Panikdag er først til maj, men alligevel begynder praktiktankerne allerede er presse sig på for mange. Skal man på et nationalt, lokalt eller niche-medie måske? Skal man vælge skrift, tv, radio eller en blanding? Mulighederne er mange, og derfor har LIXEN spurgt fem nuværende praktikanter, hvad de laver på deres prak- tiksted, og hvad der var afgørende for dem i tiden op til
det store valg.
Søren Kirkegaard Aaby, praktikant på TV3 SPORT
Hvad lå til grund for dit praktikvalg?
Som udgangspunkt var det, fordi jeg altid har brændt for sport. Det er jo det, der var min grund til at søge journalistik i sin tid. Men på uddannelsen følte jeg, at jeg fik mange nye vinkler på journalistik, og hvad man ellers kunne arbejde med. Så jeg var egentlig lidt splittet mellem, om det skulle være sport eller noget med graverjournalistik. Begge dele er enormt interessant, men i sidste ende gik jeg med min mavefornemmelse og valgte TV3 Sport, fordi det er det, jeg altid har brændt for. Jeg kunne også se nogle muligheder ved at arbejde med nogle forskellige medietyper, som jeg følte kunne give mig nogle muligheder fremadrettet i branchen.
Hvilke medietyper arbejder du med, og hvordan arbejder du med dem?
Det er primært skrift og video. Skrift, når jeg sidder på web-vagter, hvor vi skriver artikler til hjemmesiden. Og ellers arbejder jeg med video, når jeg sidder på min redaktion – NFL-redaktionen. For eksempel klipper jeg pakker med bestemte spillere fra kampe af med highlights, og gamle kampe klipper jeg sammen og laver speak til. Jeg har også prøvet at skulle være reporter til nogle pressekonferencer i London til NFL-kampe. Jeg blev sendt afsted med en fotograf, og så havde vi aftalt inden på redaktionsmøderne, hvad det er for en vinkel, vi har, når vi træder ind. Så optager vi hele pressemødet og de spørgsmål, der bliver stillet, og så sidder jeg sammen med fotografen bagefter og klipper pressekonferencen ned i mindre bidder, som vi bruger i vores udsendelse. Men det, jeg mest arbejder med, er video – og så er der nogle web-vagter, der bliver lagt ind hist og her, men det er ikke fast.
Var du bekymret for, om du var kvalificeret nok, da du startede i praktik?
Ja, jeg var lidt bekymret – ikke fordi jeg ikke troede på mine egne evner, men nok mere på grund af den vej, jeg havde taget. Jeg havde primært lavet skrift, når jeg skulle lave opgaver. Og vi laver jo lidt skrift til hjemmesiden, men det er stadig mest video, så jeg var lidt bekymret for, om jeg havde nok rutine til at kunne træde ind i det her med video. Men der må jeg bare sige, at TV3 Sport har været virkelig gode. Der er for eksempel en hel uge, hvor vi får lært, alt det vi skal. Man prøver sig bare frem, og det er helt okay, at man begår nogle fejl indimellem – det vil ske, når man er ny – men så får man bare af vide, hvad man har lavet forkert, og så retter man det til næste gang, og det er der ingen skam i.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Vores arbejdsuger varierer ekstremt meget. Vi har et fast skelet med redaktionsmøder om tirsdagen, redigeringen til udsendelsen om torsdagen og fredagen, og så har jeg min NFL-/tv-vagt om søndagen. Men ellers svinger det rigtig meget. Jeg kan både have web-vagter eller kommenteringsvagter, hvor jeg skal sidde og kommentere fodbold fra forskellige ligaer eller andre sportsgrene. Det er svært at beskrive en typisk arbejdsdag, men det er også det, der er fedt.
Hvordan har undervisningen hjulpet dig i dit arbejde som journalistpraktikant?
Det, der helt klart har gjort mest for mig, er vores håndværksundervisning. Alle de der basisting man lærer, såsom hv-ord i et spørgsmål, hvordan man bygger et interview op, vinkling og sådan noget. Det er helt klart, det jeg bruger mest. For eksempel hvis jeg skal skrive en artikel til hjemmesiden, er det vinklen, vi kigger på med det samme. Men også da jeg blev sendt til pressekonference i London – der var det også vinkel, jeg hele tiden skulle sidde og tænke på.
Hvad synes du, er det bedste ved dit praktiksted?
Primært to ting. For det første at få lov til at kommentere fodbold og sport generelt. Det er altid det, jeg har drømt om. Lige pludselig sidde og få at vide, at du er på om fem sekunder – så er der ingen kære mor, og du skal bare gøre det. Det er superfedt. Jeg har for eksempel kommenteret Youth League og kvindefodbold. Den anden ting er at være reporter. Vi ringer og laver en aftale med klubberne, og så interviewer vi dem før kampen. Under kampen er man sidelinje-reporter og står mellem de to trænerbænke og har en øresnegl i øret, så man kan høre, hvad der foregår. Ellers står man og gør sine spørgsmål klar. Og så er det ellers bare afsted, når der er slutfløjt. Hurtigt få fat i nogle spillere og gøre dem klar til tv-interview, og det har man ved gud ikke mange minutter til. Så det går tjept, men der er også en glæde ved at finde en ro i det – når man finder ro i, at man godt kan det, man arbejder med.
Nanna Malou Rasmussen, praktikant på TV2 ØSTJYLLAND
Hvad lå til grund for dit praktikvalg?
Jeg var i praktiksøgningstiden meget i tvivl om, hvilken form for journalistik jeg gerne ville arbejde med i fremtiden. Selvom jeg var startet på uddannelsen med ønsket om at blive skribent, begyndte jeg at bevæge mig mod en tilrettelæggerstilling inden for underholdning, fordi jeg tænkte, at det måske alligevel mere var mig. Samtidig ville jeg gerne prøve at stå foran kameraet og ville egentligt også gerne trænes i klassisk nyhedsjournalistik.
Afgørelsen endte med at blive den energi, jeg modtog fra praktikstederne. Jeg var til fem samtaler, og kun et af stederne (TV2 ØSTJYLLAND) følte jeg, at der var en skøn stemning og et oprigtigt ønske om, at praktikanterne ville få et fantastisk forløb med masser af muligheder.
Hvilke medietyper arbejder du med, og hvordan arbejder du med dem?
Jeg har arbejdet med både nyhedsindslag til tv og med artikler til hjemmesiden.
Var du bekymret for, om du var kvalificeret nok, da du startede i praktik?
Ja, klart. Folk, der kender mig, ved, at jeg er en anelse pjattet og ofte ikke ved særlig meget om noget som helst. Eksempelvis har jeg aldrig i mit liv interesseret mig synderligt for politik – og da især ikke kommunalvalg. Jeg var rygende nervøs for, hvorvidt jeg ville komme igennem kommunalvalgsugerne uden at falde fuldstændig igennem. Men selv en journaliststuderende, der i sine unge år gik mere op i hårfarve og cult shakers end at følge med i samfundet, kommer igennem en sådan omgang med et smil på læben! Der er altid hjælpende hænder, og gåpåmod er vejen frem.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Jeg møder på arbejde klokken 10 om formiddagen. Her afholdes der redaktionsmøde, hvor vi drøfter dagens nyheder. Jeg bliver tildelt en nyhed, som jeg skal lave et indslag om til aftenens nyhedsudsendelse. Herefter ringer jeg kilder op og får aftaler på plads, så jeg kan køre afsted med en fotograf. Hos kilderne skal der interviewes af mig, og af fotografen skal der tages dækbilleder. På vej hjem i bilen skriver jeg et manuskript over, hvordan jeg gerne vil have, at indslaget skal bygges op. Tilbage på stationen viser jeg manuskriptet til redaktøren, og han kommer med feedback. Jeg står så for at klippe syncs sammen, og fotografen klipper sound bites sammen. Derefter speaker jeg ud fra det manuskript, jeg har lavet. Og vupti – så er der et indslag klar til tv omkring klokken 18.
Hvordan har undervisningen hjulpet dig i dit arbejde som journalistpraktikant?
Det er ikke mange fra SDU, der arbejder her på stationen, men de få, der gør, sværger alle til PKP-modellen, som kun vi – og ikke DMJX – lærte om på journalistuddannelsen. Jeg husker Niels’ ord om modellen, og selvom mange andre modeller blev omtalt i undervisningen, er PKP-modellen nøglen til et godt tv-indslag, fordi den er enkel, fokuserer på det vigtigste og giver plads til at lege.
Hvad synes du, er det bedste ved dit praktiksted?
To ting. For det første er der et væld af muligheder på TV2 ØSTJYLLAND for en praktikant. Det er en legeplads, hvor du får lov at prøve kræfter med alting. Der er tv-, skrift, YouTube-dokumentarer og SoMe. Du kan lære at være live på tv, og du kan lære at være VJ (videojournalist), så du selv kan tage ud med kamera og mikrofon og lave dine helt egne indslag. For det andet mærkes sammenholdet på stationen hver eneste dag. Der er altid tid til grin, samtaler og dårlig humor. Praktikanterne bliver ikke valgt ud fra deres tidligere arbejde på et produktionsselskab, deres mange artikler eller fancy hjemmeside. De bliver valgt ud fra, om de virker til at have god energi og lyst til at lære – og så tror TV2 ØSTJYLLAND på, at man kan lære resten hen ad vejen.
Emma Alrø Spangby, praktikant på Go’ Aften LIVE
Hvad lå til grund for praktikvalg?
Jeg ville gerne vælge et sted, hvor jeg kunne lære alt det, jeg gerne vil lære. Og med til det hører også, at det var vigtigt for mig ikke nødvendigvis at vælge et praktiksted, som lå lige til højrebenet. Jeg kunne sagtens have valgt et sted, der var mere inde i, hvad jeg allerede er dygtig til. Men så får man bare aldrig lært alt det andet. Jeg ved ikke hvorfor, men på studiet har jeg altid skulle bruge vildt meget tid på at tage mig sammen til at ringe kilder op. Og det er der ikke tid til, når man skal sende live. Det har været skræmmende, men også megafedt. Og nu kan jeg det jo.
Hvilke medietyper arbejder du med, og hvordan arbejder du med dem?
Det er live-tv og et aktualitetsprogram, vi sender hver mandag til fredag. Men jeg synes ikke nødvendigvis, at man kan mærke, at man laver tv frem for så meget andet. Egentlig skal man bare koncentrere sig om at være reporter, og i det ligger der, at man skal finde ud af, hvad der skal i fjernsynet, forinterviewe en masse mennesker og skrive manus til værterne. Man finder klip og billeder, der skal vises. Skriver gæste-info og finder de gæster, der skal interviewes.
Var du bekymret for, om du var kvalificeret nok, da du startede i praktik?
Ja, helt klart. Inden man starter, og lige når man er startet, er dem, man spejler sig i, jo færdiguddannede journalister. Og hvis man spejler sig i dem, så ér man jo heller ikke kvalificeret nok i forhold til, hvad de kan. Men heldigvis skal man jo ikke kunne de samme ting som dem fra starten, og det, tror jeg også, er vigtigt at huske på. Jeg startede med et godt hold af praktikanter, så det har hjulpet at have nogen, som man kunne vende stort og småt med. Jeg tror bare, man skal huske sig selv på, at man jo faktisk er i praktik for sin egen læring og for at forbedre sig.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
På Go’ Aften LIVE, som jeg er på lige nu, har man enten en aktuel- eller forberedende-vagt. På aktuel-vagten møder man kl. 8 og kigger nyheder, skriver på blokken, hvad man gerne vil have med i programmet, og så er der redaktionsmøde kl. 9, hvor vi finder ud af, hvilke historier vi vil køre med. Og så skal man jo ellers bare i gang med at finde gæster, skrive spørgsmål og bestille klip, hvis man skal bruge det. Og det er jo noget af det, der er fedt ved tv – at man skal tænke meget visuelt hele tiden. Det er skidekedeligt at kigge på nogen, der snakker i ti minutter, så derfor vil vi gerne have privatfotos, klip fra en film, de har været med i, eller et stykke musik. På en forberedende-vagt møder man ind til en historie, der er planlagt i forvejen.
Hvordan har undervisningen hjulpet dig i dit arbejde som journalistpraktikant?
Jeg synes, det er svært at vurdere. Det er sjældent, jeg tænker: ”Jeg vil gerne fortælle, at…” for at banke en vinkel ned. Men jeg tror alligevel også, at det bare er sådan noget, der lægger i ens underbevidsthed. Jeg tror, mange vil opleve, når de starter i praktik, at man sgu er lidt på dybt vand. Men jeg har en idé om, at man ville være endnu mere på dybt vand, hvis ikke man havde den der gode basisviden. Men det er noget helt andet, når man arbejder med det, end når man sidder med en håndværksopgave.
Hvad synes du, er det bedste ved dit praktiksted?
For mig er der to ting i det. Det første er, at det er et megainspirerende sted. Folk er sindssygt dygtige, og der er bare et stærkt sikkerhedsnet for os praktikanter. Man får også meget tillid og nogle gange så meget tillid, at man synes, det er lidt ubehageligt, men der er altid nogen, der griber dig, når du kommer derud. Man har altid nogen i ryggen, og det, tror jeg også, er nøglen til, at man tør prøve en masse ting. Og så er det fedt, fordi man får lov til så meget forskelligt. Jeg laver kulturhistorier, som jeg altid gerne har villet. Og det, at der er så mange muligheder og så mange dygtige mennesker… det er bare totalt fedt at være en del af.
Mathias Damgaard Holst, praktikant på Radio Loud
Hvad lå til grund for dit praktikvalg?
Forud for valget var nogle tidligere elever inde for at fortælle om det hele. Da blev der lagt meget vægt på at kunne finde ud af nyheder og vinkle historier kort og skarpt. Og i og med at der blev lagt så meget vægt på det, tænkte jeg, at det så ville være dumt ikke også at have det med i mine overvejelser. Derudover vidste jeg, at jeg med min journalistik gerne ville ud – ud og møde nogle mennesker og få lov til at snakke med nogen. Derfor endte min ansøgning med at stå mellem P4 Fyn og Radio Loud. Og på Loud var der også mulighed for podcast, hvor man kunne få lov til at lave noget mere fortællende, som jeg syntes var meget tiltalende.
Hvilken medietype arbejder du med, og hvordan arbejder du med den?
Loud er jo radio, og igen er det lidt forskelligt, hvad man laver. De første par måneder, på noget der hedder Dagens Nyheder, fik jeg lov til både at tilrettelægge og endte også med at være med inde i studiet og læse vores historier op. Så der fik jeg egentlig prøvet værtsrollen, hvilket man nok ikke får lov til at prøve så mange steder. Nu er det mere en form for reporter-ting, hvor man kan blive sendt ud i marken, lave nogle voxpops og møde nogle mennesker. Og ellers er det mere grundlæggende tilrettelæggelse i radioproduktion, som at ringe kilder hjem, skrive manus og lave de fede spørgsmål.
Var du bekymret for, om du var kvalificeret nok, da du startede i praktik?
Jeg ved sgu ikke, om jeg følte mig – og på en eller anden måde stadig ikke føler mig – kvalificeret.
Men jeg tror bare, at man så skal huske på, at du jo er her for at lære, så det skal nok komme på et tidspunkt. Det er jo hele tiden en proces – og det er så fucking kedeligt fodboldagtigt sagt – men hvor du hele tiden lærer. Til at starte med havde du helt basic opgaver, og så skal du bare selv finde ud af, med hjælp fra vejleder, hvordan du får udviklet dine kompetencer.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Vi møder ind cirka 8:30, og så begynder man at sidde og kigge på idéer. Vi har så et internt redaktionsmøde i Svendborg, hvor vi gennemgår vores idéer og finder ud af, hvad der fungerer. Så ender man til det store redaktionsmøde, hvor alle idéerne bliver vendt, og så bliver rollerne fordelt. Oftest bliver vi praktikanter parret med en anden journalist, for at vi ikke skal sidde med det hele selv, og så ringer vi kilder hjem – det kan både tage kort eller lang tid, alt efter hvor kritisk man er. Der er mange i regeringen, der ikke rigtig gider at snakke, haha. Når man så har kilderne i hus, skriver man manus, og så er det egentlig det. Nogle gange kan man også blive sendt ud og lave live-reportage.
Hvordan har undervisningen hjulpet dig i dit arbejde som journalistpraktikant?
Det er lidt et svært spørgsmål. Det, undervisningen har hjulpet mig mest med, er at give mig inspiration til at finde ud af, hvilken retning jeg gerne vil i. 3. og 4. semester har været vildt fedt, i forhold til at vise mig hvilken vej jeg gerne ville. Måske også det etiske i form af mediejura har været en hjælp, i forhold til hvad man må og ikke må.
Hvad synes du, er det bedste ved dit praktiksted?
Noget af det, jeg sætter meget pris på, er noget af det, som jeg godt kunne frygte lidt i starten. Det er jo en meget ung radiokanal og dermed også meget unge medarbejdere. Det, troede jeg, ville være en udfordring, da de måske ikke ville kunne sparre så godt med mig eller hjælpe mig lige så godt som en garvet journalist, men det har de bare modbevist sindssygt godt. Det har været megafedt at være en del af en ung redaktion, hvor man kan ’bonde’ over vildt mange ting, som nogle af mine medpraktikanter på andre medier måske ikke i lige så høj grad kan. Og så får man lov til at tage ud og lave ting – og det gør man sikkert også mange andre steder – men det er stadig fedt med den frihed og tro på praktikanterne, der er.
Vilas Holst Jensen, praktikant på Jyllands-Posten
Hvad lå til grund for dit praktikvalg?
Det, tror jeg primært, var et ideologi-spørgsmål. Jeg så mig selv som enig i den ideologi, dels DR har, og dels Jyllands Posten har, ift. at lave journalistik, der gør folk klogere, og så må folk selv mene, hvad de vil på baggrund af det. Jeg ville også gerne skrive til gennemsnitsdanskeren. Sådan er det ikke ved et nichepræget medie for eksempel. Du kan godt lukke dig inde i en politisk virkelighed, hvor du kun taler til Altinget-segmentet, og det ville jeg ikke. Der ville jeg hellere tale til den almindelige dansker.
Hvilken medietype arbejder du med, og hvordan arbejder du med den?
Vi arbejder kun med skrift – enkelte gange laver vi fotoreportager, men så skriver vi det sammen med en fotojournalist. Men det er kun skrift, vi laver, og det er både til web og til print. Jeg skriver primært nyheds- og baggrundsartikler. Jeg kunne garanteret også lave flere reportager, hvis jeg ville, men det interesserer mig ikke det store.
Var du bekymret for, om du var kvalificeret nok, da du startede i praktik?
Nej, det tror jeg aldrig, jeg har været bekymret for. Jeg tror aldrig, jeg har været bekymret for, at jeg ikke var kvalificeret nok til det, jeg gerne ville. Jeg har taget det meget roligt generelt, fordi jeg tror bare, jeg har tænkt: Nu dukker jeg op, og så ser vi, hvad deres forventninger er, og så ser vi, hvordan jeg kan indfri dem. Jeg dukker op til det med et ønske om at lære noget og har grundlæggende en tillid til, at de ved, hvad de gerne vil lære mig. Og så tager man den derfra.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
En typisk arbejdsdag vil starte med, at jeg møder ind lidt i 9, da vi har redaktionsmøde kl. 9. Tager mig en kop kaffe og tænder computeren. Så har vi et redaktionsmøde, der varer en halv time cirka, og så går man jo sådan set i gang, med det man nu har. Oftest vil du begynde at lægge en plan for at ringe kilder hjem eller lignende. Nogle kilder tager hele dagen at ringe hjem, og andre kan du lave på få timer. Og så kommer der alle de her breaking-historier, man nogle gange kan blive kastet ind i. Man har typisk fri ved en 16-tiden, men hvis man skal levere noget til printavisen, så er man nok færdig ved 18-tiden.
Hvordan har undervisningen hjulpet dig i dit arbejde som journalistpraktikant?
Det tror jeg ikke, man kan se 1:1. Det, undervisningen kan, er at styrke dine grundfærdigheder i vinkling og for eksempel komme ud af en eventuel usikkerhed i forhold til at ringe til kilder. Det, at du gør det så ofte på studiet, gør, at du får et niveau af grundfærdigheder, som du så bygger ovenpå. Det er ikke ensbetydende med, at du direkte kan se det. Men det betyder jo, at der er et sted at bygge på. Det samme gælder vidensfagene – det handler om at forstå nogle strukturer, så du ikke står og undrer dig over: Hvad i alverden er det, der foregår?
Hvad synes du, er det bedste ved dit praktiksted?
Alsidigheden i at du kan lave så meget forskelligt – i hvert fald i forhold til, om du vil skrive reportage, nyheder, eller om du vil skrive kort eller langt. Stofområderne er rimeligt brede. Og så vil jeg sige, at vi har vanvittigt gode chefer. Der bliver taget kugler for dig i det omfang, der skal. Og så synes jeg, at mediet kan stå på mål for, at det er så objektivt. Man kan jo vælge, om man vil lave journalistik, der har en dagsorden eller ej – det skal jeg ikke blande mig i – men jeg synes, det er fedt, at vi laver journalistik, der er så objektiv. Vi skriver også historier, som vi ved ikke får særligt mange læsere, men vi skriver dem, fordi vi synes, de er vigtige.