Foto: Simon Grønlund Jensen foran scenen til Eurovision 2024 i Malmö
Verdens største musikkonkurrence, Eurovision Song Contest, fejrer i år 70-års jubilæum. Men når showet ruller over skærmene til maj, bliver det med færre deltagerlande.
Af Anna Sofie Petersen
I december besluttede Eurovisions arrangør, European Broadcasting Union (EBU), at Israel stadig må deltage i konkurrencen. Beslutningen har fået flere lande og fans til helt at boykotte showet, så når konkurrencen til maj skal afholdes i Wien, bliver det med kun 35 lande på scenen. Det laveste deltagerantal siden 2003.
Hjemme i Danmark er noget også anderledes, end det plejer. Den livslange Eurovision-fan Simon Grønlund Jensen boykotter nemlig konkurrencen for første gang nogensinde. Det har ikke været en let beslutning, for hjemme hos Simon Grønlund Jensen har Eurovision altid haft en helt særlig plads. Konkurrencen er ikke bare en tradition, men en på niveau med jul og nytår.
Forberedelserne starter allerede flere måneder før. Simon Grønlund Jensen hører nemlig alle landenes sange på repeat. Når finale-lørdagen endelig kommer, flyder gamle Eurovision-sange fra højtaleren dagen igennem, mens hele familien samles om et godt måltid. Kl. 21 er det alvor. De klassiske toner fra Eurovisions temasang markerer showstart. Selv snacksne på stuebordet er nøje udvalgt.
“Helst de bløde, for hvis man sidder der og knaser, kan det godt være forstyrrende”, fortæller Simon Grønlund Jensen.
Men trods kærligheden til showet vælger han i år at boykotte Eurovision. Simon mener nemlig, at beslutningen om at lade Israel deltage er i strid med konkurrencens og sine egne værdier.
Drømmen om et samlet Europa
For at forstå Simon Grønlund Jensen og de mange andre fans’ fascination af konkurrencen, skal man forstå Eurovisions rødder. Det forklarer Inge Høeg Lauridsen, cand.mag med speciale i Eurovision. Hun fortæller, at showet startede som et tv-teknisk eksperiment i efterkrigstiden i 1956. Showet blev så populært, at EBU skabte en fortælling og en fælles identitet omkring showet. Eurovision skulle samle Europa gennem musik.
”Det giver en samlet kulturudveksling, så det er en måde at minde hinanden om, at vi ikke bare er naboer, men faktisk et fællesskab. Og det betyder jo ikke, at det er løgn, bare fordi det er god marketing”, fortæller hun.
I dag, 70 år efter konkurrencens spæde start, holder den fortælling stadig ved. På Eurovisions egen hjemmeside kalder de sig et upolitisk underholdningsprogram, designet til at bringe publikum og lande sammen med fokus på diversitet og inklusion. Netop de værdier er også, det Simon Grønlund Jensen elsker mest ved Eurovision.
”Det er sammenhold, mangfoldighed og kulturel inspiration. Vi er ligeglade med, hvilken stat du er fra, for nu handler det om musik for alle mennesker”, fortæller han.
Når han så alligevel vælger Eurovision fra i år, handler det netop om, at dette værdisæt ikke bliver respekteret.
”EBU har et regelsæt, som i mine øjne bliver benyttet selektivt. Nogle bliver ekskluderet, andre bliver inkluderet. Det er dér, filmen knækker for mig”, forklarer han.
Ikke den første, men den største krise
Det er første gang, Simon Grønlund Jensen boykotter Eurovision, men det er ikke første gang, at showet skal håndtere politisk uro. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, kom der hurtigt en folkestemning i Europa om, at man var på Ukraines side. Den holdning afspejlede sig i sangkonkurrencen. EBU smed Rusland ud med forklaringen: Ruslands deltagelse vil bringe konkurrencen i vanære.
Og den forklaring hæfter Simon Grønlund Jensen sig ved, når EBU i år alligevel lader Israel deltage. For hvordan kan man som konkurrence kalde sig upolitisk, når man forskelsbehandler?
”Jeg kan godt forstå, at EBU siger, at hvis vi inviterer Rusland, så inviterer vi også politik. Problemet er, at man lader Israel deltage, selvom hele arenaen kommer til at bue, og der kommer til at være demonstrationer. Det er det, der ikke giver mening for mig”, fortæller Simon Grønlund Jensen.
Når Israels deltagelse skaber så meget splid for Simon Grønlund Jensen, deltagerlandene og fans verden over, handler det om, at der i forvejen er splittede holdninger til Israel i Europa. Israels deltagelse har altså sat konkurrencen i en historisk stor krise, forklarer Inge Høeg Lauridsen.
”Hele disciplinen i Eurovision har altid været at finde ud af, hvad vi kan mødes om, og der har Israel været den klippe, man ikke kan knække. Det har simpelthen været for splittende at finde frem til en normativ kerne”, forklarer Eurovision-eksperten.
Selvom Eurovision ifølge Inge Høeg Lauridsen står over for en historisk krise, tror hun stadig på, at konkurrencen vil bestå. Konkurrencen afspejler nemlig den virkelighed, som Europa står i, og helt naturligt vil Israel-konflikten flyde ud i sandet.
”Vi kommer til at få nogle magre år med få deltagere og dårlig stemning, og så kommer det lige så stille til at vende igen”, fortæller Inge Høeg Lauridsen.
Simon Grønlund Jensen er heller ikke afvisende overfor, at han igen vil se showet, når støvet har lagt sig. Men til maj, når verdens største underholdningsprogram løber over skærmen for 70. gang, bliver det uden ham som tilskuer.