FOKUS

Julen skaber glæde, hygge og kritik, selv for dem, som ikke fejrer den

21-årige Helin Baran er en muslimsk pige fra en lille by Aabenraa i Sønderjylland. Hun fejrer ikke selv jul, men for hende er julen en hyggelig stund i den mørke og kolde vinter. Dog stopper det hende ikke i at forholde sig kritisk til det heftige gaveræs i juleperioden. 

Gaveræs. Hygge. Julekalender. Disse tre ord forbinder Helin Baran med julen. De fleste ville måske starte med at sige hygge, men for Helin er det mærkværdigt, hvor meget julen handler om det materielle.

»Julen er blandt andet blevet til et gaveræs. Det handler rigtig meget om gaver i forhold til, at julen oprindeligt handler om Jesu fødsel.«

Helin mener, at der kommer et pres med gaverne. Det gælder om at indfri andres forventninger til hvilken gave, de ønsker at modtage.

»Der ligger nogle forventninger om, at man skal købe gaver til hinanden. Det handler om pakker og forventningen om at give noget til hinanden. Og selvom at jeg ikke selv fejrer jul, så ligger der jo et underliggende pres om gaverne.«

Men til trods for, at gaverne fylder rigtig meget i juleperioden, mener Helin også, at julen er hyggelig. Julelys og julepynt er med til at lyse byen op, der ellers er formørket af den kolde og mørke december måned. 

»På trods af alt det, jeg lige har nævnt, så er julen også en hyggelig højtid. Hvert år bliver der pyntet op alle steder i byen med julelys og julepynt. Det er så hyggeligt at se på, og man bliver bare så glad. Specielt i denne mørke tid om vinteren.«

Derudover er julekalenderne på tv’et med til at skabe denne hygge. For Helin betyder julekalenderne et minde om barndommen. Hun har set julekalendere siden, at hun var helt lille. Derfor er det ikke mærkeligt, at det er en af de ting, som hun forbinder med julen og december måned.

»Jeg har altid set julekalender sammen med mine brødre i december måned. Det er en tradition, som jeg har holdt lidt fast ved. Det er sjovt, og det minder mig rigtig meget om barndommen.«

 

Den 24. december er en helt almindelig dag

Helin er født i Danmark, men har en baggrund som muslimsk kurder fra Tyrkiet. Som muslim fejrer man ikke jul, selvom nogle muslimer i Danmark tager julen til sig. Men som hun selv beskriver det, så er det ikke noget, hendes familie har taget til sig:

»Jeg fejrer ikke jul af flere årsager. Jeg er muslim, så det vil sige, at det er ikke en af vores helligdage og traditioner. Vi fejrer ikke Jesu’ fødsel som muslimer. Derudover er det ikke en tradition, min familie har taget til sig.«

For hende er juleaften en helt almindelig dag. Da hun bliver spurgt, hvad hun laver den 24. december, kommer der et smil på læben:

»Absolut ingenting,« siger hun og bryder ud i en let latter.

Hun fortsætter:

»Det er ligesom alle andre dage. Vi sidder bare derhjemme, som vi altid gør. Nogle gange køber min mor en and op til jul. Der laver hun kartofler og sovs til. Det minder jo om julemad, men det er også det eneste, som vi gør.«

Og julemaden, som Helins mor laver, har en historie til sig. Den stammer helt tilbage fra slut 60’erne, da Helins farfar kom til Danmark.

»Min farfar fik nogle danske bekendtskaber, som havde lært ham om dansk mad. Det var blandt andet kartofler med sovs og kylling eller and, som han lærte at lave. Da min mor og far senere kom til Danmark, så lærte min farfar mine forældre at lave det. Og så er det bare noget, som mine forældre har holdt fast i.«

 

Højtider i islam

I Islam er der to religiøse højtider, der kaldes for Eid. Eid betyder fest eller højtid på arabisk. Den første fest er Eid al-Fitr, som fejrer ramadanens afslutning. To måneder og 10 dage efter kommer Eid al-Adha, som er offerfesten. Her slagter muslimer lam til minde om profeten Ibrahims villighed til at ofre sin søn. Det er også i denne højtid, at den årlige pilgrimsfærd finder sted.

Når Helin bliver spurgt ind til Eid al-Fitr, henviser hun til julen, da højtiderne minder lidt om hinanden.

»Eid er de tre dage, der kommer efter ramadanen, hvor man fejrer ramadanens afslutning. Der giver man gaver, penge eller slik til børnene. Det kunne godt minde lidt om julen, men det handler ikke om gaverne. Der ligger ikke en forventning om, at man skal have gaver. Det handler om at spise god mad, fejre med familien og afslutte den lange måned, hvor man har fastet.«

Hun fortsætter:

»Det minder om julen i den forstand, at man også hygger med familien. Når jeg bliver spurgt, om hvad man laver til Eid, og hvad det er, så svarer jeg, at det minder om julen. Så ved de godt, hvad det handler om.«