Gennem det 20’ende århundrede har subkulturerne sat deres præg på det vestlige samfund.
De sidste 50 år har budt på forskellige oprør og undergrundsbevægelser. Lige fra 60’ernes ungdomsoprør, over rødstrømpebevægelsen, og videre til 80’ernes BZ-ideologier, til vores dages veganeres færd. Mange af disse bevægelser blev foragtet i deres spæde oprindelse, og deres medlemmer mistede privilegier, som tilfaldt andre unge i deres omgivende samfund.
Men i og med, vi er blevet mere tolerante overfor både minoriteter, og folk udenfor normen, hvilken rolle har subkulturer i dagens Danmark så?
Hvad er en subkultur?
En subkultur er pr. definition en bevægelse eller ideologi, som ligger uden for mainstream samfundets idealer og normer.
Disse ideologier er gennem tiden, enten forsvundet ud i ubemærkethed, eller blevet absorberet ind i den store maskine, vi kalder for mainstream.
Fra subkultur til mainstream-bevægelse
Et eksempel på en transaktion fra subkultur til mainstream er miljøbevægelsen.
Denne startede som en græsrodsbevægelse, hvis fokus var brugen af pesticider i landbruget og atomkraft. Sidenhen skiftede de den primære opmærksomhed fra industri til global opvarmning.
I 2019 er miljøbevægelsen mainstream som aldrig før.
Højdepunktet udspillede sig under Gretha Thunbergs brandtale ved FN’s klimaforsamling.
Alverdens politikere og kendisser stod i kø for at rose den svenske klimaforkæmper, også selvom at talen forårsagede verdensomspændte diskussioner.
Der var dog en bred enighed om, at Thunberg klarede sig til UG, og hendes synspunkter vakte opmærksomhed.
Med en større tilslutning blandt unge og politikere, samt forskellige firmaer, har klimabevægelsen gået fra en subkultur til en mainstream ideologi.
Dette får mig tilbage til en af mine første pointer; tolerancen overfor dem som ikke tilhører normen.
Fra et historisk perspektiv har mainstreamsamfundet vist intolerance og fordomme over for dem som ikke tilhørte det almene borgerskab. Hvad end der var tale om etniske, religiøse eller politiske minoriteter, tilhørte de en underprivilegeret klasse, som ikke kunne nyde de samme goder, som majoriteten kunne.
Det moderne samfund i udvikling
Den 7. juni 2012 blev der vedtaget ved lov, at homoseksuelle ægteskaber nu var tilgængeligt på traditionel maner. I 2019 blev den canadiske premierminister Justin Trudeau hængt ud, for at have malet sig blackface til en kostumefest. Disse begivenheder, sker i takt med samfundets progressive udvikling, hvor det ikke længere er normen at bære fordomme mod minoriteter.
Men hvilken udvikling har det haft på subkulturene? Har det styrket dem eller gjort dem mere usynlige, nu hvor de har lettere ved at blive accepteret i samfundet?
Nutidens subkulturer har ikke den samme slagkraft, som de tidligere besad. Medlemmer af datidens store subkulturer var primært unge. Unge som var vokset op i et samfund, hvor man havde visse forventninger af dem. Subkulturer som hippie- og rødstrømpebevægelsen var netop udsprunget som en modreaktion til disse.
De var en del af ungdomsoprøret, der skabte en ungdomskultur, som aldrig havde fundet sted før.
Så hvad vil det sige at være en subkultur i 2019?
Subkulturerne eksisterer stadig, men omfatter ikke en hel generation, der har trang til oprør eller revolution.
Subkulturer er i dag bundet af en fælles interesse, eller en hobby som de fordyber sig i.
Subkulturer kan også eksistere i mere esoteriske kredse, og ydermere holde sig skjult fra samfundet.
Eksempelvis er online fora en subkultur, dette kan eksemplificeres i hackermiljøet. Dette miljø forholder sig skjult og opererer anonymt.
Det er vigtigt at nævne de forskellige former for subkulturer, blot for at understrege de ikke er en homogen enhed, og at variationen er stor.
De fleste mennesker som tilhører en subkultur, er ikke bundet til den, oftest har de et normal liv ved siden af.
Hvis miljøbevægelsen ikke længere er den største subkultur, hvem er så?
Buddet ville være en bevægelse som oftest bliver set som en af miljøbevægelsens tætteste allierede: Nemlig den veganske subkultur. Veganere er ikke længere blot folk som forholder sig til en vis diæt, men en politisk ideologi.
Tag for eksempel lederen af det veganske parti, Henrik Vindfeldt.
Som fortidens medlemmer af diverse subkulturer, opgav Henrik et normalt liv, og besluttede sig for at leve efter en ideologi. Henriks dedikation til sin ideologi har bl.a. medført, at han måtte opgive sit tidligere liv og sætte sine personlige forhold på en streng prøve.
Henriks historie kan sammenlignes med de tidligere subkulturer, hvor medlemmerne ændrede deres liv radikalt.
Hvad er forskellen på 2019 og 1969?
Henriks situation adskiller sig væsentligt fra datidens subkulturer, som blev udstødt og misbilliget. Selvom Henrik har modtaget enorm kritik for sit engagement i det ekstreme veganermiljø, er det næppe sandsynligt, han vil modtage repressalier. Et af de få lighedspunkter er, at folk stadig udviser fordømmelse.
Subkulturer har- og vil altid eksistere. Om end de eksisterer som en hobby eller en politisk enhed, vil de fortsat kunne sætte deres aftryk på samfundet.
Fremtidens store subkulturer vil måske have nemmere ved at blive accepteret og hurtigere blive absorberet i den danske zeitgeist.