Disclaimer: Denne artikel er på ingen måde en kritik, men nærmere en løftet pegefinger om, hvad en ”pendler” i virkeligheden er.
Hej med dig. Pendler er mit navn.
Sådan kunne jeg godt nogle gange have lyst til at introducere mig selv. Jeg er selv pendler og transporterer mig til dagligt mellem København og Odense. Det betyder, at jeg bruger cirka 3,5 time på transport fra min dør til Medietorvet per dag. Og ja, det er lang tid.
Men det giver mening for mig, og jeg vil næsten gå så langt som at sige, at jeg elsker det.
Når jeg går rundt på Medietorvet og nævner, at jeg er pendler, kan jeg godt mærke, at det sætter tankerne i gang hos mine samtalepartnere.
Jeg bliver til tider mødt med spørgsmålene: ”Hvordan kan du overskue det?”, og ”Er det ikke anstrengende?”. Og jo, det er det da også til tider, men ikke hele tiden.
For nogle kan en pendler virke som en, der bare ikke gider at skifte sit hjem ud med ”lille” Odense. Men sådan er det ikke. I hvert fald ikke for mig. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig har tilbragt tid i Odense, før jeg begyndte at studere her. Men indtil videre har jeg intet at sige mod byen. Odense er en smuk by med en masse søde mennesker. Mit eneste kritikpunkt er måske jeres få bakker, mange røde lyskryds, hvor man skal trykke på en knap, men det er nok det.
Så hvorfor flytter jeg ikke bare til Odense?
Det er, fordi jeg har en masse i København, som jeg er rigtig glad for. Ud over min familie og venner har jeg også et job i en af Danmarks større medievirksomheder. For mig er det job en motivation i forhold til mit studie og den fremtid, jeg forestiller mig. Jeg har de bedste kollegaer, som jeg på kort tid er blevet tæt med. Sidst men ikke mindst går jeg også op ad nogle rigtig dygtige journalister, som gerne deler et råd eller to ud midt på deres arbejdsdag. Det har jeg ikke lyst til at give slip på.
Hver morgen, når jeg tager toget fra Ny Ellebjerg Station til Odense, møder jeg en lille gruppe medstuderende, som også pendler til Medietorvet. I toget diskuterer vi alt fra det faglige indhold på studiet til vores oplevelser uden for studiet. Deres situation ligner min. De har nogle fantastiske jobs, hvor de til dagligt kommer i tæt kontakt med journalistikken. Derudover har de også familie, venner og kærester her i København. Hvis de, ligesom mig, skulle flytte til Odense, ville de være nødsagede til at give afkald på deres job og have et langdistanceforhold til familie, venner og kærester. I det lys er det måske ret praktisk at pendle frem og tilbage og få det bedste fra begge verdener.
Når tasken er på bagagehylden, og jakken hænger på knagen i toget, sætter jeg mig tit ned og bruger tiden på opgaver og læsning. Tiden i toget er disponibel tid, såvel som tiden hjemme hos mig selv. Som pendler vælger jeg bare at udnytte transporttiden på praktisk vis, så jeg kan nyde fritiden, når jeg er sammen med familie og venner. Jeg har derudover den luksus at sidde ved siden af to medstuderende, der kan komme med inputs til mine opgaver eller læsningen. På den måde er vi vores egen lille studiegruppe.
Nogle forskere siger ovenikøbet, at pendling er sundt. Det gør lektor Malene Freudendal-Pedersen, som forsker i pendling og transport på Roskilde Universitet. »For mange er pendling kvalitetstid, som de bruger til at tænke over livet og få ro i hjernen. Det er et af de eneste tidspunkter, hvor vi ikke er underlagt en masse krav fra omverdenen, og hvor vi kan læsse af i hverdagen. På den måde er pendling positivt for vores livskvalitet«.
Mine øjne når sjældent at åbne sig, før jeg hælder en kop brandvarm kaffe ned i kroppen. Jeg bruger fandens mange penge på mit pendlerkort og i 7Eleven, og i sidste ende kommer DSB stadigvæk for sent. Godt nok har jeg lidt travlt om morgenen, når jeg skal skynde mig hen til stationen, men når jeg først sidder i toget, nyder jeg det virkelig. Så Malene Freudendal-Pedersen har fat i noget i sin forklaring.
Men måske er jeg bange for at prøve noget nyt? Hvem siger, at jeg ikke kunne have nogle af de samme oplevelser i Odense? Det spørgsmål kan ikke besvares direkte. Jeg vil på ingen måde mene, at jeg er bange for at prøve noget nyt. Det kan ikke udelukkes, at jeg muligvis en eller anden gang flytter til Odense, men lige nu føles det bare rigtigt at have fødderne solidt plantet i København.
Men hvad er det, jeg vil med dette debatindlæg? Jeg håber, at du som læser får et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være en pendler. Mange af os pendlere pendler ikke, fordi vi ikke gider at flytte til Odense. Vi har jobs, venskaber og familiære relationer, som vi ønsker at beholde, som de er. Du behøver ikke at kunne forstå os, men nu kender du måske til flere af de grunde, der gør, at nogle af os vælger at være pendlere.