DEBAT

Jeg er træt af lortesex

Vi har alle siddet i et lummert klasselokale på en varm sommerdag, imens en lærer stod med en banan i strakt arm, og med en dirrende hånd rullede en lille plastikhætte på den. Personen fremstammede imens et par sammenknebne sætninger om kondomer, penis, og skede. Jeg kan selv huske dengang, jeg skulle lære, at der var noget der hed menstruation, penetration og noget med nogen kondomer. En scene som udspillede sig, med en lærer som skulede mod uret hver chance hun fik, og talte ned til, at ’undervisningen’ var ovre – og så var det ligesom det. Det er først nu, hvor jeg er blevet voksen, at det er gået op for mig, hvor dårligt jeg er blevet klædt på. Jeg har aldrig overvejet, at sex er mere end bare en penis i en skede, og så kører den ellers, indtil manden får en orgasme.  

Jeg har aldrig sat spørgsmålstegn, ved det som normen har fortalt mig, er ’rigtig’ sex. Først nu som voksen, efter jeg har mødt nogle nye mennesker, som har hjulpet mig til at blive mere kritisk overfor mine egne overbevisninger, er jeg begyndt at reformere mit sexliv i en alder af 22 år. Det har gjort, at jeg har haft så meget dårlig sex, at jeg næsten bliver helt bedrøvet over at tænke på det. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har oplevet, at min kæreste, date eller flirt er begyndt at kysse mig lidt heftigere, og har lagt sin hånd på mit inderlår. Jeg ved godt, hvad han ligger op til. Allerede der starter tankemyldret om, at jeg ikke magter at sige nej, fordi jeg ved resultatet bliver, at han føler sig afvist. Så jeg går med på den. Det er ikke svært for mig. Rutinen er indøvet op til mange gange. Jeg ved godt hvad han kan lide, hvor jeg skal røre, og hvordan jeg skal stønne. Men hvor er det nederen for både ham og jeg, at jeg ligger og tænker: ’’nu stønner jeg lige lidt ekstra, så håber jeg, at han snart bliver færdig.’’. 

Jeg ved nu, at det er ikke mit ansvar, at han føler sig afvist, men havde du spurgt mig for bare 2 år siden, havde jeg påtaget mig alt ansvar for alle følelser i den situation. 

Efterhånden er det som om, at sex er noget, vi skylder hinanden, og derfor hopper vi steppet over, hvor vi lige afstemmer, at det er et ’ja’ fra begge parter, men vigtigst, at vi rent faktisk mærker efter, om vi har lyst. 

En veninde sagde en dag noget meget klogt til mig: ’’i stilhed vokser skam’’. Hvor har hun ret. Jeg er efterfølgende begyndt at fortælle mine veninder, om den episode jeg netop har beskrevet. Min skam og skyldfølelse forsvinder hver gang, da svaret stort set altid er: ’’Stephanie, sådan tænker jeg altså også nogle gange’’. 

Jeg har altid haft en overbevisning om, at jo mere sex, jo bedre sexliv. Men hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at det er en løgn af dimensioner. Nogen af jer sidder måske og tænker, at alt hvad jeg netop har beskrevet, er meget banalt. Og fedt for jer, seriøst. Men jeg antager lidt, at der også sidder nogle, og har det ligesom jeg. Indlægget her henvender sig ikke så meget til jer, der tænker det første, men snarere til jer som har det ligesom mig. Lad os gøre op med dårlig sex. Lad os stoppe med at have sex, fordi vi er bange for at afvise. Lad os få hevet intimitet, dialog og respekt tilbage i dobbeltsengen. 

Indtil jeg blev 22 år, er jeg ikke stødt på nogen, som satte spørgsmålstegn ved, at sex kunne være mere, end hvad jeg oplevede at det var. I dag forstår jeg, at det er vigtigt, jeg sætter grænser, det er vigtigt, at jeg er ærlig og nysgerrig om, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Det er vigtigt, at jeg har fundet ud af, at jeg har responsiv lyst. Det vil sige at lysten opstår som respons på noget andet. Jeg ved, at intimitet og dialog er essentielt for mig. Vigtigst er det, at jeg har fundet ud af, at sex allerede starter for mig, lang tid inden nogen som helst form for penetration. 

Vi skal snakke mere og bolle mindre, fordi lortesex er pligtsex, og det skylder vi os selv og alle andre at stoppe med.