Vi danskere er tilsyneladende vilde med ondskab. Journalister skriver om det. Det samme gør forfattere, og læserne bider på krogen som aldrig før. Men er fokusset på mennesket mørke sider et problem?
Om lidt går vi sommeren i møde, og det betyder, at det er netop er to år siden, at den svenske freelancejournalist Kim Wall døde. Under tiden med den efterfølgende retssag, skriblede jeg følgende tanker ned:
”Jeg er som så mange andre forskrækket over fundet af den svenske journalist Kim Walls legemsdele i Øresund. Kim Wall var om bord på Peter Madsens ubåd og blev efterfølgende meldt savnet af hendes familie. Retsmedicinsk institut antager, at liget er blevet parteret bevidst. Hele verdensbefolkningen er i chok over, hvad der mon har foregået på ubåden ’’Nautilus’’. Den eneste, der er klar over det, er opfinder Peter Madsen. Er der i det hele taget tale om et mord? Eller er det bare en ulykke? Jeg vil vide det.”
Og jeg var formentligt ikke den eneste, der gik med de tanker. Hele ubådssagen var noget danskerne talte om og viste interesse for. Man skal ikke lede længe på de sociale medier eller i nyhedsaviser, for at finde artikler fyldt med konspirationsteorier om episoden. Kim Walls parterede torso og tanken om, hvad der er gået forud, fylder os med ubehag og en angstfølelse, men vi er også alle en smule fascinerede. Vi vil jo gerne vide det. Ubådssagen er et tydeligt billede på, at der kan gemme sig mørke sider i menneskets sind. Peter Madsen beskrives af sin omgangskreds som værende venlig og ærlig. Hvordan kan han så have parteret et lig? Hvor kommer den ”ondskab” fra?
Boghandlere rundt i landet har fyldt reolerne op med krimier, der handler om diverse forbrydelser. Og det er ikke kun et fåtal af krimibøger, der pryder reolerne. Hos den lokale boghandel i Skjern, hvor jeg er vokset op, er hele bagvæggen i butikken fyldt op af en krimisektion. Det kommer måske ikke som et chok for alle, at danskerne er glade for at læse krimier. På bestsellerlisterne er det tydeligt at se, krimier er noget, danskerne vil læse. Stig Hjarvard fra Københavns Universitet har for nyligt udarbejdet en undersøgelse om danskernes læsevaner. Denne undersøgelser viser, at 48% af de danskere, der læser, læser mindst én krimi hvert halve år. Men hvorfor? Det lader til, at vi ”almindelige mennesker” er besatte af at trænge ind i en forbryderhjerne og se, hvordan der ser ud. Det skulle ikke undre mig, hvis hylderne hos de forskellige boghandlere inden for kort tid fyldes af biografier om Peter Madsen. Sådan en biografi kan jo passende stå ved siden af ”Bogen om Kim Wall” og ”Jeg som anklager – Drabet i ubåden og andre sager fra den mørke side.”
For mig er det ganske fint, at man er interesseret i ubådssagen og andre kriminalsager, men galskaben må også have en ende. Journalistik og for den sags skyld bøger er blevet alt for meget krig, kaos og død. Vi hæfter os for meget ved nyhedskriteriet konflikt. Det bør vi lave om på, så 90-årige Gerda fra Ådum ikke er bange for at blive slået ned, når hun skal i Brugsen. Og ja, der er reel videnskabelig evidens for, at mennesker tænker irrationelt som følge af mediestrømmen.
Vores ekstreme lidenskab for den type af bøger og artikler skyldes måske, at vi har en tendens til at tro, at hvis vi forstår ”ondskabens” mekanismer, så kan vi kontrollere den. Nogen vil måske påstå, at ”ondskab” i virkeligheden er en forbindelse til den dæmoniske verden. Det ved jeg ikke, om jeg er enig i. Men måske bør vi i lavere grad skrive bøger og artikler om den slags? Så kan det være, at 90-årige Gerda ikke er helt så bange for at gå udenfor sin dør. Uanset hvad vil jeg i hvert fald gerne slå et slag for, at vi får mere perspektiv i journalistik og bogskriveri, så vi ikke ender i et frygtsamfund.