Vi er ikke i stand til at skabe det indhold, der giver loyale betalende kunder, hvis ikke vi værner om dem, der kan servere viden med faglighed og passion.
DR’s nyslåede erhvervskorrespondent Jakob Ussing sagde noget væsentligt, da han i februar blev interviewet til Journalisten: »Chefer skal være bedre til at lade deres journalister dyrke deres besættelser.«
Han nævnte en praktikant på Berlingske, der havde nørdet kryptovaluta i sin fritid og fik frie hænder til at udrulle sin viden i spalterne.
Det er netop det, vi har behov for i et mediebillede, der til stadighed splintrer. Hvor de højt besungne institutioner krakelerer i virvaret af information, spredt i hvirvelvinde på Twitter, Facebook og det, der ligner.
Svaret er ikke at gribe febrilsk efter brugerne i et univers, der udvider og forandrer sig hurtigere, end vi kan begribe. Svaret er at insistere på, at journalister kan servere viden på en mere engagerende og medrivende måde end nogen andre – også på nettet.
Viden kan man ikke levere, medmindre man ved noget. Derfor er nørden ikke en dinosaur i den digitale medievirkelighed, nørden er vores fremtidige levebrød! Netop det argumenterer Thomas Patterson for i bogen ’Informing the News’, hvis undertitel bør blinke for øjnene af alverdens chefredaktører: ’The Need for Knowledge-Based Journalism’. Behovet for vidensbaseret journalistik.
Men nørden har mere end bare viden. Nørden har også passion. En flammende interesse for sit genstandsfelt og en utæmmelig lyst til at formidle det. Det kan være graverjournalisten, der end ikke ænser sommerens sol, fordi han æder ringbind af politiske dokumenter, miljønørden, der gør tørre klimarapporter levende og terroreksperten, der søger den svære forståelse frem for den lette dæmonisering.
I Lixens nye sektion, Spot på, kan du endda læse om en kampflysekspert, hvis medie er blevet overtaget Altinget – i sig selv et succesfuldt webmedie, der har brugt specialviden til at gøre sig uundværlige for deres læsere.
Pointen er ikke, at vi ikke skal følge med tiden. At vi ikke må være på Twitter eller Facebook eller Instagram. Vi bliver nødt til at forholde os til en ændret medievirkelighed, hvor moneterne rasler ud af kassen på grund af svindende oplag. Og hvor brugernes medievaner har ændret sig for bestandig.
Men det er uholdbart, at den samme journalist skriver tre forskellige klikhistorier om dagen, uden at hun ved mere end det, der stod i pressemeddelelsen. Hvis vi skal gøre os relevante for læserne, skal vi kunne tilbyde dem viden, de hungrer efter eller har brug for. Ikke en strøm af bagateller på skrift, skudt fra hoften og glemt, så snart smartphonen er lagt i lommen.
Det handler ikke kun om hastighed. For min skyld kan medierne snildt live-opdatere fra aktuelle begivenheder, når de finder det relevant. Pointen er, at journalisten, der taster, skal have en helt særlig interesse for og indsigt i begivenheden – og være i stand til at formidle mere end bare det, alle øjne kan se.
Vi er ikke i stand til at skabe det indhold, der giver loyale betalende kunder, hvis ikke vi værner om vores nørder. Dem, der kan skrive med faglig indsigt og passion. Dem, der er meget mere end blot effektive håndværkere.
Det er dem, vi hylder i denne måneds Spot på-sektion. Læs med i avisen og her på nettet.