
Da LIXEN modtog afvisningen på anmodningen om presseakkreditering, var tilmeldingsfristen overskredet med syv dage. Med afvisningen fulgte et tilbud om at undersøge mulighederne for at dispensere for fristen, såfremt LIXEN-journalisterne var villige til at betale de 540,- per person, som almindelige gæster skulle betale for at deltage i mødet. Et tilbud som i øvrigt kun 28 medlemmer gjorde brug af, da delegerede i Dansk Journalistforbund deltog gratis.
Danske Mediestuderende trådte ind i sagen og tilbød at betale to billetter samt transport til LIXENs journalister. Men da det blev fremlagt for forbundet, at journalisterne nu havde mulighed for at deltage som betalende gæster, blev de mødt af endnu en mur. Det kunne nemlig ikke lade sig gøre at dispensere for tilmeldingsfristen. Dette på trods af, at LIXEN fra begyndelsen søgte og fulgte op på anmodningen inden tilmeldingsfristen – og først modtog svar fra forbundet efter tilmeldingsfristen.
Hovedbestyrelsesmedlem Freja Wedenborg ser positivt på de studerendes engagement og ønske om at dække relevante begivenheder inden for fagforeningen.
»Det er jo en gave for DJ, at vi har studerende, der faktisk går op i, hvad der foregår i vores forbund og gerne vil fortælle det videre til resten af de studerende, og det skal man værne om. Det er der mange Journalistforbund rundt om i verden, der ikke har.«
Praksis skal revurderes fremover
Dansk Journalistforbund i skrivende stund ikke har nogen kutyme for, om andre medier end Journalisten skal have adgang til delegeretmøder. Tine Johansen skrev på Twitter, at sekretariatet aldrig før har modtaget en anmodning om presseakkreditering til delegeretmøder før. Derfor stod det ikke klart, hvordan det skulle håndteres. Hos Danske Mediestuderendes næstformand, Rane Rosencrone Von Bezon, skaber den manglende kutyme også undring:
»Det har jeg meget svært ved at forstå, for det lader jo slet ikke til, at det er et område DJ har taget stilling til før, og at der derfor skulle være tale om en decideret manglende kutyme, lyder mærkeligt.«
Dog går LIXEN ikke tomhændet fra oplevelsen. Ifølge hovedbestyrelsesmedlem, Freja Wedenborg, er det nemlig blevet nødvendigt fremover at diskutere den såkaldte kutyme, der har har været årsag til forvirring, misforståelser og diskussioner:
»Jeg synes, at vi skal have en grundlæggende diskussionen i hovedbestyrelsen, om, hvem der skal have lov at deltage,« forklarer hun.
Og selvom hun ikke nødvendigvis mener, at der skal åbnes for alle medier, skal møderne fremover også være tilgængelige for de studerendes medier.
»Det kan være en god idé at skrive ned et sted, at Journalisten og de studerendes medier bliver inviteret, med det udgangspunkt at nogle diskussioner stadig kan være uden for referat.«
Ifølge Freja Wedenborg er det derfor også vigtigt, at beslutninger som disse bliver taget op i hovedbestyrelsen, så administrativt ansatte ikke står alene med ansvaret:
»Desto mere vi ikke har de der diskussioner i hovedbestyrelsen, desto mere bliver det ad hoc – hvad plejer de at gøre, kutyme. Og det er da bare meget bedre, hvis det bliver diskuteret i de rigtige, valgte organer. Det er altid bedre at snakke om tingene.«
Kulminationen på hele processen blev et LIXEN-frit ekstraordinært delegeretmøde i København. Tilbage står stærkt, at Dansk Journalistforbund selv skriver i deres strategi, at de ‘har total åbenhed om vores økonomi og vores beslutninger.’ En åbenhed, som dog øjensynligt ikke gjaldt for LIXEN i denne omgang.