Som journalist ved man, at Information udsprang af modstandsbevægelsens illegale presse. Det er avisens fornemmeste bedrift, og nogle vil sige også dens eneste eksistensberettigelse. Men nok har været sagt om Information.
Selvom det ikke er almenkendt, har Danmark to aviser, der er født under en krig. Under 1. Verdenskrig, og af den danske modstandsbevægelse, udspringer Den 2. Forside. Vi blev altså grundlagt i 1918 og kan i år fejre 103-års jubilæum.
Det er ikke noget, vi råber højt om. Vi føler, der er meget andet, der retfærdiggør vores eksistens. Vores ukuelige graverjournalistik, der har væltet regimer. De kriminelles foretrukne krimisektion. Sladderspalter, der fører til skilsmisser såvel som bryllupper.
I denne udgave har jeg dog valgt at gøre en undtagelse og påberåbe os lidt respekt på vores baggrund. For nu er den for gal.
Den 2. Forside har tabt udbuddet om at blive de journaliststuderendes avis på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Med andre ord: LIXEN har vundet udbuddet, og alt er ved det gamle. Udbuddet var fra starten enormt politiseret og hele forløbet har været en fornærmelse mod armslængdeprincippet.
Budskabet er klart: Det skal koste dyrt at gå magthaverne på klingen. Det gjorde det under Den store krig, da vi sagde centralmagterne imod, og det gør det nu, hvor vi taler sosserne imod. Den 2. Forside er det seneste medie i rækken til at blive ofret på populismens alter. Pamperiet på Christiansborg kender efterhånden ingen grænser, og politikerne lefler igen for laveste fællesnævner.
Det mest vedholdende rygte, der gentages af flere kilder med sin gang på Christiansborg, er, at min bopæl i København har været det udslagsgivende. Jeg evner ikke at se, hvordan mit tilhørsforhold til Hovedstaden på nogen måde skulle kunne forhindre mig i at drive en avis for de journaliststuderende på Syddansk Universitet i Odense.
Ak, sket er sket, og vi må tage til takke med denne ene side. Men året er ikke omme, og der er masser af tid til mytteri!
Christian Sebastiansen, redaktør