Ifølge journalist på Se & Hør, Jacob Heinel Jensen, er sladder en naturlig del af det at være menneske, og sladderjournalistikken er derfor kommet for at blive. LIXEN har mødtes med sladderjournalisten til en snak om, hvorfor det er, vi er så fascineret af det private.
Aller-bygningen på Havneholmen lægger til kaj som et stort krydstogtskib, i læ for februarmånedens blæsende gråvejr. Den store trekantede glasbygning huser nogle af Danmarks største ugeblade og magasiner, heriblandt Se & hør, Billed Bladet, Femina, Familiejournalen og Elle – for bare at nævne nogle få.
Jeg melder min ankomst i receptionen og tager plads i en stol tre gange så stor som jeg selv, mens jeg venter i spænding med øjnene rettet mod den væghøje glasdør ind til mediehusenes svar på zoologisk have.
Der går ikke mange minutter før min aftale kommer til syne.
»Hej Jacob,« lyder det henkastet fra en kvinde i receptionen underforstået: »Kom og lige hen og få en sludder med mig.«
Man kan tydeligt mærke på hovedpersonen, at han er i sine gængse omgivelser. Med solbrun hud og et smil, der afslører en perlerække af kridhvide tænder, følger han mig ind ad porten til underholdningsjournalistikkens hjertekammer.
Tanken om et luksuriøst krydstogtskib forsvinder ikke, efter at have trådt ind i Aller-bygningen, og skulle regnvejret udenfor vise sig at fortsætte i al uendelighed, ville jeg ikke have noget imod at samle alle dyrearter og hoppe ombord på den højteknologiske medieark.
Vi tager elevatoren op til Se & Hør-redaktionen, der nyder godt af sin placering i spidsen af Aller-bygningen med panoramaudsigt til himmel og hav.
»Vil du ikke have et blad?« Spørger Jacob og rækker mig et eksemplar af denne uges Se & Hør. ”AFSLØRET SAMMEN – Bubber og barnepigen på hemmelig skiferie” står der på forsiden til højre for et billede af tv-vært Ibi Støving med bare bryster.
Bagerst i lokalet står en stor skulptur af en sølvfarvet glimmer-panter i selskab med et par loungestole.
Efter den lille rundtur slår vi os ned i et af de mange loungeområder i stueetagen. Før vi får sat os ordentligt til rette, er Jacob allerede i fuld gang med at fortælle om sladder og den tabloide presse, så jeg skynder mig at starte optageren på min iPhone.
Næse for sensation
Jacob Heinel Jensen er en herre med et langt bagkatalog inden for den tabloide presse. Efter at have færdiggjort sin journalistuddannelse fra RUC med praktik hos B.T. blev han i 2007 ansat hos Se & Hør og i over et årti har sladderjournalisten skrevet om danskernes fortrukne kendisser, som han har portrætteret på både godt og ondt, men dog ‘mest på godt’, hvis man spørger manden selv.
På trods af at have færdes i den tabloide branche igennem hele sit arbejdsliv, stod det ikke altid klart for Jacob Heinel Jensen, at det var den vej han skulle gå.
»Da jeg gik på RUC, der var det fine at sige, at man gerne ville på Politiken eller Jyllands-Posten. Og jeg troede også, at det var det jeg skulle, men lynhurtigt gik det op for mig, at jeg var mega god til at se historier, og at jeg bare tændte vildt meget på sensation.«
Det er ikke kun interessen for sensation, der har været drivkraften bag Jacob Heinels arbejde som journalist. Også graverarbejdet som ligger bag det i sidste ende at kunne afsløre en sensation eller skandale er noget, som tænder underholdningsjournalisten, hvad enten det gælder kendisser eller kriminelle.
»Da jeg arbejdede på B.T., lavede vi meget undersøgende journalistik – afslørede pædofile, svindel i politik og alle sådan nogle ting som er lidt tungere, men der er også et enormt detektivarbejde ved at være på et sted som Se & Hør, og det er netop detektivarbejdet, jeg finder mest spændende.«
»Det private er det, som fylder mest i os alle«
Udover at skrive fængende clickbait-overskrifter om kendte og kongehuset, handler Jacob Heinel Jensens arbejde først og fremmest om at turde komme tæt på andre menneskers privatliv, både når det går godt, men også når livet rammes af tragedier. Noget af det Jacob beskæftiger sig allermest med er at fortælle historier om ting, som finder sted i løbet af et ganske normalt menneskeliv, hvad enten det gælder kærlighed, intriger, skilsmisse, sygdom eller sågar døden. Historier der giver indblik i, hvordan hverdagen ser ud hos andre mennesker, som læserne kan spejle sig selv i, hvilket ifølge Jacob er en helt naturlig del af det at være menneske, og som han derfor ikke ser noget forbudt i.
»Mine forældre kan godt nogle gange være sådan, ‘hvorfor er du på Se & Hør?’, men når jeg er hjemme hos dem, og vi sidder i stuen i Kirkegade, og der kommer en nabo ind og fortæller ‘Gud har du hørt, at dem henne på hjørnet, de er gået fra hinanden, og det er noget være noget osv.’ Der kan jeg godt konfronterer dem med, at de jo også interesserer sig for sladder bare i deres nære verden, hvorimod jeg skriver om sladder på et landsdækkende plan.«
Det er det, som ligger under overfladen, som Jacob Heinel Jensen er interesseret i at skrive om, og som journalist er han ikke bleg for at grave sig ind under huden på sine kilder, hvis det betyder, han kan få en god historie til gengæld.
»Det er det private som fylder mest i os alle. Hvis en kendt person skal skilles, så er det jo ikke den kendtes arbejde, der fylder mest i personens liv, det er skilsmisse, og derfor synes jeg også, at det er det, som er mest interessant at skrive om.«
Som eksempel fortæller Se & Hør om da han skulle dække Kronprinsesse Marys åbning af forskningens døgn, som fandt sted få dage efter terrorangrebet på Sri Lanka, hvor Holch Poulsen-familien mistede tre ud af deres fire børn. Det er på daværende tidspunkt ingen hemmelighed at kronprinsparret er tætte med Bestseller-familien, og Jacob havde derfor til mål at få en kommentar fra Mary vedrørende episoden på Sri Lanka, på trods af en anden journalist fra DR opfordrer ham til at lade være.
»Det bizarre ved det hele er jo, at alle kan regne ud, at Mary er i sorg. Jeg synes derfor, det vil være malplaceret, hvis ikke jeg stiller det her spørgsmål, for det er jo det, der fylder alt inde i Marys hoved. Så handler det jo om at gøre det på en ordentlig måde, så kronprinsessen bevarer fatningen og får sagt det, som hun skal sige uden at hun bliver ked af det og vred på mig, fordi det er et hårdt spørgsmål.«
Man kan hurtigt få det indtryk af Jacob, at han er frygtløs, når han står på den røde løber og konfronterer kendisser, men ifølge ham selv krævede det en tilvænningsproces, før han følte sig helt hjemme i rollen som journalist.
»Jeg tror enormt mange går med en frygt for at ødelægge den gode stemning og gå for tæt på. Da jeg var journaliststuderende på B.T., kæmpede jeg med, at jeg var meget konfliktsky, og det hang jo ikke særlig godt sammen med det at være journalist, så jeg prøvede at lave flere konfronterende interviews, selvom det var stik mod min person.«
For Jacob Heinel Jensen handler det i sidste ende om at træffe et valg om at kunne stå inden for de spørgsmål, man stiller.
»Man skal beslutte sig for, at det er ok, at man ringer og spørger – nogle gange stiller jeg mig selv det spørgsmål, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg blev ringet op. Og jeg håber, at jeg ville svare åbent og ærligt.«
En farlig nazi-cocktail
På trods af at være på god fod med størstedelen af sine kilder, har der været enkelte bump på vejen i Jacob Heinel Jensens karriere inden for den kulørte presse. I 2009 røg sladderjournalisten i byretten, for i 2007 at havde skrevet en historie om, at DF-politikeren Morten Messerschmidt i fuldskab havde heilet i restaurant Grøften i Tivoli. Historien røg direkte på forsiden af B.T.
»Da jeg hørte, at Morten Messerschmidt havde heilet i grøften, der præsenterede jeg historien på et morgenmøde som en sjov bagside-historie, fordi jeg tænkte: det er sjovt, Morten Messerschmidt er pisse stiv og kan næsten ikke huske hvad han har lavet, men fordi den blev bragt samtidig med en lind strøm af DF-skandaler, blev den til en politisk skandale, og det kunne den ikke bære.«
På trods af, at B.T. kunne føre sandhedsbeviser for at Morten Messerschmidt rent faktisk havde heilet, endte Jacob Heinel Jensen og daværende chefredaktør for B.T., Arne Ullum, med at tabe sagen, da retten kendte dem skyldige i at have krænket DF-politikeren ved at skrive, at han havde ”hyldet” Hitler.
»Vi pakkede det ind i sådan en nazist-cocktail, hvor jeg eksempelvis i slutningen af artiklen skriver, at Messerschmidt i øvrigt er navnet på et tysk jagerfly fra 2. Verdenskrig. Det fortryder jeg, for det var sådan lidt plat, men hvis Morten Messerschmidt stod midt i Grøften og heilede i dag, så ville jeg da skrive det igen.«
Hvis du sidder og undrer dig over, hvordan forholdet mellem Se & Hør journalisten og Morten Messerschmidt mon er i dag, så er svaret ikke godt. Det faktum blev Jacob Heinel Jensen selv konfronteret med, da han sammen med sin fotograf render ind i Morten Messerschmidt og hans kone, bakkesangerinden Dot Wessman, til folkemødet i 2018.
»Vi prøver så at gå hen til dem, og Morten går fuldstændig amok på samme måde som en gammel mand råber af et lille barn, og jeg tænker ‘vi skal bare væk herfra’, hvorefter vi løber ned af gaden – nogle kommer bare aldrig videre,« fortæller Jacob Heinel Jensen og griner, idet han ser tilbage på det kejtede møde på Havnen i Allinge.
Jacob Heinel Jensen. Foto: Hedvig Høgh.
Kongehusets vagthund
Noget af det, som optager Jacob Heinel Jensen mest er kongehuset. Dog er det ikke kun historier om bryllupper og barnedåb, som Se & Hør-journalisten ønsker at portrættere til offentligheden. Tværtimod. Det er også mindre flatterende sager, som skandalen om kronprinsparrets skihytte i Verbier, som familien har tjent store summer penge på at leje ud, eller Prins Joachims valg om at tage sin apanage med til Frankrig uden først at spørge Folketinget om lov. Ifølge Jacob Heinel Jensen er der en mangel på kritisk dækning af kongehuset fra de statsejede medier, som lader det være op til den tabloide presse at løfte opgaven.
»Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vi (red. Se & Hør, B.T. og Ekstra Bladet) er der til at dække de kritiske historier om kongehuset, som stort set har frit spil fra DR og TV2 – Jeg synes det er himmelråbende sindssygt, at de ikke tager kongehuset mere seriøst som stofområde. Det må så være vores lod, men jeg kan da godt undre mig over, at man ikke synes, det er public service at oplyse danskerne om kongehuset.«
Folkeligheden i det kulørte
Historier om de kendte og kongehuset er noget, som kan fange den brede befolkning, og hvis man dykker ned i Jacob Heinel Jensens arkiv, er det ikke lange komplicerede artikler, man støder på. I stedet fokuserer sladderjournalisten på at fange folkeligheden, ved at skrive korte, letlæselige artikler, som både kan underholde, informere og tilfredsstille læsernes nysgerrighed.
»Der er mange som bruger ordet tabloid i en negativ forstand, og det synes jeg er fuldstændig misforstået. Det, at formidle tabloidt handler om at tage noget kompliceret stof og gøre det simpelt. Jeg er klar over, at det med kendisstof er lidt en anden sag. Der er målet, at vi gerne vil underholde, og det trutter vi også fuldstændig ren røv med.«
Ifølge Jacob Heinel Jensen ligger der en folkelighed i et blad som Se & Hør, der siden 1940 har portrætteret ”danmarkshistorien inden for underholdning”, og ifølge ham er sladderjournalistikken kommet for at blive.
»Folk vil altid underholdes, og folk vil altid interessere sig for sladder, så selvom det går ned af bakke med print, så kan vi jo se på nettet, at folk lapper det i sig – Det, at vi har et radioprogram som “Det, vi taler om”, som går hen og bliver den anden mest downloadede podcast i Danmark viser jo bare, at folk virkelig interesserer sig for sladder.«