Den grønne dagsorden har ramt de fynske kommuner. Det stod lysende klart, da over 300 politikere, virksomhedsejere og beslutningstagere fredag den 8. november samledes på Lundsgaard Gods til Grønt Topmøde Fyn.
På en frostklar morgen i november fører de snoede landeveje bilen frem til dagens destination, Lundsgaard Gods i Kerteminde. Dagens udgangspunkt er FN’s Verdensmål 17: Partnerskaber for handling, og målet er at skabe en fælles grøn vision for Fyn.
Den rislende lyd af kaffe, der forlader kanden og lander i bionedbrydelige papkrus, breder sig i godsets gamle staldlænge.
Klokken nærmer sig 09.00, og portene åbnes for politikere og beslutningstagere fra hele Fyn. De er alle dukket op i håbet om at være med til at skabe en bæredygtig fremtidsplan for den lille ø i midten.
»Den grønne omstilling er kommet nedefra og op,« lyder det veloplagt fra dagens første taler, Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen.
Kigger man ud over salen, skorter det da heller ikke på initiativtagere, der tager fat nedefra. Og har gjort det længe før den grønne omstilling for alvor blev allemandseje.
Plastik fantastik
Én af dem er Camilla Haustrup Hermansen, som er medejer og direktør for forretningsudvikling hos emballageproducenten Plus Pack.
»Plus Pack har i 2019 vundet ‘Odense Verdensmålspris’ for virksomhedens mangeårige systematiske indsats med bæredygtighed, som de seneste år er blevet koblet op på FN’s verdensmål,« lyder det stolt fra Camilla Haustrup Hermansen.
Det er tydeligt, at det ikke er første gang, hun indtager en scene for at dele virksomhedens grønne vision, og deltagerne lytter opmærksomt efter. Flere virker ligefrem overraskede over, at et firma, der producerer plastik – det mest udskældte materiale på klimadagsordenen – overhovedet kan være bekendt at have grønne ambitioner. Dén undren har Camilla Haustrup Hermansen et klart svar på.
»For mig som producent af plastemballage handler det om at tage ansvar og guide markedet i en retning, hvor plasten med sikkerhed kan blive genanvendt efter brug – hvis ikke genbrugt efter brug.«
Man skal gøre noget
Camilla Haustrup Hermansens oldefar plejede at sige: “Man skal gøre noget”, da han for over 100 år siden tog det første spadestik til familievirksomheden Plus Pack. Et udtryk som Camilla Haustrup stadig har med sig den dag i dag.
»Man kan gøre to ting, når man står i en krise: Man kan vælge at gemme sig bag et læhegn og håbe, at den går over, eller man kan vælge at bygge vindmøller og virkelig udnytte krisen til noget positivt. Og det er det sidste, som motiverer mig meget.«
Helt konkret udfaser Plus Pack i sin produktion materialer, som er svære at genanvende, og promoverer i stedet de materialer, der er lette at genanvende.
»Genanvendelse foregår på mange forskellige måder, afhængigt af hvilket land man ser til. Og jeg er ked af at sige, at Danmark går foran i forhold til at forbrænde affald, som i stedet burde genanvendes,« fortæller Camilla Haustrup Hermansen, der dog glæder sig over det initiativ, dagens fremmødte lægger for dagen.
Netop derfor er Plus Pack i tæt dialog med de nationale lovgivere, i forhold til hvordan fremtidens affaldssystem skal se ud. Når virksomheden designer med genanvendelse for øje, er det en væsentlig faktor, at der rent faktisk er nogen, som genanvender materialerne, når emballagen og plasten havner i husholdningsaffaldet. For Camilla Haustrup Hermansen er det ligeledes vigtigt at ændre på diskursen omkring affald.
»Jeg har egentlig lyst til at slette ordet affald og sige, at det jo er ressourcer. Vi skal tænke anderledes.«
Gennem dagen pointerer flere talere i stil med Camilla Haustrup Hermansen, at Fyn er et glimrende foregangseksempel, når det kommer til affald. Simon Clausen, der er administrerende direktør i renovationsfirmaet Marius Pedersen, giver i et oplæg konkrete eksempler på, hvordan affald kan blive til nye råvarer. For eksempel kan gamle aviser genanvendes til æggebakker eller isolering, og træ kan genanvendes til spånplader eller som energiprodukt. Særligt tankevækkende er det, at mad, der er én af de helt store syndere i affaldsregi, kan genanvendes som biogas og gødningsprodukt, hvis det bliver korrekt sorteret.
Sammen om sortering
Odense Kommune er én af de sidste kommuner på Fyn til at overgå til en ny affaldsordning, hvor papir, glas, madaffald, restaffald og lignende skal sorteres ved husstanden. Byens borgmester, Peter Rahbæk Juhl (S), har siddet på første parket under dagens oplæg, og han fortæller til LIXEN, at kommunen har en høj genbrugsprocent trods den sene implementering af den nye ordning.
»Vi har længe haft en høj genbrugsprocent i kommunen, men den skal være højere, og derfor skal borgerne sortere mere. Det er blandt andet organisk affald, vi skal have sorteret fra, for hér kan vi rykke rigtigt meget på genbrugsprocenten.«
Peter Rahbæk Juhl lægger ligeledes vægt på, at affald er ressourcer, og borgmesteren understreger, at det er et kollektivt ansvar at lykkes med ordningen.
»Det er vigtigt, at tingene kan blive genanvendt, så vi har alle sammen et ansvar for at være gode til at sortere.«
Det fælles ansvar er Peter Rahbæk Juel ikke ene om at tilskrive stor betydning. Også Camilla Haustrup Hermansen mener, at affaldssorteringen er noget, vi skal være fælles om.
»Jeg synes, vi skal se hinanden i øjnene og spørge os selv, hvordan vi alle sammen kan gøre det bedre og tage ansvar for processen. Vi er nødt til at hjælpe hinanden til at gøre det.«
Den grønne fortrop
Dagen går på hæld, men inden afgang samles deltagerne ude i godsets store gård, hvor en drone knipser et fællesbillede. Sammen danner den grønne fortrop bestående af dagens 300 beslutningstagere et 17-tal, som symboliserer FN’s Verdensmål 17.
Én af klimakæmperne er Marianne Wedderkop, der er teknisk chef i Svendborg Kommune og har 33-års kommunal erfaring. Hun kan ikke mindes en sag, som har været debatteret på samme måde som verdensmålene.
»Verdensmålene samler både globalt, nationalt og lokalt. De favner bredt, og det er netop, hvad der gør dem interessante.«
I begyndelsen gik bekymringen på, om kommunerne ville afgive noget suverænitet i forbindelse med samarbejdet om den grønne omstilling, men som Marianne Wedderkop pointerer, har de fynske kommuner aldrig arbejdet tættere sammen, end de gør nu.
På hjemturen leger dagens sidste solstråler med de rolige skvulp i Kerteminde Bugt og bevidner, at den gamle talemåde “Fyn er fin” stadig holder vand. Og dagen i dag beviser, at Fyn i den grad er mere end fin – Fyn er blevet grøn og har truffet en fælles beslutning om at gå sammen om en grøn vision.
