KULTUR

Klumme: Tanken om nøgenhed er farligere end nøgenheden selv

Foto: Mathias Øgendal

På en ganske almindelig lørdag samlede Danske Naturister en gruppe mennesker, dannede et par hold og tog til nøgenbowling i Haslev Bowlingcenter. Her må man sige, at de tog kegler.

Jeg var mere spændt end nervøs, da jeg vågnede lørdag morgen og havde i støbeskeen at tage til nøgenbowling med Danske Naturister i Haslev Bowlingcenter. Tanken om at smide tøjet foran en flok fremmede mennesker var for mig grænseoverskridende, men samtidig tænkte jeg, at det vel ikke kunne være så slemt. Vi bærer jo alle rundt på det samme – det ser bare forskelligt ud.

Sådan er der ikke mange i Danmark, der har det. Vi lever i en tid, hvor medierne har formået at skabe et forvrænget billede af den nøgne krop, og hvor vi nærmest er bange for den. Det er der én enkelt grund til; vi seksualiserer den i stedet for at se den som et unikt redskab. Hvis vores bryster ikke er lige store, vores underarme blævrer eller vi har et ar, som ikke lige er kosmetisk perfekt, bliver vi skræmte. Vi kommer til at føle os usexede, og derfor bliver vi bange for at være nøgne omkring hinanden. 

Nøgenekspressen går til Haslev 

Jeg satte mig ind i toget og drog til Haslev med et åbent sind og en lille smule tømmermænd. Ved ankomst stod jeg et par minutter ude foran den gudsforladte, grå bygning midt i et stort vejkryds klods op af Haslev Station. Et par ældre mænd gik ind, og jeg måtte gå ud fra, at jeg få minutter efter ville få dem at se nøgne. Da jeg trådte ind ad døren, blev jeg mødt af Torben Larsen, der med et smil på læben og en nøgen krop bød mig velkommen i den knapt så varme bowlinghal. Jeg tænkte for mig selv, at det måtte være forfærdelig koldt, at jeg inden længe skulle stå splitterravende Hans Jørgen og bowle med en flok fremmede mennesker. Samtidig tænkte jeg, at nu da der er så koldt, er der da i hvert fald ikke noget på mig, der ikke stritter. Det kunne endda være til min fordel. For også jeg tænker jo en del over, hvordan jeg ser ud – også når jeg ikke har tøj på. 

Iført min Eva-uniform præsenterede jeg mig selv, og så var min lørdag allerede ganske anderledes end alle de andre, jeg har i bagagen. Torben Larsen og jeg var på samme hold, og jeg fik dermed muligheden for at snakke en hel del med ham. Og som formand for Danske Naturister har han et helt særligt budskab, som han i årevis har kæmpet for:

»Det skal være alment acceptabelt at gå nøgen rundt. Nøgenheden skal simpelthen afkriminaliseres. Ikke for provokationen, men for foreningens skyld,« udtaler Torben Larsen passioneret og laver dernæst en strike, der siger spar to. 

Fordomme min bare… 

Der går ikke længe, før jeg føler, at det er ret afslappet at være nøgen. Det er på en eller anden ubeskrivelig måde ikke nær så grænseoverskridende, som jeg troede, det ville være. Imellem mine middelmådige kast med den knapt så tunge, lyserøde bowlingkugle observerede jeg de andres spil for ligesom at mane de mange fordomme til jorden. Fordomme om at naturister og swingere går hånd i hånd, og at man ikke kan være nøgne i hinandens nærvær uden, at det ender i bunkepul. Der er absolut ingen summen af sex i lokalet. Ingen koncentrerer sig om hinandens kroppe. Det handler udelukkende om spillet og det fællesskab, de nu engang er en del af. Absolut ingen hudsultne blikke. Jeg er overbevist. Der er vandtætte skodder imellem naturisme og sex.

Ud af de 12 mennesker i den nu lidt lunere bowlinghal, møder jeg Gitte og Jørgen. De er gift med hinanden, og siden 1963 har deres hverdag foregået nøgen. De bor i et helt almindeligt hus ved Tissø, og her er det altså hverdagskost at lave mad, hænge tøj op og se fjernsyn splitterfornøjet. Dog klæder de sig på, når de skal have besøg af børn og børnebørn. Deres familie kan nemlig ikke helt indfinde sig med, at ægteparret er naturister, hvilket ægteparret selv finder ærgerligt. Gitte og Jørgen er medlemmer af Danske Naturister, og Gitte fortæller mig, at der er langt færre kvindelige medlemmer end mandlige. Derudover er Gitte og jeg de eneste kvinder til arrangementet. Jeg tænker, at kvinden har langt mere at “leve” op til, når det kommer til at vise sig selv frem iført absolut ingenting. Den medieskabte, “perfekte” kvindekrop er for det første afbildet langt mere end mandekroppen og skal derudover leve op til nogle fuldstændig vanvittige idealer, da den jo om noget skal signalere SEX. 

»Medierne har ødelagt kvindekroppen, hvilket har medført, at mange kvinder er usikre på deres nøgne kroppe. Den photoshoppede krop har udkonkurreret den naturlige krop, og det skal bare stoppe,« siger Torben Larsen, og det er tydeligt, at han er berørt af budskabet. 

Ligeledes fortæller han mig en anekdote om en kvindelig journalist, der ringede og sagde, at hun gerne ville lave et produkt fra et af naturisternes bowling-events. Torben informerede hende om, at Danske Naturister er åbne for eksponering, men at man skal være beredt på at smide tøjet ligesom alle andre. Kvinden trak efterfølgende i land og forklarede, at hun næsten lige havde født, taget en hel del på og derfor ikke ønskede at deltage i nøgenarrangementet. Det var der naturligvis fuld forståelse for, men hvor er det dog synd og skam, at det er det, det skal komme an på, forklarer Torben. Igen mener han, at man er for bange for den nøgne krop og for at blive begloet og bedømt, hvis ikke det hele sidder som det “skal”. Dog ser han ligesom de mange andre medlemmer slet ikke

sammenhængen mellem sex, seksualitet og naturisme. Det er simpelthen forskellige måder at være nøgen på. 

Bevar Danske Naturister Eftermiddagens seværdigheder lakker mod enden, og efter fire strikes og tre fadøl er det ved at være tid til at tage tøjet på og vende snuden hjem mod Odense. Jeg var nu noget af en oplevelse rigere, og da jeg trådte ud af Haslev Bowlingcenter – ud blandt “tekstilerne”- gik jeg mod Haslev Station med et smil på læben, én på opleveren og med en tanke om, at det der med at være nøgen blandt andre, slet ikke var så slemt. Det behøver tilmed ikke at have noget med sex at gøre. Jeg synes det er ærgerligt, at folk er så usikre, at medierne pådutter folk at skulle se ud på en bestemt måde, og jeg håber inderligt, at Torben og de andre naturister holder den nøgne subkultur ved lige.