Jagten på det perfekte billede

Som fotograf er Rasmus Flindt Pedersen altid på jagt efter det perfekte billede. Men hvad kræver det at tage sådan et billede? Læs med herunder, hvor Rasmus fortæller sin historie og giver de studerende gode råd.

I hjertet af Østerbro i København ligger Café Bopa. Her har jeg med lidt held fået en aftale med den prisvindende fotograf Rasmus Flindt Pedersen.

Klokken 18:01 træder han ind ad døren til caféen. Klar til at fortælle mig om jagten på det perfekte billede.

Har du altid vidst, at du ville være fotograf?
Nej, det har jeg bestemt ikke. Jeg startede faktisk med at læse medievidenskab på Syddansk Universitet, men jeg kunne godt mærke, at der manglede et eller andet. Det var som om, at der ikke rigtig var nogle, der kunne fortælle mig, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til i praksis, og det irriterede mig. På det tidspunkt var jeg begyndt at interessere mig for både  journalistik og billeder, så jeg valgte faktisk at droppe ud af medievidenskab midt i mit bachelorprojekt for at søge ind på fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen i Aarhus. De optog kun otte per semester dengang, så det var temmelig svært at komme ind. Jeg fik en standby-plads og kom ind den vej, så jeg var ret heldig.

Hvordan opstod interessen for billeder?
Som dreng gik jeg meget op i, at ting skulle være retfærdige, og jeg kunne blive ret irriteret og sur, hvis jeg oplevede at noget foregik uretfærdigt. Og det er nok det, som jeg et eller andet sted er blevet ved med at dyrke.

Jeg er ikke en af de fotografer, hvor det har været en drengedrøm for mig – overhovedet ikke. Men jeg fik da et kamera af min morfar, da jeg var lille, og jeg kom faktisk også til at smadre min fars spejlreflekskamera engang. Så selvom jeg har taget lidt billeder som dreng, så er det ikke en interesse eller passion, som altid har ligget i mig. Jeg tror først, den opstod, da jeg fandt ud af, at jeg via fotografiet både kunne fortælle historier og samtidig gøre noget ved uretfærdigheden.

Du har flere gange været iklædt både skudsikker vest og sikkerhedshjelm, når du har været på arbejde. Hvordan er det?
Det er selvfølgelig først og fremmest spændende, for ellers havde jeg ikke gjort det. Men man skal ikke undervurdere det, for det er sindssygt hårdt arbejde at befinde sig i en krigszone. Her handler det virkelig om at være omstillingsparat og om at stå på tæer, for der kan ske noget hvert sekund. Senest har jeg besøgt Libanon, Irak og Yemen.

For mig er det vigtigt at vise, at verden kan være et virkelig nederen sted, og det er lige præcis derfor, at jeg siger ja til at rejse sådan nogle steder hen; for at vise, hvad der foregår rundt omkring i verden og for at skildre uretfærdighederne.

Når jeg rejser ind i krigszoner, er jeg der først og fremmest som menneske og ikke kun som fotograf. Derfor er det yderst vigtigt, at jeg giver noget af mig selv og tager mig tid til at tale med folk. Det hjælper både mig og mit arbejde, men det gør også, at de får nemmere ved at forstå mine motiver, og hvorfor jeg er der. De fleste synes trods alt, at det er godt, vi er der.

En anden ting, der er rigtig vigtig, når man rejser sådan nogle steder, er situationsfornemmelse.

Som fotograf skal man virkelig kunne tyde, hvornår man kan tage billeder, og hvornår man skal smutte. Ellers kan jeg godt forestille mig, at der kan opstå nogle ubehagelige situationer.

Når det så er sagt, så er det utrolig vigtigt for mig at have variation i mit arbejde – det elsker jeg faktisk. Jeg kan godt lide, at dagene ikke ligner hinanden, og at jeg den ene dag kan tage ud og fotografere noget så uskyldigt som genoptræningsmaskiner her i Danmark, for næste dag at kunne rejse til et af verdens brændpunkter.

Det er fantastisk.

For at kunne blive en prisvindende fotograf, kræver det selvfølgelig, at man kan tage gode billeder. Men hvad er et godt billede?
Det er jo meget subjektivt, hvornår noget er et godt billede. For mig betyder det meget, at jeg kan mærke at fotografen vil mig noget; der skal være en årsag til, at jeg som læser skal kigge på netop det her billede. Og så betyder de tekniske ting selvfølgelig også noget, såsom lys, komposition, rette linjer, det gyldne snit og så videre.

Men hvis jeg skal komme med nogle konkrete bud, så ville det først og fremmest være, at fotografen ikke må tage fokus. Det er indholdet, det skal handle om og ikke fotografen. For det andet skal der ske noget på billedet, ellers er det dybt uinteressant for læseren at kigge på. Og for det tredje skal billedet ikke virke for tilfældigt; man skal gerne kunne mærke, at der ligger nogle tanker og lidt arbejde bag.

Nutidens journalister er i højere grad begyndt at tage deres egne billeder, når de er ude og producere historier. Er du aldrig nervøs for at almindelige journalister kan forårsage, at jeres branche uddør?
Nej, det er jeg overhovedet ikke nervøs for. Forskellen på os og almindelige journalister er jo, at vi interesserer os for selve billedet. Og hvis man ikke har interessen, så er det svært at tage et ordentligt billede.

Branchen kommer helt sikkert til at ændre sig, men det har den altid gjort og vil altid gøre. Så nej, jeg føler mig ikke truet af journalister, for de kan ikke det, som vi kan.

Har du nogle gode råd til de studerende, som selv vil ud og jage det perfekte billede?
Hvis vi snakker rent teknisk, vil jeg anbefale, at man anskaffer sig et kamera, og ikke bare tager telefonen i brug. Og så kan man med fordel lægge særligt vægt på objektivet – et godt objektiv kan få dig virkelig langt. Derudover skal du finde noget, som du synes er interessant at fotografere. Hav noget på hjerte!

Noget andet, som jeg finder meget relevant er, at det kræver tilstedeværelse og ikke mindst nærvær at tage et godt billede. Det kræver som oftest også meget arbejde, så det skal man lige være indforstået med, før man begiver sig ud i den store verden og tror, at det perfekte billede bliver serveret foran dig – det gør det sjældent.

Men når man så endelig begiver sig ud for at tage det perfekte billede, kan man med fordel altid have i baghovedet, at det perfekte billede skal fortælle en historie. Det skal fungere som dokumentation på virkeligheden, og så skal det gerne kunne få læseren til at stille spørgsmålstegn. Måske endda inspirere. Man skal være til stede i situationen og give noget af sig selv! Tale med folk og vise dem ens motivation. Og hvis man ikke er så klar på det, så kan en god billedtekst altså gøre rigtig meget godt.

Til slut vil jeg gerne lige komme med det allervigtigste og måske endda bedste råd:

Hellere intet billede end et dårligt billede. Hvis du er i tvivl, så slet det. Et billede fungerer kun hos læseren, hvis billedet i sig selv fungerer. Og det er jo det, som jagten på det perfekte billede går ud på; at tage et billede, som kan stå alene, og som selv kan fortælle historien.