BAGSIDEN

Længe leve den lukrative curlingmodel

Foto: shutterstock.dk

Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at os danske studerende til tider godt kan virke som nogle forkælede møgunger i forhold til unge fra andre lande og kontinenter. For selvom vi ikke har betalt en krone for vores uddannelsesplads, men derimod modtager studiestøtte hver måned blot for at være studieaktive, brokker vi os ofte over ikke at have penge nok til at finansiere vores såkaldte ”livsnødvendigheder”. Og når sparegrisen sidst på måneden er tom, fordi vi har brugt mere, end hvad vores disponible indkomst tillod, hænder det, at vi ser os nødsaget til at søge om hjælp fra de højere magter: Vores forældre.

April er så småt ved at være ovre, hvilket betyder – trommehvirvel – at vi går endnu en fattig måned i møde, hvor vores pengepung er fladere end et selvklæbende frimærke. Til trods for at vi har knoklet os igennem ekstra vagter på et tidskrævende studiejob for at kunne finansiere pludselige tandlægeregninger og dyre studiebøger, formår vi ofte at skrabe bunden økonomisk, når måneden nærmer sig sin sidste dato. Let’s face it. At være broke er desværre et fælles livsvilkår for os, der sidder på skolebænken. Heldigvis har vi hinanden at tørre tudesnot i ærmet på, når vi føler den kæmpe uretfærdighed i ikke at have økonomisk adgang til grundlæggende menneskerettigheder såsom eksotiske rejser, roskildebilletter og sofistikerede byture på fancy cocktailbarer. 

Du kan selvfølgelig også bare smide alt finansielt ansvar over bord og råbe carpe diem. Men sandsynligheden for at du en dag vågner op til et økonomisk dommedagsscenarie, hvor eneste vej tilbage på rette spor er ved at lægge billet ind som deltager i Luksusfælden, er desværre temmelig høj. Så før du ”griber dagen” i et ugennemtænkt YOLO-projekt, bør du måske lige overveje, det er dét værd.

Nok om det. Nu hvor det er skåret ud i pap, hvor uretfærdigt det er, at vores rådighedsbeløb ikke er højere, skal vi videre til dét, som det hele handler om: Hvordan vi som studerende kan minimere vores månedlige forbrug. 


Der er mange måder, vi kan spare penge på. Bevares, nogle metoder er mere ildesete end andre. Men hvorom alting er, er det vel nogenlunde konventionel visdom, at vores forældre elsker os ubetinget og gerne vil hjælpe os, hvor det er muligt. Dertil findes der en yderst lukrativ forretningsmodel, som jeg tør vædde min hat på, størstedelen af os har brugt en gang eller to, imens vi har været studerende. Tillad mig at præsentere curlingmodellen:

Du har endnu en gang været en tur i byen i weekenden, hvor du lystigt skænkede håndbajere til både venner og fremmede, fordi du i stiv og euforiserende tilstand troede, du var rigere, end du faktisk var. Det var en forrygende aften, og takket være nattens alkoholindtag var SU-lån, biblioteksbøder og dyre pendlerkort på lykkeligvis bortsorterede bekymringer. Natten var ung, alkoholrusen gjorde dig flyvende, og du havde på ingen måde lyst til at sætte dit lys under en skæppe. 


Lige indtil næste morgen. Den kemiske påvirkning af dine sårbare hjerneceller har efterladt dig i nedtrykt søndagsstemning med morgenkvalme, sindssyg vertigo, buldrende hovedpine og en yderst grim konto i minus. Du har nu udsigt til at skulle leve måneden ud med en livskvalitet så kummerlig, at den er ækvivalent med et fængselsophold på datidens Alcatraz. Det er måske en lige voldsom nok sammenligning, men ikke desto mindre er din kommende madplan noget ala pastaketchup, dåsemakrel og klistret havregrød på vand.

Alt imens du sidder og scroller dig igennem nattens strabadser på Instagram, TikTok og Snapchat, får du en kærlig sms fra din mor, som inviterer sig selv og din far på søndagskaffe og snasket kanelstang – dét, som fynboerne kalder for brunsviger. Du ved udmærket godt, hvad klokken er slået. For når mor og far kommer på besøg, bliver du pusset og nusset om, som det curlingbarn, du jo elsker at være en gang imellem. Ind ad døren kommer de med hænderne fulde af føtexposer og hjemmelavede gryderetter, som de glædeligt sorterer i henholdsvis køkkenskabe og kølehylder. Økologiske San Marzano tomater, den store vesterhavsost, græsk yoghurt og danske pærer fra Fejø bliver omhyggeligt sat på plads, og den nedfrosne gryderet med sødekartofler og chorizopølser lægges i fryseren.
De har desuden selv medbragt kanelstangen og en friskpresset appelsinjuice, fordi de tænkte, du sikkert har haft rygende travlt i weekenden med at være et pragteksemplar, der flittigt har brugt sin weekend på at studere. Du skænker dem en lunken kop vand blandet op med billig Nescafé fra Aldi og beklager, at mælken desværre er sur. De bebrejder dig ikke. Og skønt du lige har brugt en hel weekend på at male byen rød og klattet lidt for mange penge væk, ved de godt, du er et ansvarligt menneske, som størstedelen af tiden holder dit regnskab og budget i skak.

Nogle gange er det bare rart at være en 20 kilo tung, standardiseret sten af poleret granit på livets curlingbane. Men husk nu at fortælle dem, hvor taknemmelig du er over, at de hjælper dig i nødens stund, og at du sætter stor pris på det, når de fra tid til anden fylder dit køkken op med kaffe, krydderurter og kærlighed.

Skribenten bag dette indlæg har ikke foretaget en undersøgelse, der kan påvise selve omfanget af studerende, som gør brug af denne metode. Det skal pointeres, at skribenten selv er studerende, og derfor kommer i kredse, hvor ovenstående model ofte bliver erkendt anvendt i private henseender mellem barn og forælder/forældre. Derfor skønnes det ifølge skribenten, at denne tendens er relativ hyppig blandt de studerende på SDU.