SPORT

LARS BAK: FRA SPORTSTJERNE TIL SPORTSJOURNALIST

Foto: Mikkel Rud Søgaard

Efter 18 år som professionel cykelrytter dækker 45-årige Lars Ytting Bak nu sporten fra sidelinjen på TV 2. LIXEN er taget til Silkeborg for at høre hans historie – fra start til i dag.

Af Mikkel Rud Søgaard

Hvem er Lars Bak?

Men det lå ikke i kortene, at Lars Ytting Bak skulle køre 20 Grand Tours og Paris-Roubaix 13 gange. For i barndommen i Silkeborg var kærligheden til fodbold størst. Og selvom Paris-Roubaix, VM og Tour de France altid blev fulgt tæt, så var det læderkuglen, Lars Bak så sin fremid i.

»Jeg har jo været bolddreng herovre på det gamle Silkeborg Stadion. Jeg havde alle mine venner der og troede egentlig, at jeg skulle blive professionel
fodboldspiller«

»Det var skæbnen, at jeg kørte cykelløb«

Lance Armstrongs VM-sejr i 1993 i Oslo er et af Lars Baks tydeligste cykelminder, men det er først som 16-årig, at han melder sig ind i Silkeborg Cykelklub. Og
derfra tog det fart for midtjyden.

»Jeg tror simpelthen, det var skæbnen, at jeg skulle begynde at køre cykelløb. I vinteren 95/96 fik jeg licens og meldte mig ind i Silkeborg Cykelring. Som 16-årig kørte jeg min første sæson, blev rykket op i juniorklassen, vandt et par løb og kom allerede på landsholdet som førsteårs junior«

Og farten fortsatte for danskeren. I 2001, som 21-årig, tog Lars Bak chancen og drog til Luxembourg. Her ventede en stagiairekontrakt hos det danske cykelhold Team Fakta – en midlertidig prøveaftale, hvor et ungt talent får mulighed for at teste niveauet hos et professionelt hold.

»Jeg gjorde det faktisk rigtig godt der som stagiaire, og så fik jeg så tilbudt en toårig kontrakt. Man kan sige det gik slag i slag. For jeg startede med cykling i 1996 til at køre stagiaire i 2001.«

I 2005 skiftede Lars Bak til CSC og Bjarne Riis. 2005 blev også et år med flere store personlige triumfer. I juni kunne han trække dannebrogstrøjen over hovedet, efter at have sikret sig DM-titlen i Odense. Samme år vandt danskeren også Tour de l’Avenir. Et fransk etapeløb, som sidenhen er blevet vundet af prominente ryttere som Nairo Quintana og Tadej Pogacar.

Det var dog først i juli 2011, at Lars Bak for alvor trådte ind i danskernes tv-stuer, da han som 31-årig debuterede i Tour de France. Forinden havde han kørt både Giroen og Vueltaen, så blandt cykelfans var han allerede en kendt skikkelse.

Danskeren fik dog hurtigt fanfavorit-status blandt seerne. Hans karakteristiske, lige-ud-af-posen personlighed i interviews og hans utrættelige arbejdsindsats forrest i feltet gav ham både popularitet og masser af tv-tid. Fra 2011 til 2019 blev Lars Bak en fast bestanddel af Tour de France, som han kørte hvert eneste år.

»Jeg kan bare huske den første gang, det var ligesom den drøm, da jeg stod inde på Champs-Élysées. Det der med, at man bare kunne mærke det helt nede i maven. Det kan jeg lige så tydeligt huske stadigvæk. Det var bare sådan,”fuck, du har gjort det”

Jeg spurgte Lars – en smule ledende – om, hvad hans stærkeste minde fra en Grand Tour var. Det er trods alt blevet til 20 Grand Tours, heriblandt otte Tour de France, i løbet af en lang karriere. Jeg forventede, at han ville fremhæve den 17. maj 2012 i Sestri Levante: 12. etape i Giro d’Italia, hvor Lars Bak kørte alene over målstregen til karrierens største sejr. Men selvom mindet er foreviget i et stort portræt i skuret, er det alligevel ikke etapesejren, han peger på som sit største.

»Altså det største minde, det er jo klart det der, hvor jeg vandt etape i Giro d’Italia, men jeg vil faktisk sige, at det stærkeste minde, det var næsten første gang, jeg kørte Tour de France i 2011«

Særligt sidste etape, som blev vundet af holdkammerat Mark Cavendish, sidder klart i Lars’ erindring.

»Jeg kan bare huske den første gang, det var ligesom den drøm, da jeg stod inde på Champs Élysées. Det der med, at man bare kunne mærke det helt nede i maven. Det kan jeg lige så tydeligt huske stadigvæk. Det var bare sådan, ’fuck, du har gjort det’«

Overgangen til tv-branchen

Den dag i dag kender mange danskere Lars Bak, som manden med de gode anekdoter og analyse i løbet af cykelsæsonen. Lars Bak gjorde sig bemærket i 2010’erne på folks tv-skærme i juli måned under Tour de France – både på cyklen og med rappe, skarpe bemærkninger foran mikrofonen. Og det gør han stadig, nu blot bag mikrofonen. Karrierens sidste cykelløb fandt sted i oktober 2019, hvor han opnåede en flot 7. plads i Paris Tours. Og det gik ikke lang tid, før Lars Bak igen havde arbejde at tage sig til.

»I og med at jeg stoppede min karriere, og TV 2 samtidig købte rettighederne til Aftentour, skulle de jo finde én, der kunne lede programmet. Så jeg fik faktisk selv en henvendelse fra John Jäger, chefredaktør på TV2 Sporten. Han ringede til mig nogle dage efter Paris–Tours, som jeg husker det«.

Aftentour på TV2 blev til, og var dermed også starten på en ikonisk Silkeborgensisk duo. Ved sin side havde Lars Bak fået Rasmus Staghøj med sig, som skulle agere vært på programmet. Men det var ikke en dans på roser fra starten af.

»Hvis man ser noget af det første aftenture, som mig og Staghøj laver sammen, det var ikke særlig godt, fordi Staghøj var den første gang, han skulle være vært, og det var første gang, jeg skulle være ekspert.«

Med tiden fandt Lars og Staghøj melodien. Det skete blandt andet, efter at Lars stoppede med at lytte til efterkritikken og i ste- det gjorde det, der har gjort ham så populær i de danske stu- er: Han var sig selv og bekymrede sig mindre om, hvad andre tænkte.

» Efter en uge, sagde jeg bare til mig selv, ’nu gør jeg det bare
på min egen måde’. For hvis du begynder at tænke alt for meget
over, hvad du skal sige, så bliver det noget rod«.

Danskerne kan godt vænne sig til at se – eller rettere sagt høre – Lars Bak i tv’et. For han har også fundet vej til kommentatorboksen. I dette års Tour de France byttede Lars Bak og Emil Vinjebo roller halvvejs gennem løbet, og Bak tog over som kommentator i løbets sidste halvdel. Noget, danskerne tydeligvis nyder at lytte til.

Om det skyldes hans høje faglighed, de kvikke bemærkninger som: “Det er så varmt, at man kunne pat en død vandrotte” eller en vellykket blanding af begge dele, vides ikke.

Lars Bak vandt kilde-prisen 2025. Foto: Mikkel Rud Søgaard

»TV2” er mangfoldig, og derfor kan vi ikke være lige så nørdede. Og det irriterede mig lidt i starten, for jeg følte , at jeg blev ringere«

Skulle det være gået nogens næse forbi, så er Lars Bak en vaskeægte cykelnørd. Efter en lang og glorværdig karriere som professionel rytter, er han gået direkte over i dækningen af sporten. Men cykeldækning handler ikke kun om at nørde detaljer. Det handler også om at formidle sporten til dem, der ikke nødvendigvis har den store viden om cykling. Og netop den balance har Lars Bak skullet lære.

»Jeg følte i starten, at nogle af de ting, som jeg gerne vil snakke om, ’det må folk sgu da bare forstå’. Du ved, at hvis det kører alt for meget heroppe med helt nørdede emner, så falder folk af. Og det er den balance man skal finde’«.

Prisen for at tage bladet fra munden

Prisen for Årets Kilde 2025 gik til Lars Bak. Han modtog prisen for sin kommentar om Jonas Vingegaard og hustruen, Trine. I begyndelsen af årets Tour de France bragte Politiken et interview med Jonas Vingegaards hustru, Trine, hvor hun kritiserede holdet for ikke at prioritere sin mand nok. og advarede om, at han var ved at “brænde ud”. Dette på trods af, at Vingegaard netop havde haft seks måneders barsel og var kommet veludhvilet ind til løbet Det fik Lars Bak til at tage bladet fra munden i Aftentour og sige det, som mange danskere åbenbart også gik og tænkte.

»Jeg synes ikke, at de prøver at brænde ham ud. Tværtimod.
Han kører jo nærmest ikke nogen cykelløb’«.

Refleksion
I 2017 blev Lars Bak spurgt ind til, hvad planerne var efter hans professionelle karriere, hvor han svarede:

»Jeg frygter ikke, at jeg ikke kan få et arbejde, men jeg frygter, at jeg ikke kan finde et arbejde, som jeg bliver rigtig glad for«.

Jeg kunne nok godt regne svaret ud, da jeg spurgte ham, om han havde et job, han var glad for.

»Jamen det har jeg. Altså at sidde og formidle cykelløb – jeg
elsker det’«.

Skriv en kommentar