Et udpluk af forsider fra Aburnas TikTok-videoer. Foto: TV 2 Kosmopol.
Aburna Mohanathas formidler regionale nyheder til unge på TikTok og insisterer på, at klassiske journalistiske idealer og sociale medier ikke udelukker hinanden.
Af Nanna Kousgaard Møller
Når Aburna Mohanathas møder ind på arbejde, er det ikke med den klassiske håndmikrofon og et tungt tv-kamera. I stedet fisker hun sin mobiltelefon op af lommen, klikker sin lille RØDE-mikrofon fast og vender kameraet mod sig selv. Herfra formidler hun hver dag regionale nyheder på TikTok i et forsøg på at nå de unge nyhedsbrugere der, hvor de allerede er.
Og det er ikke uden grund.
Ifølge DR’s årlige rapport om medieudviklingen i danskernes medievaner brugte 44 procent af danskerne i 2025 sociale medier som nyhedskilde. Tendensen er særligt tydelig blandt unge, hvor en stor del endda vurderer, at TikTok giver dem mere indsigt end traditionelle medier.
Det billede genkender Aburna Mohanathas, der arbejder målrettet med at udvikle nyhedsformidling på sociale medier. Hvor flere etablerede medier kan frygte, at nyhederne bliver overfladiske og fragmenterede, ser hun nye muligheder.
»For mig har der aldrig været en modsætning mellem journalistik og sociale medier. Tværtimod kan det gøre journalistikken mere forståelig og nærværende«, siger hun.
Journalistik på platformens præmisser
Ifølge Aburna Mohanathas er det vigtigt for nutidens journalister at kunne arbejde på nye platformes præmisser og ikke kun efter professionens etablerede traditioner. For hende handler det i langt højere grad om aktiv tilstedeværelse end om prestige.
»Journalister kan godt være meget stolte af håndværket, hvilket man også skal.
Men hvis vi vil nå nye målgrupper, er vi nødt til at give slip på noget af den stolthed og sætte os ind i, hvordan de nye platforme faktisk fungerer«, siger Aburna Mohanathas.
Netop i den forbindelse peger DR-rapporten på et dilemma. Sociale medier er i høj grad styret af algoritmer, som prioriterer det, der fanger opmærksomhed frem for samfundsmæssig relevans. Det kan føre til, at nyhedsforbruget bliver mere individuelt, og at unge i mindre grad opdateres om de samme begivenheder. Samtidig peges der på risikoen for ekkokamre og misinformation.
Men for Aburna Mohanathas er sociale medier ikke nødvendigvis en trussel mod traditionelle medier. De kan tværtimod fungere som en indgang til nyheder.
»TikTok kan ikke stå alene. Men hvis vi kan vække interessen og give overblik, er der større chance for, at de unge søger videre og bliver mere opdaterede«, siger hun.
TV 2 Kosmopols TikTok-profil har i skrivende stund 23.552 følgere. Privatfoto.
Værtens journalistiske ansvar
Ligesom mange andre TikTok-journalister bruger Aburna Mohanathas værtsrollen og sin egen personlighed som et centralt greb. Nyhederne formidles af et genkendeligt ansigt, der skaber relation, nærvær og autenticitet. Hun har heller ikke noget imod at lade sine naturlige reaktioner og holdninger komme til udtryk i sine videoer.
Det står i kontrast til traditionel objektivitet, og derfor er hun også meget bevidst om sit ansvar. Når værten fylder mere i fortællingen, kræver det ekstra omtanke. For selvom det personlige udtryk er et centralt greb på sociale medier, kræver det en løbende vurdering af, hvornår det passer ind, og hvornår det skal træde i baggrunden. Det er en konstant faglig overvejelse om balance mellem personlighed og journalistisk troværdighed.
»Det kommer altid an på historien. Hvis det er en tragisk historie, så fortæller jeg det altid sagligt og objektivt. Men hvis det handler om coke i bananer i supermarkedet, kan jeg godt reagere spontant og sige: “Fuck, hvor er det vildt”, fordi det er en naturlig reaktion«, fortæller Aburna Mohanathas.
Som frontfigur på TikTok, repræsenterer Aburna Mohanathas heller ikke kun sig selv, men hele mediet.
»Hvis jeg ruller med øjnene på et forkert tidspunkt i en video, er det jo ikke kun mig, det er også Kosmopol, der står på mål for det«, siger hun.
Journalist eller influencer?
Den værtsdrevne SoMe-journalistik møder stadig skepsis i dele af branchen. Det handler ikke kun om kvalitet og troværdighed, men også om at formatet bevæger sig i et journalistisk grænseland. Nogle ser i højere grad Aburna Mohanathas som influencer, fordi hun aktivt bruger sin personlighed, sine reaktioner og sin relation til publikum til at engagere folk. Men det er ikke noget, der bekymrer hende.
»Hvis nogen ser mig som en nyhedsinfluencer, er det fint. Jeg ved, at jeg laver journalistik på journalistikkens præmisser«, siger hun.
I starten kunne Aburna Mohanathas dog tvivle på, hvordan hendes arbejde ville blive opfattet. Særligt blandt kollegaer, der arbejder med mere klassiske journalistiske formater, ramte tvivlen.
»Jeg tænkte meget på, om de andre på redaktionen tænkte, at jeg bare rendte rundt og lollede på TikTok«, fortæller hun.
Tvivlen handlede primært om, hvorvidt formatet ville blive taget alvorligt i en branche, hvor nyheder traditionelt forbindes med distance og objektivitet.
I dag oplever Aburna Mohanathas derimod, at både publikum og kollegaer anerkender hendes arbejde i langt højere grad.
»Nu kommer folk ofte hen og spørger, hvordan man bliver journalist, og om det er den vej, man skal gå, for at lave det, jeg laver«, siger hun.
For Aburna Mohanathas står det klart, at fremtidens journalistik udfolder sig i spændingsfeltet mellem personlig formidling og klassiske idealer. Ikke som et opgør med håndværket, men som en nødvendig videreudvikling i en ny medievirkelighed.