Illustration: Malou Albryn
Irma er som den tegnefilm, man så som barn, og som vi i dag ville mene var lidt kikset, men inderst inde stadig længes efter.
Mange mener, at dem der er mest sure over, at Irma lukker, slet ikke handler der. Og de har ret, for jeg er selv en af dem. Jeg har kun været i Irma et par gange og købt en meget ikke-irma ting, nemlig en proteinbar, fordi den lå ved siden af fitnesscenteret.
Men dem der mener, at det er dumt at gå og begræde det snarlige tab, når man ikke engang handler derinde, har ikke forstået, at det handler om, at tegnefilmen bringer minder frem i os fra en tid, hvor vi ikke skulle tænke over, hvad vi sagde og gjorde. På samme måde bringer Irma barndomsminderne frem i os. Minder fra dengang vi længtes efter at have råd til at købe de lækre ting derinde. Minder om at handle med sine forældre, og man ville have det hele, men fik det ikke. Trangen efter det uopnåelige, som man vidste, at man ville kunne få, når man blev voksen.
Drømmen om speltmor spoleres
Selv har jeg altid haft lidt en drøm om, at jeg skulle blive en af de såkaldte speltmødre, der handler i Irma. Drømmen bliver ødelagt lidt nu. Hvis du ikke ved, hvad en speltmor er, har Mette Mølbak, moderedaktør for ALT for damerne, en god beskrivelse af det:
»En speltmor er en der sætter sit moderskab i centrum og ophøjer det over alt andet. Sig selv, parforholdet og arbejdslivet. Børnene og det at være mor bliver styrende for deres liv, og de kæmper hysterisk for at opfylde alle korrektheds idealer om de rigtige meltyper på hylderne.«
Og så tænker du måske, hvorfor er det en drøm, du har?
For de damer der læser med, er svaret måske oplagt. Det er det i hvert fald for mig. Jeg vil gerne være karrierekvinde, og samtidig kunne bevare drømmen om at blive en god mor og kone.
Et andet spørgsmål, du måske sidder inde med, er, hvorfor skal man så handle i Irma, man kunne jo ligeså godt handle i Føtex eller Meny?
For nogle er det måske næsten det samme at handle de steder, men ikke for mig. Jeg har ikke de samme minder fra Føtex og Meny, som jeg har fra Irma. Udover det, så oser Irma bare delikatesse og kvalitet, når jeg går derind. Det er en mindre butik, hvilket gør butikken mere overskuelig og får varerne til at være mere iøjnefaldende. De har en afdeling med lækre oste, i et rum med speciel temperatur, der passer perfekt til osten. De har en afdeling med godt kød og en hel afdeling med kvalitetsvine. Og så er det, om end kliché. Noget, der ikke kan beskrives, det skal mærkes.
Irma var et af de første supermarkeder i Danmark
Det første supermarked mine bedsteforældre og forældre oplevede var Irma. Der var ikke noget, der hed supermarkeder, da de var børn. Der hed det, at man tog til slagteren for at finde sit kød, til bageren for at finde sit brød og til grønthandleren for at finde sine grøntsager. Det første egentlige supermarked i Danmark åbnede i 1953 i Islev i København, og i 1954 åbnede Irma. Mine bedsteforældre var i 20’erne, og mine forældre var teenagere. Og nu kommer jeg til at lyde som mine egne bedsteforældre.
»Men hvor var det bedre i gamle dage«
Dengang var der flere kvalitetsvarer, fordi varerne var lavet helt fra bunden. De var ikke masseproducerede, som de er i dag, og der var heller ikke alle mulige sprøjtemidler og tilsætningsstoffer tilsat.
Hvad skal alle os, der efterspørger de gode gamle kvalitetsvarer, gøre nu? Skal vi begynde at gøre ligesom i gamle dage, hvor man gik til slagteren for at købe sit kød og bageren for at få sit brød, hvilket jo kan være ret tidskrævende, når man også drømmer om at blive karrieremor. Så skulle man begynde at handle på nettet og dermed glemme alt om charmen ved at gå ned i et supermarked og møde kassepersonen i øjenhøjde. Ellers så kunne vi jo bare bøje os og gå ned i Meny eller Føtex, der minder lidt om. Jeg er ikke klar til at give op på mine drømme og minder, og jeg er ikke alene om at have den holdning.