Foto: Frederikke Nyborg
Vi er blevet inviteret indenfor hos Third Ear, da Tim Hinman og Krister Moltzen har relanceret deres podcastunivers i sommer. De er nu aktuelle med det seneste skud på stammen: ’Konspirativ kærlighed’. Et trekantsdrama der bygger på løgne, frygt og magtbegær fra en mørk tid i Tysklands historie. Hvor dramaet ender, ved de ikke endnu – og sådan skal det helst være.
Luften er krystalklar herude, hvor de gamle industribygninger står plantet på den revnede asfalt. Et pulserende taktslag ligger som en dyne over stedet. Samtidig er der tavst på Refshaleøen. Kun de bedagede biler giver lyd fra sig i forbifarten. Gæsterne har forladt festen, men få tog aldrig hjem. De er her endnu. Dem som vil skabe noget. Dem som vil gøre det på deres egen måde. Dem som kalder sig Third Ear.
Indenfor fører en smal industritrappe, der smyger sig om elevatoren, mig op til deres kontorgang på 1. sal. Opgangen kaster rundt med ekkoerne fra mine skridt. Bag indgangsdøren bliver jeg mødt af et gråt linoleumsgulv og nøgne, hvide vægge. Jeg banker på en af de mange døre. Stemmen, der så tit har talt i mine høretelefoner, afslører, at jeg har satset på den rigtige.
»Ja? Bare kom ind,« svarer Tim Hinman.
Han sidder foran maskinstationen. En 27-tommers iMac og et digitalt klaver holder det store, sorte skrivebord nede. Tim Hinman har rejst sig fra sin kontorstol. Da vi har hilst, gør han et venligt strøg med hånden tilbage mod den lange gang. Han præsenterer sine tre kollegaer, som arbejder med lydredigering, research, indspilning og meget mere.
I et tilstødende lokale med to langborde og bænke fylder han elkedlen med vand. Opvaskemaskinen står halvt åben, kopper af forskellig herkomst med brune rander på siderne er blevet efterladt, og stempelkanden har knapt fået et hvil, da han tømmer den for grums.
Starten på det hele
Tim Hinman flyttede til Danmark for 26 år siden. I sin tid som ansat på det daværende dokumentarprogram DR Ultralyd mødte han Krister Moltzen, som i 2005 producerede radioudsendelsen ’Miraklet i Græsted’ – en historie om byens mange lottovindere. Dengang tog Krister Moltzen den undersøgende journalistik i mange retninger, men faktisk handlede det om at forklare det uforklarlige. Et par år efter valgte Danmarks Radio at lukke kanalen, så de måtte søge andre veje.
»I 2009 startede vi Third Ear. Så vi havde et par års ørkenvandring. Oprindeligt begyndte vi som et digitalt magasin for kulturformidling. Det format kunne jeg faktisk godt tænke mig at lave igen. Det var sjovt,« fortæller Tim Hinman
I deres første podcast ’Guldhornene’ gæstede daværende kulturredaktør Rune Lykkeberg, billedkunstneren Søren Behncke og arkæolog Morten Axboe. Tim Hinman kan godt drømme om at genskabe formatet fra dengang.
Lytteren er med på rejsen
Vi går tilbage til kommandocentralen. Lyden er knastør herinde. Tim Hinman sætter sig på førersædet. Jeg får den lysegrå, polstrede spisebordsstol. En mikrofon med popfilter står ved siden af – den hvor stemmerne fra Third Ear kommer fra. Fuldkomment ubesværet manøvrerer Tim Hinman rundt i redigeringsprogrammet, mens han legende fortæller om deres podcastunivers.
»Alle vores programmer er bygget op efter scener – der er ikke nogen del af programmet, som varer mere end 3-5 minutter. Så skifter det til en anden scene, emne eller location. På den måde kan man opbygge det meget dramatisk.«
Hos Third Ear bruger de altid berettermodellen til deres historier. Den er nem, og det fungerer. De ønsker at holde formatet stramt, men de ved ikke altid selv, hvor historierne ender, mens de udgiver afsnittene.
»Det giver en dynamik i produktionen, at man ikke ved, hvor den skal ende. Det er også kun podcast, der, som medie, har ret til at lave den slags. En velproduceret historie, som man ikke kender slutningen på, et meget kendetegnende for en podcast,« fortæller han og afslører, at de endnu ikke ved, hvor næste afsnit af ’Konspirativ kærlighed’ vil føre dem hen i historien.
Ingen illusion om objektivitet
Når Tim Hinman og Krister Moltzen skal fortælle en historie, arbejder de med et setup, hvor de spørger sig selv ’hvordan skal jeg forstå den her historie?’ Faktisk har de slet ikke et mål om at formidle historien på en journalistik måde.
»Vi arbejder som journalister idet, at vi finder historier, laver interviews, researcher og fortæller historierne, men vi har ingen illusion om objektivitet. Det er ikke så vigtigt for os. Det er meget subjektivt – med vilje. Det er en enkelt persons fortælling eller vinkel på historien. Det er fortælleren, der tager lytteren med på en rejse,” forklarer Tim Hinman.
Derfor mener han, at det er korrekt at kalde deres genre for montage, da de gør meget brug af rekonstruktioner, scener, skuespillere der bliver arkivdokumenternes stemmer eller en karakter i historie, underlægningsmusik og hvad de ellers synes passer ind.
»Det er et intuitivt mix – vi har ingen faste regler.«
Deres seneste påfund kan høres i ’Konspirativ kærlighed’, hvor de bruger deres studieoptagelser som et uformelt greb. De skifter fra studiesnak, om hvordan de skal fortælle historien, til selve anslaget til en scene.
»Vi er først og fremmest historiefortællere, og vi laver underholdning. Hvis det ikke er en underholdende og god historie, er der ingen, der vil at høre den,« siger Tim Hinman.
Hos Third Ear er der også et krav om, at historierne ikke må indeholde aktualitet – på den måde kan historierne fungere i flere år. Tim Hinman mener, at journalistikken sætter sine begrænsninger for dem. Fortællingen om hele mennesket er det vigtigste for dem.
»Det er nuancerne, der gør en historie og en karakter interessant. Det er også det, der mangler i almindelig nyhedsdækning og journalistik. Den fortæller ikke heart to heart om mennesket. Det er der ikke tid til, fordi det tager plads og er komplekst. Vi er meget mere nuanceret. Der findes ikke kun good and evil, når vi dykker ned i menneskers historie.”
Mennesket bag forbrydelsen
Hvis du har læst bogen ’Forbrydelse og straf’, har du nok allerede været tilskuer til den fortvivlelse, der kan opstå i et menneske, som begår en forbrydelse. Fjodor Dostojevskij gør et forsøg på at undersøge mennesket bag kriminaliteten, bedraget og alle de løgne, der følger med. Den samme interesse har Tim Hinman og Krister Moltzen, når de fortæller true crime-historier. Det handler ikke om at forherlige dem, der overskrider lovene i vores retssystem. Det handler om, at finde ud af, hvorfor nogle mennesker spiller efter nogle andre regler.
»Fortællingen skal have flere lag og helst en større betydning. Den skal sige noget om, hvad det vil sige at være menneske. Det kan virke prætentiøst, men det skal ikke bare handle om the facts,« forklarer Tim Hinman
De fleste af os har allerede travet gennem historiebøgerne fra skoletiden, som gengav tidsforløbet over Den Kolde Krig og Stasis systematiske overvågning af borgerne i DDR. Men hos Third Ear går de mere eksistentielt og filosofisk til værks.
For hvad betyder det egentlig for det menneske, som er involveret i Stasis spionage? Og hvordan var det, at leve i en tid med telefonaflytning, undertrykkelse og mistro til dine nærmeste? Det er nogle af de spørgsmål, som Tim Hinman og Krister Moltzen vil hjælpe lytteren med at finde svar på i ’Konspirativ kærlighed’. Det handler nemlig stadig om at prøve at forklare det uforklarlige.
Podcastens popularitet
Det er svært at tale om Third Ear uden at nævne ’Kvinden med den tunge kuffert’ – serien der var med til at få true crime-genren til et eksplodere herhjemme. Men faktisk var den tænkt som en parodi på serien ’Serial’, der blev publiceret af This American Life for første gang i 2014. De fleste af os fik nok ikke færten af det. I hvert fald tog populariteten fart, og i flere år havde Third Ear legepladsen for dem selv.
Siden Third Ear udsendte deres første single, ’Guldhornene’, i 2007, har podcastmediet været i rivende udvikling. Tim Hinman og Krister Moltzen kunne bolstre sig, som de havde lyst. Der var ingen mediemanagers, redaktører, chefer, målgruppeanalysefolk og medieanalytikere inden for podcastuniverset. Den tid har de længtes efter.
»Vi vil helst skabe et rum, hvor vi kan lave vores eget. Forhåbentlig bliver markedet modent nok til, at det kan støtte os,« siger Tim Hinman.
Men nu er der kommet mange flere til. Det er blevet en industri, og alle større medier har efterhånden en podcastredaktør i huset.
Vi har aldrig lyttet så meget til podcasts, som det nu er tilfældet herhjemme. Sidste år viste en undersøgelse fra Kantar Gallup, at 27 procent dagligt eller ugentligt lytter til podcasts. Det er næsten en fordobling sammenlignet med 2017 – og udviklingen har kun være stigende siden da. Vi bruger mest platformene Spotify, DR Lyd og Apple Podcasts, og hele 16 procent af podcastlytterne herhjemme tuner ind på Third Ear.
Bruger sig selv i historien
Længere nede ad gangen ligger Krister Moltzens kontor. Den ene væg, som er beklædt med træfiberplader fra gulv til loft, er plastret til med avisudklip, notater på afrevet papir fra en notesbog, kopier af arkivdokumenter og fotografier af ting og steder i Tyskland. På den anden side står et gammelt skrivebord af massiv eg, hvor notesbøger og kuglepenne er sirligt placeret på en lige linje. En fyldt reol akkompagnerer ved siden af. Trægulvet ligger bart mellem de to ryddelige facader.
Idéen med deres podcasts og i særdeleshed ’Konspirativ kærlighed’ er, at lytteren skal være med i detektivarbejdet. Når Tim Hinman og Krister Moltzen sidder med snuden begravet i dokumenterne fra det gamle Stasi-arkiv og prøver at finde op og ned i de kryptiske historier, skal lytteren føler sig som en medspiller – eller nærmere som en af kriminalassistenterne. For at det kan lade sig gøre, tager de begge med gennem processen. Tim Hinman ser det ikke som et problem, at de interagerer aktivt i fortællingen. Tværtimod. De ser deres roller som dem der faciliterer, at den egentlige fortæller kan frembringe sin historie.
»Det gør, at du oplever historien gennem en linse, der er os, som du er komfortabel med.«
Tim Hinmans karismatiske stemme gør det let at føle sig tilpas i hans selskab. I en tilbagelænet position på kontorstolen fortæller hans rolige røst indlevende om Third Ear. Han jonglerer snildt med de danske vendinger og tilføjer dem engelske nuancer, når kompleksiteten trænger sig på.
En fremtid på flere sprog
Sammen med de svenske podcastproducenter Soundtelling og Just Stories har de skabt Third Ear Studios, som har fået hovedkontor i Stockholm. Det nye selskab skal danne grundlag for, at de kan publicere deres podcasts direkte til lytterne, lave live events og udvikle deres historieidéer til film og Tv-medier. Derfor valgte de, at flytte Third Ear over på deres egen abonnementsbaserede platform, hvor den tilknyttede app’en har fået samme navn: ’Third Ear’.
»De uafhængige medier er meget mere agile og sprudlende i deres udtryk. De kan agere meget hurtigere og fokusere meget mere på deres indhold.«
Tim Hinman forklarer, at en del af deres selvstændighed er forankret i, at indtjeningen i større omfang skal gå direkte til dem selv. På den måde er Third Ear ikke bundet til nogen. På den måde kan de blive ved med at skabe præcis det indhold til podcasten, som de selv har lyst til. På den måde kan Third Ear blive endnu større i fremtiden og udvide til udlandet.
»Vi kan forhåbentlig få gavn af vores svenske og norske kollegaer. Det er ret vildt, at vi har så lidt exchange med de lande, selvom de er så tæt på. De har vildt godt materiale, men indtil nu har det været svært organisatorisk at overføre idéerne.«
Tim Hinman og Krister Moltzen har netop været med til at skabe den nye, svenske podcastserie ’Skuggland’ i samarbejde med Soundtelling og Just Stories. Men drømmene handler ikke kun om at vinde terræn hos vores nordiske naboer.
»Vi håber, at vi kan fortsætte med at lave meget mere. Vi vil faktisk gerne vokse lidt og etablere et fast hjørne af lydmarkedet. Så vi søger efter mere investering. Vi tænker lidt mere internationalt,« fortæller Tim Hinman med et håb om, at deres uafhængige medie kan vokse endnu større.
Når enden er nær
Efterårssolen er gået ned over Refshaleøen. Vinduet, med den anmassende stueplante og den hvide blæser i karmen, indrammer den mørkeblå himmel. Ved siden af computeren ligger en af de helt store shotgun-mikrofoner. Flere stabler af LaCie-harddisks har lagt sig skødesløst rundt omkring. Gulvet er beskyttet af persiske tæpper, og en lydabsorberende skillevæg i blodrød stofbeklædning indrammer hulen.
»Det bedste i processen er plotting storyline, building scenes, building stories – at finde på vinklerne. Det kan være i starten og under udviklingsprocessen.”
»Jeg kan også godt lide færdiggørelsesprocessen – at sætte det hele sammen, lægge lyd på og få det til at løfte sig. Så det lyder fedt, og alt spiller sammen,« siger han med et varmt grin.
Tim Hinman vurderer, at ’Konspirativ kærlighed’, der kommer til at strække sig over ti afsnit, vil tage dem et år at producere. Fra idé til færdiggørelse går der typisk en måned eller to med at færdiggøre et enkelt afsnit.
På sin iPhone 7 finder han Third Ear-app’en frem. Det er ikke lyset fra skærmen, der kaster glans på hans ansigt. Det er glæden over at have skabt deres helt egen platform. Mens han bladrer rundt i kartoteket på den lille skærm, fortæller han indlevende om, hvordan alle deres serier og singler nu bliver samlet ét sted. Med Third Ear Studios kan Tim Hinman og Krister Moltzen gøre det på deres egen måde.
Da jeg igen bevæger mig ud i mørket på Refshaleøen pulserer taktslaget endnu. Det er bølgerne fra kommandocentralen, der holder tempoet. Konsonansen kommer fra Third Ear.