Klaus Wivel: Papiravisen er mere troværdig end netaviser

Weekendavisen er efter marts måned Berlingske Medias primære papiravis. Mens resten af Berlingske skal omstilles til at fokusere på en større digital end printet tilstedeværelse, får Weekendavisen lov til at fortsætte i samme bane. Ifølge redaktionschef på Weekendavisen Klaus Wivel er papiravisen et symbol på troværdighed, som mange mennesker savner i den digitale medieverden. Det er hjørnestenen i avisens succes, mener han. 

Den tunge blæksorte dør, der på den anden side lægger rum til Weekendavisens receptionslokaler, der prydes af nøje stablet stak efter stak af finlitteratur og fagbøger, er på mange måder synonym for avisen. Stor, stædig og svær at overse er eksempelvis nogle af de værdier, man kan pådutte både hoveddør og Weekendavis. Med den nye chefredaktør Martin Krasnik ved roret blev flagskibet for den store papiravis på mange måder nyskabende, men både journalister og kaptajn sværger stadig til traditionerne.

Træd ind på Weekendavisens redaktionschefs kontor, hvor et persisk gulvtæppe skiller det brunlige, sorte ovale mødebord fra hæve-sænke-bordet, der strategisk står ved vinduet. Gulvtæppets kantbånd læner sig op ad hæve-sænke-bordets platfodet metalben, som Klaus Wivel komfortabelt har lagt fødderne på. Foran ham ligger to tunge aviser, den ene frisk fra trykken og den anden forrige uges nyheder.

Weekendavisen meldte sig på den digitale medieverdens slagmark, hvor netmedier nærmest er journalister i overtal, i april. Weekendavisen opgraderede sin gamle hjemmeside, der ifølge Klaus selv var uduelig. Nogle blev overraskede over den pludselige modernisering af avisen, mens andre blev overraskede over, at Weekendavisen overhovedet har haft en hjemmeside, hvilket de utroligt nok har haft siden årtusindeskiftet. Den nye avis er både et symbol på forandring, men også et farvel til den stædighed, der, drevet af stolthed og traditioner, i mange år betød, at papiravisen var redaktionens enehersker. Men selvom de lancerer en ny netavis, stjæler papiravisen med rette stadig opmærksomheden inde hos redaktionen, mener Klaus Wivel.

Hvorfor er papiravisen så stor en del af Weekendavisen?
“Økonomisk set går det rigtig godt for Weekendavisen. Vi har et godt overskud, og det er penge, vi tjener udelukkende på papiravisen. Vi har det indtryk, at vores læsere hellere vil have en fysisk avis, når de læser. Men det handler også om troværdighed. Jeg tror, uden rigtigt at have belæg for sige det, at folk stoler mere på, hvad de læser i en papiravis frem for på en hjemmeside.”

Hvor meget trafik var der på Weekendavisens hjemmeside, før den blev opdateret?
“Der var virkelig, virkelig lidt. Der var en enkel uge, hvor vi vist kun havde 14 besøgende. Det er jo ikke ligefrem imponerende.”

Når I opdaterer jeres hjemmeside nu efter omkring 18 år, er det så en erkendelse af, at I har været for stædige og gammeldags?
“Nej, for vi er stadig stædige og gammeldags. Jeg sværger virkelig til papiravisen, og det er noget vi værner om her på avisen. Men det er en god ide at have en ordentlig hjemmeside, og vi har fået lov af vores ejere til at bruge noget af vores overskud til at lave en flot og elegant digital avis, hvor vi gør en pointe ud af, at den ligner papiravisen. Vi ved jo også, at selv om det stadig går glimrende for os, bliver det generelt set sværere og sværere at sælge papiraviser. Derfor er det godt at have etableret et velfungerende og smukt hjemmeside, i fald det også skulle gå ned ad bakke for vores papiravis.”

»I den tid blev vi betragtet som en stående joke«
Det er et ubestrideligt faktum, at det er blevet sværere at sælge aviser. Det sidste årti har mere kritiske iagttagere end Klaus Wivel således erklæret papiravisen på randen af at uddø. Chefredaktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen og veteranjournalist Lasse Jensen forudsagde i et interview fra Journalisten for to år siden, at en af Danmarks landsdækkende aviser er dødsdømt indenfor tyve år.

Alle mediehuse i landet bløder læsere, viser oplagstallene fra 2016 sammenlignet med dem fra 2017, hvor ikke et eneste landsdækkende medie har fremgang. Tværtimod. Men ud fra oplagstallene er Weekendavisen stadig landets tredjestørste avis, kun overgået af Politiken og Jyllands-Posten. Derfor er det heller ikke en overraskelse at Berlingskes digitale omstilling ikke medførte betydelige nedskæringer for Weekendavisen. Og Klaus Wivel er ikke i tvivl om hvorfor.

“Det er fordi, vi laver et andet produkt end eksempelvis BT og Berlingske. Vi skriver ikke om, at en mand er fundet død i Valbyparken, eller at der har været en bilulykke et sted i Næstved. Den slags nyheder kan læsere jo få gratis i TV eller på nettet. I Weekendavisen undersøger vi historierne, analyserer dem og snakker med mange kilder; det gør man også i dagspressen, men vi gør ofte mere ud af at lægge personligt præg på artiklerne og lægge en vinkel ned over historien, som virker mere original og sandfærdig, og som læserne i bedste fald aldrig har mødt før. Det handler om at lave en avis, hvis indhold læserne ikke finder andre steder, og som er skrevet på en måde, der er både informativ og underholdende. Det sætter vores læsere også pris på. Derudover er vi uhyre bevidste om, at det skal koste penge at købe vores avis. Flere medier lagde hele deres avis op på nettet gratis før i tiden. Det betød jo, at mange læsere så undlod at gå ud og købe den fysiske avis. Hvorfor i alverden skulle de da det, når de kunne få den gratis? Den fejl vil vi aldrig begå,” forklarer Klaus Wivel og fortsætter:

“I store dele af dagspressen troede man på, at man ved at lægge sine artikler gratis ud kunne tjene penge på reklamer, men det fungerede de fleste steder ikke, fordi man ikke tjener så meget på netreklamer. Så alle de andre medier brugte milliarder af kroner på at eksperimentere med onlineaviser, mens vi var stædige og holdt fast på den papiravis, som var blevet erklæret for døende. I den tid blev vi betragtet som en stående joke. Resten af branchen gjorde grin med os. Nu har det så vist sig, at det slet ikke var en dårlig idé. Vi er en af de mest velfungerende aviser, selvom vi stadig primært findes på papir.”

Falske nyheder skal bekæmpes med fysiske aviser
Klaus Wivel er overbevist om, at læserne sætter mere lid til det, de læser i det knitrende avispapir, end de gør i netaviser. Især i denne tid bliver nettet i større og større grad associeret med fake news og manipulation, forklarer han.

“Der kan jo stå alt på nettet, og hvem som helst kan have skrevet det. Sådan er det ikke med den fysiske avis. Det virker mere sandt, hvis det står på papir. Man ved, at nogen er gået igennem alt besværet for at få avisen skrevet, redigeret, korrekturlæst, trykt og sendt ud. Der ligger et kæmpe arbejde bag. Derfor skal fakta, der står på papir, være i orden, for de kan ikke laves om. De vil stå der til evig tid.”

Kan man da ikke lyve på papir?
”Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke også kan være fejl og misinformation i en fysisk avis, men det forpligter os måske i højere grad, end det gør i netaviser, til at udvise grundighed med at få korrekte og sandfærdige oplysninger på plads. Det tror jeg, læserne kan fornemme.”

Har fake news så i virkeligheden været en gave for jer som trykt medie?
“Begrebet fake news har været en gave til mediebranchen generelt. Hvis du skriver god, dybdegående journalistik, får du flere læsere nu, end du gjorde før. Flere af de traditionelle medier tjener penge i denne tid. Det kører jo eksempelvis rigtig godt for Washington Post og The New York Times, på trods af der er enorm mistillid til medierne, som man ser visse steder. De er oplysningsinstitutioner, der står imod denne strøm af falske nyheder. Når man kan få nyheder, der er gennemarbejdede, og hvor det er tydeligt, at journalisten har gjort et godt stykke arbejde, vil folk også gerne betale for det.”

Men Klaus Wivel er ikke særligt nervøs for fake news. Han mener, at hele debatten i sidste ende medfører, at læserne bliver mere kritiske overfor dårlig journalistik og derfor vælger at læse det, han kalder for gode og velredigerede aviser. For ham er der slet ingen tvivl om, at et godt stykke håndarbejde, der kan føles mellem fingrene, er den rigtige vej for journalistfaget.

“Det er noget, vi værner om på Weekendavisen.”