INTERN

Is i maven, aldersgrænser og rød løber: Fire studerende fortæller om praktiksøgning

Den 6. maj sad årgang 2019 klar med svedige håndflader. Efter flere måneders forberedelser eskalerede det hele nemlig i en online panikdag. Fire studerende, der skal i praktik på fire forskellige medier, fortæller om deres oplevelser med praktiksøgning.

Malena Rønnow Hausmann

Praktik på Fyens Stiftstidende

”Jeg er jo lidt ældre end de fleste på årgangen, og jeg kunne mærke til samtalerne, at det var der simpelthen delte meninger om.”

Hvordan forløb din panikdag?

Selve dagen var faktisk overraskende upanikket, fordi jeg havde en så klar forståelse med et praktiksted, at det næsten ikke kommer tættere på en aftale. Så jeg sendte faktisk også kun den ene ansøgning. 

Hvordan var forløbet op til, at du landede en forhåndsaftale?

Jeg havde et ret kaotisk åbent-hus-forløb. Jeg havde nogle, som var nogle klare favoritter og en klar idé om, hvad jeg skulle. Det blev vendt fuldstændigt på hovedet. For så var jeg til samtale på Fyens Stiftstidende, og det var der, jeg kunne mærke, at de ville mig med min baggrund. Jeg er jo lidt ældre end de fleste på årgangen, og jeg kunne mærke til samtalerne, at det var der simpelthen delte meninger om. Der var nogen, der var sådan: ”Nå, cool nok, det er da en kæmpe ressource.” Og så var der nogen, hvor det var helt klart, at det kunne de ikke lige bryde deres hoved med. 

Fyens Stiftstidende og Fyens Amts Avis var de to bedste samtaler, jeg var til. Så jeg ringede til Fyens Stiftstidende og sagde: ”Jeg havde det her indtryk af samtalen, hvor er I henne? Hvor ser I mig?” Så sagde de, at de kunne udmærket godt se mig være der, og så sagde jeg: ”Kan vi så ikke bare lande den der?” Det kunne vi helt bestemt. 

Hvad blev det vendt på hovedet til åbent hus?

Jeg havde en klar idé om nogle praktiksteder, som jeg gerne ville, og som, jeg tænkte, var nogle rigtig fede steder og helt vildt gerne ville lande. Det var blandt andet TV 2 Fyn. Jeg havde faktisk et ret godt indtryk af samtalen, men så ringede jeg og fik feedback for den. Der gjorde praktikvejlederen det klart, at fagligt var de vilde med mig, og at jeg var blandt de stærkeste, men de var ikke så vilde med min alder. Det sagde hun lige ud. Så da jeg havde brugt den weekend på at tude over det, så tænkte jeg, hvad fanden gør jeg så med det? Det ville være et alt for langt år for mig, hvis jeg skulle snige mig langs væggene og være en undskyldning for, at jeg ikke er 24. Man kan gøre rigtig meget ved faglighed. Men jeg kan ikke stramme mig an og blive 25. Så jeg endte med at skrive en sms til dem og fortælle, at jeg har fundet et andet praktiksted, som simpelthen er et bedre match for mig rent fagligt. 

Hvordan vidste du, at du ville takke ja til Fyens Stiftstidende?

Jeg tror simpelthen, det var kemien i samtalen. Det var så rar en samtale. Jeg kunne mærke, at de rent faktisk var interesserede i både min journalistik, men også i mig, hvad jeg kommer fra og mit skifte fra at være musiker til at være journalist. De var rare, de var interesserede, der var faglighed. Jeg havde en fornemmelse af, at det er et sted, hvor man kan få en masse chancer, hvis man bare selv griber ud efter dem. Det fik jeg bekræftet. 

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Da jeg ringede og fik feedback fra TV 2 Fyn, og praktikvejlederen fik sagt det der om min alder, der ville jeg ønske, at jeg havde sagt klart fra med det samme. I stedet brugte jeg enormt meget energi på at tænkte: ”Åh, det er også mig, den er gal med. Hvad fanden skal jeg gøre?” 

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Mit bedste råd er at lade være med at have en fast idé om, at man skal have en praktikplads på et bestemt medie. Vær jer selv, spørg nysgerrigt ind og fokuser på det, der er vigtigt for jer. Så skal det nok bære igennem. Men man må også gerne være fræk og turde spørge ind til praktikstederne. Man må gerne sige: ”Det det er ikke i min interesse.”

Morten Bruun Jørgensen

Praktik på Eurosport

”Jeg kunne måske godt have tænkt mig at have haft lidt mere is i maven.” 

Hvordan forløb din panikdag?

Min panikdag forløb meget stille og roligt, fordi jeg havde lavet en forhåndsaftale med Eurosport. Så jeg var egentlig afklaret i forhold til, at jeg bare skulle trykke accepter, og så var det ligesom på plads. 

Hvordan landede du en forhåndsaftale?

Det var allerede om tirsdagen ugen inde, hvor der var samtaler. Jeg havde været til samtale klokken 09 som den allerførste. Jeg havde allerede booket en samtale med dem to eller tre uger før, for lige så snart de åbnede for det, vidste jeg, at den skulle jeg klart søge. Ham, jeg snakkede med, var helt overrasket over, at nogen bookede så tidligt. 

Jeg havde en anden samtale med Jyske Vestkysten klokken 10, som var rigtig god. Og jeg havde egentlig landet en forhåndsaftale med dem og var indstillet på, at jeg faktisk skulle derhen. Men så blev jeg ringet op af Eurosport tirsdag eftermiddag, hvor de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at sige ”ja” til dem. Jeg skulle lige tænke over det, og jeg skyndte mig at ringe til min kæreste og til et par af mine venner for at diskutere det med dem. Det endte så med, at jeg ringede tilbage til Eurosport en time efter og sagde at det ville jeg gerne

Hvordan vidste du, at du ville takke ja til Eurosport?

Det er nok det ultimative sted at komme hen og lave sportsjournalistik. Specielt fodbold og cykling, som jeg rigtig gerne vil. Jeg var indstillet på, at det nok var der, jeg kunne lære mest. Både til messen og til samtalerne var det der, jeg havde fået det bedste indtryk. De havde virkelig solgt sig selv godt og virkede supersøde og rare. 

Hvordan havde du forberedt dig op til panikdagen?

Jeg havde faktisk ikke forberedt mig så forfærdeligt meget op til samtalen med Eurosport. Ud over lige at se et par af deres programmer. Men jeg blev spurgt om, hvad jeg ville tage med til et redaktionsmøde. Der sad jeg og kiggede ud i luften i ti sekunder og virkelig tænkte over, hvad det kunne være. Den havde jeg ikke lige forberedt mig på. Men jeg må åbenbart være sluppet fornuftigt fra det. 

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Jeg kunne måske godt have tænkt mig at have haft lidt mere is i maven. Jeg synes, jeg traf beslutningen om Eurosport ret hurtigt. Også inden jeg var færdig med alle mine samtaler. Jeg havde en samtale med TV3 Sport dagen efter, hvor jeg også endte med at få en aftale med dem. Og jeg tror, at jeg efterfølgende gerne ville have haft muligheden for at vælge, for det følte jeg ikke, jeg kunne. Jeg kunne ikke sige fra over for Eurosport. 

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Kom ud og få noget erfaring. Jeg har i hvert fald følt, at det har været en klar fordel at have en masse stående på CV’et og have beviser for, at man kan noget og ikke starter helt fra scratch. Det kan godt være, at de siger, det er samtalen, der har noget at sige. Men jeg kan i hvert fald se på mig selv og andre, der har produceret en del inden, at CV’et helt klart gør noget. Også en god anbefaling fra en chef. 

Anna Høgh

Praktik på DR Fyn

”Man skal kunne mærke, at det er et sted, der er rart at være.”

Hvordan forløb din panikdag?

Min panikdag var faktisk ret stille og rolig, for jeg havde en ret god mavefornemmelse med, at DR Fyn var interesseret i mig og omvendt. Så sad vi ti samlet herhjemme klar med vores computere. Det var selvfølgelig lidt specielt, fordi det var online. 

Hvordan var stemningen?

Den var nervøs! Folk var virkelig sådan: ”Har man nu gjort det rigtigt?” og ”Har man nu skrevet den rigtige ansøgning?” og alt sådan noget. Men selvom de fleste af os følte os ret sikre, kunne vi alligevel ikke lade være med at gå lidt i panik, bare fordi det jo var panikdag. Under de sidste minutter af nedtællingen bankede vores hjerter virkelig hurtigt.

Hvordan kunne det være, at du var så sikker på, at DR Fyn gerne ville have dig?

Det var ikke en forhåndsaftale, men de var tydelige omkring, at jeg var i deres top, og jeg havde sagt til dem, at det var hos dem, jeg helst ville hen. Jeg følte godt, jeg kunne stole på dem. 

Hvordan vidste du, at du ville takke ja til DR Fyn?

Det var der, jeg havde den bedste mavefornemmelse. Jeg var derude og besøge dem og havde en lang samtale med dem og blev vist rundt. Jeg vidste, jeg gerne ville lave noget lyd- og radiohalløj. Og så det med, at der både var P4 og P1, så man både kan få lov til at lave de hurtige nyheder og liveradio, men også nogle lidt længere formater, hvor man kan få lov at komme ud og lave reportage. Så tror jeg også, at det er vigtigt, at man kan mærke, at det er et sted, der er rart at være, og hvor der er trygt. Man går stadig i skole og skal jo bare ud og øve sig. Så for mig var det også vigtigt, at det var et rart læringsmiljø, hvor der var plads til, at man både kunne træde ved siden af, men også blive skubbet ud der, hvor det gør lidt ondt i maven. 

Hvordan havde du forberedt dig op til panikdagen?

Heldigvis for mig var DR Fyn ikke min første samtale. Jeg havde en anden samtale som ligesom fik skudt mig i gang, og jeg fandt ud af, hvad det egentlig er, man bliver spurgt om til sådan en samtale. Hvad vil de gerne vide, og hvad vil jeg gerne vide. Så på en måde blev jeg bare forberedt af hele åbent hus-ugen.  

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Måske bare at lade være med at stresse så meget, for man finder jo ud af, at det hele nok skal gå, selv hvis man ikke får, den plads, man allerhelst vil have eller ender i Matchroom. Der er helt sikkert noget unødvendig stress. Men det er jo også svært at lade være. 

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Vær gode kammerater overfor hinanden. Støt hinanden og hjælp hinanden og giv nogle gode råd med, hvis man skal til samtale samme sted. Arbejd sammen om det. Det værste var, hvis man kunne mærke konkurrence blandt sine medstuderende, som jo er ens venner. Man vil jo hinanden det bedste, så man skal da bare hjælpe hinanden. 

Frej Kofoed Petersen

Praktik på Ekstra Bladet

”Jeg slog ned på, at jeg gerne ville stille konkrete spørgsmål til magthavere og politikere og blive en pissegod interviewer.”

Hvordan forløb din panikdag?

Jeg havde faktisk en aftale i bogen allerede, så jeg vågnede bare op til en besked om, at vi havde zoom-fejring på det og det link, så jeg skulle bare trykke ”ja” til min plads. 

Hvordan havde du landet en forhåndsaftale med Ekstra Bladet?

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle lave noget med nogle nyheder. Så jeg tog til samtale hos TV2 og DR, og det gik egentlig rimelig godt. Da jeg så kom til samtale hos Ekstra Bladet, klikkede det bare fuldstændigt. De virkede meganice og havde optur over mig. Efter et par timer ringede telefonen, og jeg sagde: ”Halløj,” og de sagde: ”Hej, det er BT.” Jeg vidste, at BT havde ringet rundt til folk, fordi de havde haft lidt svært ved at få folk til samtaler. Men så spørger de så: ”Har vi en aftale?” Og så kunne jeg godt høre, at det var Christoffer Eriksen fra Ekstra Bladet der lavede telefonfis. 

Hvordan vidste du, at du ville takke ja?

Da jeg startede på studiet, var drømmen helt klart at komme på radio24/7, men de lukkede jo. Og siden da har jeg egentlig meget gerne villet til Ekstra Bladet, fordi de har overtaget mange af radio24/7’s folk. 

Jeg synes, at Ekstra Bladet er inde i en ret fed udvikling. De har droppet massageannoncerne, det er blevet et lidt yngre galleri, de udvikler deres platform med for eksempel Bandeland og en ny politisk podcast. De vil afhente deres escort-sider, og de har lukket for det anonyme kommentarspor på Nationen. Så jeg tænker, det bliver et helt vildt fedt medie, når de virkelig er kommet i gang med den der udvikling. 

Hvordan havde du forberedt dig op til panikdagen?

Jeg havde selvfølgelig lavet en fed hjemmeside. Og mens andre slog meget på, at de gerne ville lave radio eller TV, så var jeg egentlig lidt ligeglad med formatet. Jeg slog meget på, at jeg gerne ville stille konkrete spørgsmål til magthavere og politikere og blive en pissegod interviewer. Så var det sådan set lige meget, om det var på radio eller på skrift. Det lagde jeg også vægt på til samtalerne. 

Så havde jeg selvfølgelig set nogle nyhedsindslag og læst nogle artikler og havde nogle forslag klar til, hvad de kunne gøre bedre, og hvor jeg måske kunne se mig selv i organisationen efter praktikken. Men da jeg havde været til samtale med Ekstra Bladet og havde brugt ti minutter på at snakke om, at jeg virkelig gerne ville arbejde på Christiansborg for Ekstra Bladet, så gik de over i en helt anden grøft og foreslog, om jeg ikke skulle på den røde løber og stille mærkelige spørgsmål. Og lave underholdning. Så kunne jeg egentlig godt se mig selv i det og tænkte: ”Jo, det kunne sgu egentlig godt være.” Så det tror jeg, jeg skal lave nu.

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Sænket skuldrene og slappet lidt mere af. Langt de fleste får en plads på panikdagen på det sted, hvor de har ansøgt. Så det skal man virkelig ikke være bange for. 

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Prøv at spil hinanden gode. Jeg tror, mange tænker, at albuerne skal være spidse, når man nærmer sig praktikforløbet, for så bliver vi lige pludselig konkurrenter. Men folk er jo forskellige, og man har nok lagt mærke til forskellige personlighedstræk ved hinanden, så jeg synes bare, at man skal spille hinanden gode og sige: ”Jeg synes, du skal fremhæve det og det på din hjemmeside.” Så hjælp hinanden.