På Skandinaviens største havn i den svenske storby Göteborg står det klart for den 19-årige aktivist Freya Rebekka Foldager Lauritsen, at kampen for klimaet kan få fatale følger for hendes fremtid.
Det er midt om natten, da Freya Rebekka Foldager Lauritsen bliver vækket af den mekaniske lyd fra en politihelikopter, der svæver i luften få meter over hende. Det er hendes ottende time i teltet på det våde græs, og den skarpe lyskegle fra helikopteren afslører nådesløst øjnenes sorte rander, der vidner om nattens lange rejse. Hun skutter sig i kulden og overvejer sit næste træk. Det har været en lang nat, og den er ikke slut endnu.
Siden folkeskoletiden har 19-årige Freya Rebekka Foldager Lauritsen kæmpet for klimaet. Som aktivt medlem af Alternativets Unge, og medansvarlig for den danske del af Greta Thunbergs globale bevægelse “Fridays for future”, er der i dén grad blevet pustet til hendes ildhu. Den har nu ført hende til det systemkritiske aktivistnetværk “Extinction Rebellion” og verdens største uafhængige miljøorganisation Greenpeace. Flere gange om ugen cykler hun hjembyen Odense tynd for at deltage i møder i de forskellige organisationer.
»Alle taler om klimakrisen, og jeg begynder at blive træt af alle de ord. Alt, hvad man kan sige om den sag, er blevet sagt. Man kan ikke sige det på flere måder. Nu mangler vi bare, at ordene bliver til handling,« fortæller Freya Rebekka Foldager Lauritsen.
Tilbage i teltet på en græsmark ude foran havnen i Göteborg i Sverige byder solens første stråler op til handling. Fugten fra liggeunderlaget sniger sig op gennem soveposen, og Freya Rebekka Foldager Lauritsen er ikke ét sekund i tvivl om, at hun har truffet det rigtige valg. Handling må være det helt essentielle våben i klimakampen, som er ved at blive overmandet af ordflomme. Der skal handling bag ordene.
Klar til klimakamp
Senere på morgenen den 7. september 2019 begiver Freya Rebekka Foldager Lauritsen sig for første gang ud på en klimaaktion arrangeret af Extinction Rebellion. Siden efteråret 2018 har skibe kunnet tanke flydende naturgas fra et anlæg i Göteborgs havn, og dagens aktion er rettet mod anlægget, der afventer den svenske regerings godkendelse til at blive en del af det nationale gasnet. Iført hvide malerdragter marcherer omtrent 400 klimaaktivister på rad og række mod de mange indgange, som de skal blokere de næste 12 timer i protest mod det fossile brændsel. De er dog ikke alene. På den anden side af slagmarken venter ordensmagten.
»Jeg har aldrig set mig selv som fængselstypen og har altid været meget lovlydig. Hvis min folkeskolelærer skældte mig ud, gik jeg helt i panik og kom grædende hjem fra skole. Jeg kan slet ikke håndtere sådan noget. Så da jeg lige pludselig stod over for at skulle stå ansigt til ansigt med politiet, turde jeg knap nok åbne øjnene,« siger Freya Rebekka Foldager Lauritsen.
Der er ellers rig mulighed for at få øjenkontakt med en politibetjent på havnen. Fordelt i 10 salatfade møder de talstærkt op for at holde styr på tropperne. Nervøsiteten breder sig i Freya Rebekka Foldager Lauritsens krop, og benene skælver under hende. Det er trods alt hendes allerførste aktion og så endda i nabolandet Sverige.
Inden aktionen er medlemmerne af Extinction Rebellion blevet trænet i, hvordan de skal reagere over for politiet, og de er blevet sat ind i den svenske lovgivning. Samtidig understreger organisationen, at der er tale om civil ulydighed, og at klimaaktivisterne til hver en tid kan bakke ud, hvis det bliver for utrygt.
Otte timer inde i aktionen åbner en ny indgang på havnen i Göteborg. Aktivisterne får af vide, at der er stor risiko for at blive taget af politiet, hvis de medvirker til at blokere for den nyåbnede gennemgang.
»Jeg tænkte bare: ‘Nu kommer jeg i fængsel,’ og så var min næste tanke: ‘Åh nej, mine forældre bliver så skuffede’,« beretter Freya Rebekka Foldager Lauritsen.
Den unge aktivist tøver og griber fat om den hvide papirlap, hun har gemt i lommen. Hvis kampen ender i arresten, har hun noteret nummeret på en advokat. Hun knytter hænderne, tager en dyb indånding og sætter retning mod den nye indgang.
Opgørets time
På slagmarken udvikler kampen sig dog helt anderledes end ventet. Det trækker op til et fredfyldt opgør, og der går ikke mange minutter, før politiet vender tilbage til salatfadene og tyer til Netflix, som var det enhver anden lørdag aften. Aktivisterne giver sig i kast med at dyrke yoga og danse rundt for at holde varmen.
»Der er mange, som tror, at vi (medlemmerne af Extinction Rebellion, red.) kaster sten efter politiet, men sådan forholder det sig slet ikke. Det er en total Ghandi-organisation,« forklarer Freya Rebekka Foldager Lauritsen og ånder lettet op ved tanken om, at hun undgik fængsel denne gang.
En måned efter aktionen på havnen meddeler den svenske regering, at virksomhedens ansøgning vil blive afvist, og at terminalen i Göteborg dermed ikke vil blive knyttet til det nationale gasnet.
»Sverige kan ikke opbygge en afhængighed af fossile brændstoffer, når vi har et klimamål om, at vi skal bringe CO2-udledningen ned på nul om 25 år,« udtaler den svenske miljø- og klimaminister Isabella Lövin (MP) til TV4 Nyheterna.
»Det er rart at have en følelse af, at man gør en forskel. Det er vildt at tænke på, at aktionen har haft en indflydelse på politikernes beslutning,« lyder det fra den unge aktivist.
»Jeg ville gøre det hele igen«
Tilbage på den solbeskinnede græsplet ved havnen i Göteborg går dagen på hæld. Den forgangne nat i det våde telt og den nyligt overståede dag i solens hede har lagt sig som en tung dyne om Freya Rebekka Foldager Lauritsens krop. Men glæden over at være med til at gøre en forskel overskygger udmattelsen. Inden længe vil en bus fyldt med udkørte aktivister krydse Øresundsbroen med retning mod København, og truslen om fængsel forbliver i denne omgang i Sverige. Freya Rebekka Foldager Lauritsen er ikke i tvivl om, at hun en dag vil gøre det hele igen.
»Jeg vil meget, meget gerne undgå fængsel og en medfølgende dom, men jeg tror også på, at der findes vigtigere ting end mit eget personlige liv,« siger den unge aktivist og konkluderer: »Så hvis jeg en dag ender i fængsel, skal jeg nok overleve. Det er ikke verdens undergang for mig, men et led i en vigtig kamp. Kampen for klimaet.«