Illustration af: Ann Sofie Bay Bertmann
Et nyt hashtag blandt Palæstina-støttere opfordrer til kontanthævning for at skabe ubalance hos bankerne. Spørgsmålet er, hvorvidt det er muligt på den måde at vinde politisk indflydelse.
Følger du med i konflikten mellem Israel og Palæstina på sociale medier, har du måske stødt på en ny tendens.
Det internationale hashtag »cash 4 ceasefire« eller kontanter for våbenhvile florerer i øjeblikket i medierne blandt danske Palæstina-støttere. Med hashtagget opfordres til, at man som borger hæver sine penge og dermed fratager bankerne deres ressourcer til investering. Opfordringen skal ses som en direkte besked til den danske regering om en grundlæggende utilfredshed med den politiske håndtering af konflikten mellem Israel og Palæstina.
En frigørelse fra den traditionelle bankstruktur
En af dem, der har valgt at hæve sine penge, er 31-årige Inger. Inger selv er en ivrig online debattør på dette område, men optræder i artiklen under dæknavn grundet tidligere oplevelser med chikane. For Inger er der et klart formål med at fjerne sine penge fra bankerne:
»For mig strækker formålet med at hæve sine penge sig ud over den økonomiske handling. Det indebærer frigørelse af midler fra den traditionelle bankstruktur, hvilket ikke blot reducerer bankens tilgængelige ressourcer, men også klart markerer utilfredshed med den nuværende politiske kurs.« Sådan slår hun fast og uddyber:
»Det symboliserer en kollektiv beslutning om aktivt at deltage i udformningen af politik ved at anvende økonomiske ressourcer som et kraftfuldt redskab til at skabe forandring.« Konflikten mellem Israel og Palæstina har gjort Inger opmærksom på, hvad hun som borger selv vil stå inde for:
»Der er en personlig forpligtelse i at stå imod politiske beslutninger, der strider mod mine værdier… Det (red. konflikten mellem Israel og Palæstina) rejser en dybere refleksion over, hvordan Danmark kan forblive allieret med et land, der gentagne gange overtræder reglerne og begår alvorlige overgreb mod menneskerettighederne.«
Opbakning på sociale medier
Særligt på Facebook eksisterer hashtagget i Palæstina-positive forummer samt begivenheder med flere hundrede deltagere og interesserede. På den nyeste Facebook-begivenhed står der centralt i beskrivelsen:
»Vi presser økonomisk. I fællesskab kan vi påvirke.«
På Instagram udfolder støtten sig i form af over hundrede videoer, der dokumenterer de mange kontanthævninger. Opbakningen vækker tilfredshed hos Inger: »Budskabet er blevet spredt bredt, og responsen har været betydelig, hvilket indikerer en stigende bevidsthed om at støtte initiativet.«
Omfanget kender hun ikke til, men påpeger, at opbakningen kan vise sig at række ud over den mængde, der ses på sociale medier:
»Jeg fornemmer, at mindst 200 personer allerede har deltaget i dette initiativ. Håbet er, at vi når op på mindst 1000 deltagere, men det er værd at bemærke, at mange støtter initiativet uden nødvendigvis at have tilmeldt sig officielt.«
Påvirkes den politiske dagsorden?
Det er dog ikke alle Palæstina-støttere, der er lige begejstrede for opfordringen til kontanthævningerne. 29-årige Dana, der har valgt kun at stå frem med sit fornavn, er enig i, at handling er nødvendigt, men forholder sig skeptisk til metoden:
»Jeg kan ikke helt se relevansen i det lige nu«, fortæller hun og tilføjer:
»Jeg vil hellere bruge min tid på boycott og deling af vigtig information. Jeg har set meget mere aktivitet omkring demonstrationer og underskriftsindsamlinger end dette.«
Professor i makroøkonomi hos Aalborg University Business School Finn Olesen er heller ikke overbevist om betydningen af kontanthævningerne:
»Betalingssædvaner er træge processer, som kun langsomt ændrer sig på afgørende vis. Måske der kan komme et marginalt øget pres for at få fat på kontanter, men det burde være helt uproblematisk for det finansielle system at imødekomme et sådant eventuelt problem.«
Hos Danske Bank skaber kontanthævningerne ikke grund til umiddelbar bekymring:
»Vi overvåger som sædvanligt udviklingen i transaktioner og ser ikke tegn på nogen uventet udvikling forårsaget af hævninger«, udtaler privatkundedirektør hos Danske Bank Mark Majgaard Wraa-Hansen. Dog påpeger han et andet problematisk aspekt: »Generelt fraråder vi vores kunder at hæve mange kontanter. Især fordi det kan være risikabelt for dem at have store pengebeløb liggende derhjemme.«
En opfordring fra et Palæstina-perspektiv
Der tegnes generelt ikke et billede af, at det bliver opfordringen til kontanthævninger og det nye hashtag, der foreløbigt kommer til at sætte dagsordenen i dansk politik. For Inger er det heller ikke afgørende, hvorvidt man som Palæstina-støtter vælger at hæve sine penge:
»Min opfordring til andre er at bidrage på enhver mulig måde. Uanset om det er ved at dele oplysninger og fakta, deltage i initiativer som dette eller blot øge bevidstheden om forholdene for det palæstinensiske folk. Vi har en fælles pligt til at handle, når vi ser uretfærdighed, og ved at arbejde sammen kan vi skabe større indflydelse.«
I dette standpunkt erklærer Dana sig enig:
»Vær ikke stille om, hvad der foregår i Gaza. Uddan dig, og gør en forskel uanset om det bare er en lille ting. Spørg gerne andre, du ser, som er aktive fortalere for dette. Det er ikke kompliceret.«