»JEG BLEV KIDNAPPET OG HOLDT TIL FANGE I 11 DAGE AF RUSSERNE«

Foto: Alex Martin Andersen Horan & Asger Denert-Nielsen

Den russiskstøttede separatiststat Sydossetien grænser direkte op mod Rusland til nord og har erklæret uafhængighed fra Georgien. Det skete efter fem dages krig i 2008. 16 år senere forsøger landsbybeboerne i Khurvaleti at forhindre, at deres land ikke atter en gang bliver overtaget.

Grænsen er for de lokale manifesteret af et uendeligt langt pigtrådshegn. Det opbryder de vide, mudrede græsarealer, der omkranser Kaukasus, som et delta om en flod. Det skærer sig ned i jorden og skriger metallisk, at man skal holde sig langt væk.

Sydossetien er anerkendt som selvstændig stat af Rusland, Venezuela, Nauru, Syrien og Nicaragua. Som resultat af Krigen i Georgien i 2008 blev mere end 100.000 etniske georgiere fordrevet fra deres hjemland i Sydossetien. Sydossetien er en af to separatiststater, der har erklæret uafhængighed fra Georgien i 2008. Den anden hedder Abkhasien og ligger ud til Sortehavet, hvor mere end 267.000 etniske georgiere måtte vinke farvel til deres hjem under krigen i 2008.

En udkigspost holder øje med aktiviteterne ved grænsen. Bag blikfacaden sidder både russiske og sydossetiske styrker. Russisk militær patruljerer Sydossetien den dag i dag, men siden Ruslands invasion af Ukraine, har det, ifølge de lokale, været sværere at spotte russiske soldater.

Grænsen rykker sig. Tit om natten, eller når man ikke kigger. Her er man bange for at plukke frugt ude af syne, bevæge sig for langt væk eller dyrke sin jord med ryggen til. Af samme årsag er det lokale politi bevæbnet med kalashnikov-rifler. Rifler, som også bliver båret på den anden side af grænsen – af mænd, der også går og fryser.

Politiet er altid med, når udefrakommende bevæger sig ved grænsen.

Khurvaleti har oplevet forfærdelige ting, og Zviad er klar over, at tre politibetjentes geværer ikke er nok, hvis mareridtet fra 2008 skulle gentage sig. Derfor gemmer boligen på adskillige våben. To geværer i soveværelset. En shotgun i køkkenet.

Zviad er oprindeligt fra Sydossetien, tidligere sovjetisk soldat og nu gift med georgiske Eka.

Hernede i bunden af den lange have færdes man ikke alene af frygt for at blive kidnappet. Alligevel har folkeskolelæreren Eka taget os med til udkanten af sin ufrugtbare frugttræshave, der er blevet grå og sammensunket af mangel på vand. Vandtilsyningen styres af Rusland i en psykisk kamp, der afbefolker området – for senere at blive befolket af russiske bosættere.

Haven er omringet af hegn. Bag Eka ses havelågen. Bag den, pigtrådshegnet. Bag det – Sydossetien.

Kvinden (på billedet ovenfor) blev kidnappet af sydossetiske soldater i 2018. Da hændelsen fandt sted, plukkede hun valnødder i sin have. Soldaterne havde krydset grænsen og gemt sig i en busk.

Kvinden var fængslet i 11 dage, hvor hun sultestrejkede og nægtede at skrive under på deres dokumenter. Dokumenter, der sagde, at det var hende, der havde
krydset grænsen til Sydossetien – og ikke soldaterne, der havde krydset grænsen til Georgien.

En læge, jurist og en socialarbejder har samlet det meste af landsbyen i Zviad og
Ekas hus. Beboerne skiftes til at få lægehjælp og assistance – til at forstå de systemer, der ligger deres hverdag fjern.