Foto: Magnus Nygaard
For Issa Mahmoud Jeppesen har et enormt videbegær altid været styrende for, hvad han har givet sig i kast med. Både i journalistikken og i livet. LIXEN har talt med den nyudklækkede Deadline-vært om livet, arbejdet og drivkraften.
Det er egentlig planen, at vi skal sætte os på en café. Men verden udenfor lokker. Varmen og solen, foråret og roen.
Det første Issa Mahmoud Jeppesen gør, efter jeg har trykket hans hånd, er at stille mig en masse spørgsmål. Spørgsmål om studiet, journalistik, mig og praktik. Jeg har forberedt mine egne spørgsmål, så jeg bliver fanget på det forkerte ben. Heldigvis skal Issa Mahmoud Jeppesen ikke skrive en artikel om mig. Men hvordan kommer man også ud af rollen som interviewer, når man lever af at interviewe?
Issa Mahmoud Jeppesen har altid haft en higen efter at lære og blive klogere. Det har været den røde tråd gennem hans liv og professionelle virke. I begyndelsen af marts blev den tidligere vært på P1-programmet Slotsholmen tilbudt at overtage Steen Nørskovs rolle som vært på Deadline. Han takkede ja med det samme.
Vi beslutter os at gå i Kongens Have. Issa Mahmoud Jeppesen er født og opvokset på Krystalgade i København, så det er i mere end bare overført betydning, at jeg nu befinder mig i hans baghave. Jeg må trippe efter, når han med sine lange ben erobrer store landmasser for hvert skridt.
»Jeg tror da vist, der står Issa og Benjamin skrevet på den bænk dér,« siger han og peger på en bænk, der står foran et lysthus omgivet solskin og personhøjt-beskårede æbletræer på lige rækker.
En solstråle
Issa Mahmoud Jeppesen cykler på arbejde hver dag. Hvis der er solskin, prøver han at cykle en vej, hvor der ikke er skygge.
»Så kan jeg misse med øjnene op mod solen og ramme en solstråle, inden jeg træder ind i DR Byens mørke – inden jeg træder ind i dødsstjernen,« griner han
Halvdelen af gangene han kommer på arbejde, har han glemt sit DR-kort. Det er oftest først, når han står i svingdørene, at han opdager det.
»Neej, åårh shit, jeg har glemt mit kort,« tænker han.
Ved receptionen kender de ham efterhånden ret godt. Han får et navneskilt, et ’her er der en, der ikke har styr på sit kort’-skilt, som han kalder det.
»Nogle gange glemmer jeg også at tage dét på,« griner han.
Issa Mahmoud Jeppesen er en anerkendt politisk journalist. Sin tid som vært på Slotsholmen har gjort ham til en velkendt skikkelser på Christiansborg og i det danske mediebillede.
»Det er ret vildt, at du kan sidde på din plads i kælderen på DR-redaktionen og så dingle et par etager op, banke på døren, kigge en magthaver i øjnene og spørge vedkommende: “Hvorfor i alverden har du valgt at gøre det her, når det har de her konsekvenser for de her mennesker?”«
I 2019 ringede P3 og spurgte, om ikke han kunne tænke sig at dække valget for dem. Det gjorde han så.
»Efter det blev jeg spurgt, om ikke jeg havde lyst til at vikariere på Slotsholmen, og så endte det med, at jeg blev fast der. Det var der, jeg fik etableret mig lidt på Christiansborg,« siger han.
»Jeg synes, journalistikken bliver spændende, når man kan gå sine kilder på klingen. Jeg synes, den kritiske journalistik er med til at skærpe de holdninger og argumenter, som er definerende for vores offentlige samtale og den retning, vores samfund bliver trukket i.«
Fra rundtosset til de rigtige spørgsmål
Det er lykkedes Issa Mahmoud Jeppesen at bryde ind i DR Byen. Nu handler det om finde op til Deadline-redaktionen.
»Det er helt kafkask at finde rundt i DR Byen,« fortæller han.
Redaktionen sidder oppe på fjerde sal i ‘nyhedssøjlen’. Det er et åbent kontor.
»Der bliver talt meget om journalistik i plenum og på kryds og tværs af pladserne.«
På hans skrivebord ligger en bred vifte af dagens aviser.
»11.30 er der redaktionsmøde, og så jeg har lige rundt regnet en time til at orientere mig,« siger han.
Med til redaktionsmødet er der en redaktør, reporter, planlægger, praktikant og så værten. Alle får ordet.
»Vi begynder at have nogle lidt mere konkrete samtaler om, hvem gæsterne kunne være, og hvilke spørgsmål der kunne stilles,« fortæller han.
»Det, jeg tænker mest over, er at sørge for at stille de rigtige spørgsmål, og om der er nogle perspektiver, som jeg overser. En vinkel, jeg er blind overfor.«
Som 23-årig kom Issa Mahmoud Jeppesen ind på RUC, hvor han læste en kandidat i journalistik. Senere kom han i praktik på DR.
»Jeg startede med at lave radioavisen, hvor jeg bare var totalt rundtosset i to måneder.«
Det med at skrive et oplæg, der kunne stå på bagsiden af en tændstikæske, kunne han slet ikke finde ud af.
»Jeg lærte dog at skære ind til benet i en eller anden forstand.«
Og så kom han ind på Christiansborg-redaktionen.
»Der kunne jeg virkelig fornemme, at jeg havde en ekstrem stejl læringskurve. Måske også fordi udgangspunktet ikke var særlig godt. Det tror jeg også, at mine redaktører og kolleger ville sige. Jeg tror, de syntes, jeg var rigtig flink og lidt sjov, men jeg tror ikke, de tænkte, at der var et journalistisk talent gemt i ham,« griner han.
Et oplyst grundlag
»Så var jeg jo bare barnlig i et år, hvor jeg bare havde det ungt. Jeg festede meget og arbejdede som runner på forskellige filmproduktion,« siger Issa Mahmoud Jeppesen.
På et tidspunkt i løbet af sit sabbatår, fandt han ud af, at han var sulten efter en åndelig anstrengelse.
»Jeg prøvede at sætte mig ned og spekulere i de intervaller, hvor jeg var ædru. Hvad er det, jeg synes, er interessant? Jeg kunne tydeligt fornemme, at hvad der foregik omkring mig og i omverdenen, syntes jeg var interessant,« fortæller han.
Han fik et legat til Askov Højskole. Her fik han bekræftet, at journalistik var noget for ham.
»Det var rigtig fedt på højskole, hvor jeg skulle bo på værelse med Dennis fra Vojens, som jo bare havde en helt anden tilgang til det samfund, vi begge to var en del af og en anden tilgang til journalistik,« fortæller han.
I løbet af eftermiddagen fordyber Issa Mahmoud Jeppesen sig i aftenens udsendelse. Én af indslagene skal handle om Elon Musk.
»Denne her på alle led og kanter helt ekstraordinære, kuriøse, ekstremt innovativ og entreprenante person og verdens rigeste mand, der lige pludselig melder ud, at han vil købe det mest indflydelsesrige sociale medie i verden, Twitter, for et svimlende milliardbeløb,« siger Issa Mahmoud Jeppesen.
Han forbereder sig, læser artikler og skriver noter og spørgsmål ned for at danne sig et overblik.
»Jeg sørger for, at mit udgangspunkt for at tage en snak om Elon Musk er på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt,« fortæller han.
Han begynder at skrive nogle konkrete og undrende spørgsmål ned.
»Langsomt undervejs i processen begynder der at udkrystallisere sig en form for rød tråd og en endnu klarere vinkel end på redaktionsmødet,« forklarer han
Indslaget skal gæstes af Frederik Kulager, journalist på Zetland, og Birgitte Borup, udlandsredaktør på Berlingske.
»Så ringer jeg dem op, som jo har endnu mere forstand på det, der skal tales om, end jeg har. Og så begynder jeg at stille de spørgsmål, jeg selv har,« fortæller han.
Optakt
»Adieu,« siger Issa Mahmoud Jeppesen til sin redaktør og går ned i garderoben og sminken.
Han kommer ind i studie 12, hvor han får en øresnegl i øret og en mikrofon koblet til sin person. Der er tre stemmer i hans øre – én, som giver ham tider, én, som siger, hvilke kameraer han skal kigge i og en redaktør, som kan sige, hvis interviewet stikker i en forkert retning.
»Èt minut til udsendelse,« råber en studieassistent ud i studiet, og den klassiske Deadline-jingle begynder at spille i hans øre. Issa Mahmoud Jeppesen sidder klar ved det hvide bord. Der hænger et rødt, digitalt ur i studiet. Det siger 22:29.
»Det er jo klart, at når jinglen kommer på, så bliver jeg mere fokuseret. Nu kommer det ud til folk, der sidder derhjemme, men det er ikke et voldsomt skifte,« siger han.
Det er mere i løbet af dagen, at han har emotionelle op- og nedture. Der er mange gange i løbet af hans research, hvor han tænker:
»Ej den holder ikke den her vinkel. Det går ikke, vi bliver nødt til at lave en anden historie.«
Indtil han læser en ny artikel og tænker:
»Okay, det her det bliver det fedeste indslag overhovedet.«
Et tryk på maven
Sidste år fik Issa Mahmoud Jeppesen en datter.
Han tøver og stirrer frem for sig. Han vejer sine ord varsomt. Gennem hele samtalen er mange sætninger begyndt uden at blive færdige, og mange pauser vidner om, at han tænker meget over sine svar. Han vil ikke beskrive sin datters fødsel med klichéer, siger han. Så sidder vi i stilhed lidt.
»Det er en stor ting,« siger han endelig.
»Det er stadigvæk her et år efter ved at bundfælde sig oppe i hovedet på mig. Nogle gange når jeg vågner om morgenen, er jeg sådan: “Årh ja, det er rigtigt, jeg er jo far”.«
Han gik på barsel i tre måneder, og da han vendte tilbage, ringede chefen for Deadline, Nikolai Thyssen, til ham og spurgte, om ikke de skulle gå ud og drikke en kop kaffe. I 2021 havde Issa Mahmoud Jeppesen arbejdet som sommervikar på Deadline.
»Det passede mig rigtig godt at være sommervikar på Deadline, for på det tidspunkt havde jeg nok været vært på ’Slotsholmen’ i halvandet års tid. Den type af Christiansborg-journalistik er en lille smule cyklisk, så det var godt at prøve noget andet,« fortæller han.
Nikolai Thyssen trykkede ham lidt på maven og spurgte ind til, hvad for nogle tanker han havde gjort sig om et format som Deadline.
»På et tidspunkt spurgte han så, om jeg kunne tænke mig at være fast vært på programmet. Og så sagde jeg ja.«
Elektriske frontallapper
»Han vil sende rumraketter til Mars, han har erobret vores veje med elbiler, og nu vil klodens rigeste mand også købe verdens mest indflydelsesrige sociale medie. Analyse af fænomenet Musk til sidst i udsendelsen. Velkommen til Deadline,« læser Issa Mahmoud Jeppesen op ad teleprompter-teksten.
Han laver et lille oplæg til historien og sætter sig over i det, som Deadline-værterne kalder Wegner-hjørnet, hvor hans to gæster Frederik Kulager og Birgitte Borup venter.
»Jeg har glædet mig rigtig meget til at plukke jeres hoveder for viden omkring den mand, der er på skærmen her,« siger han og peger til højre, hvor en stor skærm viser et billede af Elon Musk.
Det er netop noget af det, der drager ham mest ved arbejdet som Deadline-vært og en af grundene til, at han sagde ja til jobbet.
»Det, at kunne få lov til at sidde overfor eksperter, der har viet deres voksne og professionelle tilværelse til at beskæftige sig med lige præcis det, der skal tales om her,« siger han.
»Nogle gange har jeg bare lyst til at sætte popcorn over og så bare sidde og spise, mens jeg har samtalerne med dem. Fordi jeg jo selv bliver klogere.«
Issa Mahmoud Jeppesen ser det som en rød tråd gennem livet og sit virke som journalist.
»Når jeg i en eller anden forstand kan fornemme, at læringskurven er stejl og at frontallapperne er elektriske, så er det fedt at gå på arbejde.«
Metamorfosen
»Jeps, det var Deadline for i aften. I morgen så sidder Lotte Folke Kaarsholm i værtsstolen. På gensyn,« afrunder han udsendelsen af.
Så går han op på redaktionen og beder om en dom.
»Folk er ret baldret. Det har jo været en lang dag, så det er ikke fordi, der er den store forkromede efterkritik.«
Aftenens udsendelse rumsterer stadig i baghovedet på ham, når han cykler hjem. Det er også noget, han ser som det vigtigste, en god Deadline-udsendelse skal kunne gøre.
»Den skal gerne sidde fast i folk. Den skal gerne gennemgå en metamorfose. Den skal manifestere sig andre steder også. Den må gerne leve videre på en tråd på Twitter. Den må også gerne afføde artikler i aviser. Det må hjertens gerne også være det, man taler om, når man spiser morgenmad, eller når man møder ind på arbejde. Men det er ikke sådan, at jeg har en eller anden forkromet plan om, at nu skal udsendelsen bare blive ‘the talk of town’,« forklarer han.
Kongens Have er ikke gået igennem en metamorfose i løbet af den tid, vi har siddet der. Solen står stadig højt og skarpt, omend den har flyttet sig lidt på himlen. Jeg spørger ind til fremtiden.
»Prøv at hør, Benjamin, jeg ved ikke engang, hvad jeg skal, efter du og jeg har snakket sammen. Lige nu vil jeg bare lave Deadline. Det er det eneste, jeg ved,« siger han.