Op til kommunalvalget har partier svært ved at finde kandidater. Samtidig stiger trusler og chikane mod lokalpolitikerne. ”Et problem for demokratiet”, mener Niels Bjørn Grund Petersen, ekspert i digitalisering og velfærdsteknologi.
Af Mikkel Berg
»Jeg tror, at næsten alle herinde har oplevet chikane.«
Sådan sagde statsminister Mette Fredriksen i sin åbningstale i Folketinget d. 7. oktober.
Anledningen til opråbet var ikke blot åbningen af Folketinget, men en påmindelse om en stigende udfordring, som alle politikere står over for – både nationalt og kommunalt. Nemlig chikane.
I en rundspørge fra DR til alle landets byrådsmedlemmer sidste år, svarede 72 procent, at det er blevet sværere at finde kandidater til kommunalvalget. Og i en undersøgelse fra marts 2023, udarbejdet af KL og Aarhus Universitet, svarede 5 ud af 10 kommunalpolitikere, at de havde oplevet chikane, hvilket er en stigning på 10 procent siden 2017.
Over halvdelen af lokalpolitikere oplever online-chikane
»Man kan sige, at chikane er meget udbredt blandt politikere og lokalpolitikere,« siger Niels Bjørn Grund Petersen, der er seniorforsker hos forsknings- og analysecenteret VIVE.
Siden sidste kommunalvalg har han været med til at lave en undersøgelse blandt lokalpolitikere, som viser, at 52 procent har oplevet digital chikane. Ud over online-chikane, er der også andre ting, der volder problemer for lokalpolitikerne og partierne.
»Cirka 30 procent havde modtaget trusler, og 11 procent sagde, at det havde påvirket deres lyst til at stille op næste gang,« siger han.
Forskning viser også, at chikanen rammer politikerne skævt.
»I det forskningsprojekt, jeg har lavet, kan vi også se, at chikane rammer forskelligt, altså forskel på, hvad man som mand og kvinde bliver udsat for. Hvor kvinder i højere grad bliver udsat for sexisme, og mænd i højere grad bliver udsat for fornærmelser,« forklarer Niels Bjørn Grund Petersen.
At være folkevalgt er i sig selv et unikt job. Man bliver ansat af befolkningen, og man er med til at træffe beslutninger, der påvirker borgerne i samfundet. Derfor er kritik og sammenstød med andre aktører uundgåeligt og også en nødvendighed. Men det bliver et problem for demokratiet, hvis jobbet som politiker bliver så barskt, at det forhindrer borgere i at stille op, fortæller Niels Bjørn Grund Petersen.
»Jeg tror, at mange, der stiller op, eller har lyst til at stille op, er indstillet på, at det er lidt en hård branche, og det er jo et problem. Det er jo et demokratisk problem, fordi det frasorterer nogen,« forklarer han.
Truer det repræsentative demokrati
Fri adgang til politisk deltagelse er en grundlæggende forudsætning for et repræsentativt demokrati. Men grundet den stigende polarisering i både samfundet og det politiske system er denne forudsætning under pres. Det vurderer Center for Terroranalyse (CTA), som hører under Politiets Efterretningstjeneste (PET).
At chikane rammer politikere skævt vil dermed medføre en skævvridning i den demokratiske selektion af politikere.
»Det, man kunne frygte, er, at der er nogle grupper, for eksempel kvinder eller minoriteter, som i højere grad selekterer sig ud af politik. Altså som vælger ikke at være i politik eller forlader politik, hvis de har oplevet konsekvenserne af chikane, og at vi dermed ikke får et repræsentativt udsnit af befolkningen, som er politikere,« fortæller Niels Bjørn Grund Petersen.
Det stigende trusselbillede mod politikere kan ikke kun få betydning for, hvor repræsentativt demokratiet er, men kan også betyde, at samfundet går glip af nogle af de mest kompetente personer til at varetage jobbet.
»Så frygten er jo, at man mister de mest kompetente. Vi risikerer, at dygtige kandidater vælger ikke at stille op, fordi de ikke har lyst til at opleve chikane. Det er der jo ikke nogen, der har lyst til,« forklarer Niels Bjørn Grund Petersen.
Fra digital debat til dialog
Rasmus Schjødt Kold (A) er førstegangskandidat ved kommunalvalget i Svendborg Kommune. Inden han besluttede sig for at stille op, havde han gjort sig nogle overvejelser om, at der potentielt kan være nogle risici forbundet med at være lokalpolitiker – blandt andet i form af chikane og trusler.
»Jeg har overvejet det. Det snakkede jeg faktisk også med borgmesteren om, og han sagde, at det er der jo selvfølgelig potentielt en chance for,« fortæller han.
Ligesom de 52 procent af adspurgte byrådsmedlemmer, der har oplevet chikane online, er det især de sociale medier, der vækker bekymring.
»Jeg har tænkt meget over det med den rå tone på sociale medier. Det har jeg faktisk spekuleret en del over. Det betyder, at jeg ikke tager debatter på Facebook, fordi jeg simpelthen synes, at tonen bliver for grim og dum,« siger han.
Når mødet med vælgerne flyttes væk fra den digitale debat og over til den personlige kontakt, oplever han, at dialogen bliver mindre konfrontatorisk.
»Jeg har stor gavn af at gå rundt og stemme dørklokker, hvor jeg snakker med folk. Der er tonen god. Jeg tror, jeg har været rundt ved omkring 400 husstande indtil videre,« fortæller han.