Foto: Pressefoto
Ditte Okman står bag podcast-succesen »Det, vi taler om« og er blevet en af Danmarks største sladderjournalister. Men det har ikke altid været planen, at det var den vej, hun skulle gå.
Hun kalder sig selv »sladderdronning« og sit program »Danmarks bedste sladdermagasin«. Kvinden bag titlen er Ditte Okman, og til september kan hun fejre ti års fødselsdag for sit sladderprogram »Det, vi taler om«.
Jeg møder hende på hendes kontor på Podimo. Hun er selv ny i bygningen, da hun for nylig valgte at rykke teltpælene op fra B.T. og flytte programmet over på Podimo – og bag betalingsmuren.
Vi er mødtes for at snakke om, hvordan man går fra at ville være mellemøstkorrespondent til at blive tabloidjournalist, og hvordan det er at lægge objektiviteten på hylden i sin journalistik, når man altid har lært det modsatte.
Fra mellemøststudier til sladderdronning
I 1995 begyndte Ditte Okman på semitisk filologi på Københavns Universitet. Et valg, som mest af alt bundede i, at hun ikke turde søge ind på journalisthøjskolen i Aarhus. Hun var bange for at fejle den famøse optagelsesprøve, og nederlaget kunne hun simpelthen ikke kapere. Derfor var valget om at læse mellemøststudier et naturligt andet valg, da hendes far var israeler, og at historien om området i øvrigt også var spændende.
Da Ditte Okman startede på studiet, opdagede hun ret hurtigt, at hun var havnet det forkerte sted. Hun kunne slet ikke arbejde i det akademiske miljø, og hun syntes, at specielt den teoretiske del af faget til tider var »afsindigt kedeligt«. Alligevel endte hun med at færdiggøre bacheloruddannelsen toogethalvt år efter sine medstuderende, fordi hun hellere ville arbejde og rejse. Desuden flyttede hun i studietiden i en periode til Israel.
Da Ditte Okman seks år senere stod med eksamensbeviset i hånden og skulle finde ud af, hvad hun ville med sit liv, var hun ikke i tvivl.
»Hvis det har taget mig seks år at blive bachelor, så ville det nok tage mig 12 år at skrive det der skide speciale. Så derfor søgte jeg ind på journalistik,« fortæller hun.
En kæmpe åbenbaring
Efter seks år på Københavns Universitet begyndte Ditte Okman på bacheloruddannelsen i journalistik på Roskilde Universitet. Efter den første tid på journalistuddannelsen kunne hun mærke en tydelig forskel fra at have læst semitisk filologi til at læse journalistik, hvor hun fik lov til at lave noget mere i praksis.
»Det var altså bare en kæmpe fucking åbenbaring for mig. Det var fedt at lave noget praktisk, syntes jeg. Altså, det at komme væk fra det der akademiske miljø og at lave noget mere hands-on«, fortæller hun.
Når hun tænker tilbage på, hvorfor hun ikke søgte ind på journalistuddannelsen tidligere, tror hun, at det var, fordi man kun kunne læse journalistik på journalisthøjskolen i Aarhus, da hun første gang ville søge ind på en uddannelse i 1995. Da hun blev optaget på uddannelsen, var planen også, at hun ville kombinere de to studier. Hun kunne allerede hebraisk, havde boet i Israel, og havde en uddannelse i ryggen, så derfor var det for hende oplagt, at hun efter journalistuddannelsen skulle blive mellemøstkorrespondent. Det viste sig dog senere, at hun skulle gå i en helt anden retning.
Selv tror Ditte Okman, at kursen ændrede sig dengang, hun fik sin praktikplads på B.T. Her fik hun lov til at folde sig ud som tabloidjournalist, hvor hun lavede afsløringer, forsider og rejste til Malaysia i to uger. Noget, hun selv kalder en »ludertur«, hvor hun selv fik lov til at bestemme turens indhold.
Mens vi sidder i de sorte læderbelagte lænestole i det smalle mødelokale, tænker Ditte Okman tilbage på sin tid på B.T. Var hun havnet det samme sted, hvis hun havde takket ja til den praktikplads, som Politiken tilbød hende? Selv er hun i tvivl.
»Jeg er ikke sikker på, at man bare kan undslippe sin skæbne. Man er jo den, man er. Og det kan godt være, at jeg så havde skrevet om Mellemøsten eller rapporteret fra Mellemøsten i en periode. Men jeg ved sgu ikke rigtigt, om jeg i virkeligheden ikke bare er megatabloid«, fortæller hun.
Kalder sig ikke journalist
Ditte Okman lever i dag af at sige sin mening for åbne mikrofoner, når hun hver fredag sender live på »Det, vi taler om«. Derfor er hun også meget bevidst om, at hun ikke længere kalder sig journalist, men i stedet vært. Selvom titlen har ændret sig, er arbejdsproceduren dog stadig den samme som den, hun lærte på journalistuddannelsen.
»Jeg laver stadig journalistik. Jeg researcher, jeg søger aktindsigter, jeg interviewer, jeg faktachecker, og jeg bruger alle de klassiske journalistiske værktøjer, man skal. Og det skal jeg også, fordi jeg trods alt er underlagt de presseetiske regler«, fastslår hun.
Og netop præmissen om, at hun siger sin ærlige mening i programmet, er noget, som hendes arbejdsgiver køber fuldstændig ind på. Derfor mener Ditte Okman selv, at hun har skabt sig det mest geniale job.
»Du har en mening i radioen. Du må gerne ytre den. Du må gerne udfordre dine gæster. Du må gerne fylde og være, for hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, jeg har vildt svært ved ikke at være mig selv. Det er måske også derfor, jeg er havnet i det job, jeg er«, fortæller hun.
Selvom Ditte Okman ikke stræber efter objektiviteten, stræber hun efter, at alle bliver hørt. Det er også derfor, panelet er nøje sammensat, sådan så der er plads til alle meninger, inklusive hendes egne.
Rykker ind bag låste døre
Til september har Ditte Okman, sammen med panelet, sladret i ti år, og det er hun stolt af.
»Det er der faktisk ikke ret mange podcasts, der kan blære sig med. Der er jo nogen, der når at lave ti afsnit, inden de bare lukker og slukker eller eksisterer i ti måneder«, fortæller hun og fortsætter:
»Vi har nogle virkelig loyale lyttere, og der er virkelig mange, der er kommet med herover på Podimo, og det er vi selvfølgelig helt vildt glade for«.
I november 2023 annoncerede Ditte Okman nemlig, at hun stoppede samarbejdet med B.T., som hun førhen sendte live fra. Programmet skulle nu sendes fra lokalerne på Podimo. Hun beskriver selv valget som at have alle kort på hånden, da der var rigtig mange, som gerne ville samarbejde med hende.
Programmet fik lynhurtigt succes fra sin spæde start på Radio24syv. Her fortæller hun, at programmet blev det mest lyttede program på kanalen. Da hun senere rykkede programmet over på B.T., blev det Danmarks største udsendelse målt på lyttertal. Derfor er Ditte Okman heller ikke overrasket over, at hun har alle kort på hånden.
»I dag har jeg mere big dick energy. Jeg ved præcist, hvad jeg kan, og hvad mit program er«, fortæller hun om sine overvejelser om at rykke programmet væk fra B.T.
»Så på den ene side kan man være sådan lidt ’åh, betalingsmur’. Men på den anden side bliver det bedre lyd, bedre nurset, og der kommer flere ressourcer«, siger hun.
Vær original
På falderebet kommer Ditte Okman med en klar appel til unge journaliststuderende. Beskeden er den gode gamle kliché om, at man ikke skal være ligesom alle andre.
»Man bliver på en eller anden måde nødt til at være original. Man bliver nødt til at skabe sine egne formater, ellers laver man jo bare en Aldi-udgave«, fastslår hun og henviser til, at man ikke skal stræbe efter at være en discountudgave af alle mulige andre.
Og netop originaliteten er det, som har gjort »Det, vi taler om« så populært. Så populært, at mange i ægte Katherine Diez-stil har fået en lignende idé.
»Der er mange, der har forsøgt at lave kopier af Det, vi taler om. Mange af de kopier er så lukket ned igen, eller også er de blevet til noget helt andet, fordi det egentlig er sværere at lave, end folk tror«.