Foto: Steen Trolle
I forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet har Ekstra Bladet som det eneste medie sagt nej og lanceret en aktivistisk kampagne, der skal få danskerne til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi skal stemme midt i en krig. LIXEN tog en snak med chefredaktør Knud Brix for at høre, hvorfor de har søsat kampagnen, og hvordan det er pludselig at stå i journalistisk og politisk modvind.
Det er 7 år siden, vi sidst var ved stemmeurnerne om et af Danmarks fire EU-forbehold, og den første juni skal vi denne gang stemme om forsvarsforbeholdet. Flere eksperter og politiske analytikere har kaldt valgkampen sløj med svage kampagner fra både ja- og nej-siden. På trods af dette er Ekstra Bladet kommet ind fra sidelinjen med den måske mest markante kampagne.
På lederplads, ved busstoppesteder og på en bybus gennem København har man kunne læse slogans som Stemmer vi kun, fordi der er krig? og Skal et ja koste en krig? I Ekstra Bladets leder har ansvarshavende chefredaktør Knud Brix været ude og appellere for et nej under rubrikken Nej, nej og atter nej. »Tag nejhatten på,« indleder han.
»Kernen i vores kampagne er jo at stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi stemme midt i en krig? Det er er lidt tilfældig timing, at vi skal til stemmeurnerne nu,« fortæller Knud Brix.
Når Knud Brix fortæller at timingen er tilfældig, så er det naturligvis ironisk. Han mener, at politikerne i ly af krigen i Ukraine kommer ind fra højre med en folkeafstemning, der skal få befolkningen til at droppe forsvarsforbeholdet.
»Politikerne har haft det her på deres dosmerseddel, siden jeg startede på Christiansborg i 2005. Allerede der stod det på Foghs dosmerseddel, at vi skulle af med de her forbehold. Så det har de jo ønsket i mange, mange år. Og nu er krigen, hvor forfærdelig den end er, en mulighed, fordi det hvirvler følelser op,« siger Knud Brix.
»Det får folk til at blive bange og det får folk til at indbyde frygt, en naturlig frygt, og så håber politikerne, at de kan presse det igennem, og der tillader vi os bare at sige: Skal vi lade os skræmme til et ja?«
Twitterkritik
På Twitter har Ekstra Bladets kampagne mødt kritik fra politikere på ja-siden. De synes, det er utilstedeligt, at man appellerer for et nej midt i en krig. Men den kritik har chefredaktøren ikke meget tilovers for.
»Det er jo en rørende omsorg for vores journalistik, der bliver udvist, og det er vi glade nok for. Det har jo engang fungeret sådan i dansk dagspresse de sidste 100 år, at man har lederplads, og så har man journalistik. Hvorfor skulle det være anderledes hos os, end det er på alle ja-aviserne?« siger Knud Brix og uddyber:
»Man kan jo sige, at vi har tilladt os at råbe det ud i en megafon. Må du trykke din avis? Ja. Må du stå nede på Rådhuspladsen og dele din avis ud? Ja. Må du råbe ud over Rådhuspladsen, at vi stemmer ja? Det må du gerne. Må du råbe det i en megafon, eller lave en kampagne som vi gør? Nej, det må man åbenbart ikke, ifølge nogle, og det er jo totalt hyklerisk,« mener Knud Brix.
»Vi har en holdning, og den tillader vi os at råbe så højt, vi har lyst til.«
På spidsen af et knivsæg
Kritikken har været ventet ifølge Mark Ørsten, medieforsker og professor på Roskilde Universitet. Han siger, at kampagner altid vil være et sats for medierne.
»Kampagnejournalistisk er altid lidt af et knivsæg for medier. Størstedelen af danskerne mener, at aviser skal være saglige og upartiske. Så hver gang man vælger at lancere en kampagne, gambler man også lidt med troværdigheden.«
Han mener dog, at Ekstra Bladet befinder sig i en særlig gunstig situation, da avisen ikke har alverdens troværdighed at satse med.
»I tillidsmålingerne ligger Ekstra Bladet allerede i bunden, så for dem betyder det ikke særligt meget, om de gambler med troværdigheden. Folk har allerede taget stilling til, om de kan lide Ekstra Bladet eller ej.«
Måske derfor har Ekstra Bladet også været særligt flittige til at lancere kampagner gennem tidens løb, og spørger man Mark Ørsten, har medier altid et klart motiv, når det kommer til kampagner.
»Det har altid været et forsøg på at brande sig. Det forsøg er så blevet mere nødvendigt, da der er dukket mange flere nyhedsmedier frem. Både i form af traditionelle nyhedsmedier, men også i form af en masse alternative nyhedsmedier på nettet.«
Klassens frække dreng
Chefredaktør Knud Brix finder sig dog fint tilpas med at være i modvind. Det ligger nemlig i Ekstra Bladets DNA, at man ikke behøves at være elsket af alle.
»Ekstra Bladets position er jo at forfægte sin holdning og lave hård, magtkritisk journalistik. Så det, at folk har en holdning til os… Man skal da først være bekymret, hvis folk ikke har en holdning til Ekstra Bladet.«
I flere artikler har man kunne se, at mange danskere ikke ved, hvad de vil stemme, og i de sidste uger op til afstemningen har opinionsmålinger vist, at op mod 1/3 af danskerne stadig ikke er afklaret med, hvad de vil stemme den 1. juni.
Adspurgt om, hvorvidt kampagner kan gøre forvirre mere end de kan oplyse, lyder svaret fra Knud Brix:
»Jeg synes, det er fremragende at vi har en pluralistisk debat, hvor vi kan tillade os at sige nej og sige det højt, og at det så gør nogle sure er fint nok,« siger han og uddyber:
»Det er Ekstra Bladets position. Så vil nogle andre argumentere for et ja. Det er da totalt legitimt. Men jeg har svært ved at forstå forargelsen på en eller anden måde, men det glæder mig da, at folk er forargede over Ekstra Bladet. Det må man gerne være.«
Det ligger i DNA’et
Det har været nogle turbulente tider på kontoret på rådhuspladsen. Henrik Qvortrup blev hentet ind som chefredaktør, men hans stil manglede ledelse, og de menige journalister så ham sjældent på gangene.
Efter et kaotisk forløb i forbindelse med Henrik Qvortrups afgang, trådte Knud Brix til på chefredaktørposten. Og hvis man spørger Knud Brix om, hvorvidt kampagnen har noget at gøre med, at man skal brande sig på ny efter Henrik Qvortrups afgang, medarbejderflugt og løndiskussioner med Konservative, er svaret også klart fra chefredaktøren:
»Jeg tror, vi havde kørt den her kampagne uanset hvad. Det ligger i Ekstra Bladets DNA at være kritisk, og når alle andre medier siger ja, så standser vi op og siger: Hvad vil vi her? Det tror jeg, vi havde gjort, uanset hvor vi lå i medielandskabet. Så det hænger sgu ikke sammen med det.«