Julie Schneider under dækningen af protester i Bruxelles, da landmænd kørte deres traktorer ind i byen. Privatfoto.
Da Julie Schneider sad foran fjernsynet som barn, så hun op til mellemøstkorrespondenterne på skærmen. Det kunne være sejt at bo og arbejde i udlandet, tænkte hun. I dag er hendes fineste opgave at trænge gennem lydmuren af misinformation, når hun fortæller danskerne den bedste version af sandheden om EU-stof og international politik fra Bruxelles.
Hun besvarer opkaldet på hjemmekontoret. Her sidder Julie Schneider helst i ro og mag, når hun ikke er på reportagerejser i udlandet eller til topmøder i unionens bygninger. Derhjemme er der ingen andre journalister, der interviewer og taler 20 forskellige sprog i munden på hinanden.
Afvekslingen kan hun godt lide, for tempoet i jobbet som Berlingskes udsendte i Bruxelles varierer. Det er fedt, når der sker alt muligt, som hun selv udtrykker det.
Ofte skriver hun tre til fire historier om ugen og leverer analyser og citater til kollegerne i Berlingskes danske newsroom. Op mod 10 timer tilbringer hun nogle gange på hjemmekontoret, men så er Bruxelles heldigvis en fed by at møde sine kolleger og venner i.
Længst er arbejdsdagene i perioder som under valget til Europaparlamentet sidste sommer. Den slags kan godt være intenst.
»Man er lidt træt, når man f.eks. skal lave videoanalyse kl. 02-03 om natten,« siger Julie Schneider.
Da hun blev tilbudt stillingen for et år siden, tog hun imod det med bevidstheden om, at afveksling også er godt, når det gælder ens karriere.
»Arbejdslivet er langt, og jeg har den tilgang til det, at hvis der er døre, der åbner sig foran en, så skal man træde ind ad dem,« siger Julie Schneider.
For nylig har hun været i Paris for at interviewe statsministeren ved et topmøde hos den franske præsident, Emmanuel Macron. Samtidig holder hun et vågent øje med EU-toppens reaktioner på Donald Trumps seneste udtalelser.
Frem med nuancerne, nu
Barndomsdrømmen om et liv som hendes idoler på TV2-news er siden blevet justeret, men missionen er stadig klar.
Den oplyste samtale er presset af falsk information, og selvom det er svært at svare på, hvad journalistikkens vigtigste opgave i nutiden er, har Julie Schneider et bud:
Uanset nærmest hvilket emne vi taler om, så mener jeg, at journalistikken er vigtigere end nogensinde, fordi der simpelthen florerer så meget falsk information på især sociale medier.
– Julie Schneider,
Europa-korrespondent, Berlingske
»Vores største opgave er selvfølgelig at prøve at trænge igennem lydmuren med de nuancer, der er, og virkelig forsøge at fortælle den bedste version af sandheden.«
Og hellere dét end at være på banen hver gang, at Trump kommer med tomme trusler.
»Det tror jeg er en balance, som vi skal finde nu over den kommende tid. Jeg tror ikke, at jeg kan komme med opskriften på, hvordan man gør det, men så længe han ikke har sagt et eneste konkret ord, om hvordan en handelskrig mod Europa skal se ud, skal vi måske vente lidt med at lave 100 vinkler om dagen,« tilføjer Julie Schneider.
Lixen, Pilestræde, Parlamentet
Julie Schneider er tidligere chefredaktør på LIXEN og færdiggjorde sin bachelor i journalistik fra SDU i 2021.
Siden har hun siddet på Berlingskes erhvervsredaktion og arbejdet med feature- og undersøgende journalistik, men opgaven i Bruxelles er ikke meget anderledes.
EU-systemets og erhvervsjournalistikkens kompleksitet ligger tæt op ad hinanden.
»Det seneste år har handlet rigtig meget om, hvordan vi opbygger en stor forsvarsindustri i Europa, og der er hele humlen, hvordan vi finansierer, at alle lande skal investere mere i forsvar. Og så har rigtig meget handlet om, hvordan vi finder flere penge til Ukraine,« fortæller Julie Schneider.
»Så det handler rigtig meget om penge,« slår hun fast.
Vigtige samarbejder i et solojob
Selvom hun er ene om at dække EU og Europa for Berlingske, trækker hun på husets forskellige korrespondenter og kollegerne i Danmark.
Og ikke mindst de andre danske mediers udsendte i Bruxelles. De deler viden og sørger også for altid at booke pladser som sidemakkere ved store begivenheder.
Også når det gælder eksperter og cases, er det »godt at finde sine kilder,« som Julie Schneider siger det.
Gode tip kan komme alle steder fra og netværket af kolleger, kilder og eksperter er særligt vigtigt, når det kommer til at skrive historier fra udlandet, som giver hendes læsere en dybere forståelse for både sig selv og andre. Hun fremhæver bølgen af europæiske partier på den yderste højrefløj, som fylder rigtigt meget lige nu.
Interessant er det fra dansk perspektiv, da vi ikke ser samme bølge af højrepopulisme vinde frem som i mange andre europæiske lande, mener hun.
»Og hvad er det så, der gør forskellen? Der kan andre lande i Europa være med til at forklare en samfundstendens, som vi måske ikke helt forstår med danske briller, når vi sidder hjemme i København,« svarer Julie Schneider sig selv og bekræfter, hvorvidt det er vigtigt for at fremhæve nuancer i debatten, at de europæiske journalister dækker og sammenligner forskellige lande.
»For eksempel har jeg lige skrevet om Viktor Orban,« fortæller hun og beskriver, hvordan Ungarns premierminister er lykkedes med sin ideologi om det il-liberale demokrati vendt væk fra den liberale verdensorden.
En bevægelse som Trump også er med til at skubbe på.
»Jeg synes det er vigtigt for Danmark at vide, at det her er en politisk tendens, en samfundstendens, som udspiller sig i vores nabolande. Er der en mulighed for, at det vil smitte af på vores politiske miljøer i Danmark, og hvis ikke, hvorfor? «
To sider af én sag
»Forberedelse er nøglen til alt. «
Hun gentager det kort efter. Historier som den forrige om Orbán kræver nemlig et grundigt forarbejde, og Julie Schneider bruger meget tid på at læse op og på at snakke med eksperter, kilder og venner i Bruxelles, som kan inspirere til historier.
Faktisk troede hun, at der i EU-miljøet ville være meget networking i klassisk forstand, men sådan føles det ikke.
Den oplevelse tillægger Julie Schneider sin egen væremåde, som hun beskriver som hældende til den introverte side.
På trods af at være rundet af den klassiske journalistik, som ofte er associeres med en hurtig og konfrontatorisk stil, oplever hun kilderne være glade for en mere afdæmpet og forstående stil, som er resultatet af hendes styrker; grundighed og evnen til at sætte sig ind i komplekse ting.
Samspillet, kombinationen udgør en fordel.
Lidt af samme årsag fremhæver hun fordelene ved et blandet udbud af medietyper herhjemme.
»Det er godt at se, at medier som Zetland og Frihedsbrevet laver sindssyg god journalistik, og at vi fungerer i kraft af, at vi har hinanden. De hurtige nyhedsmedier skal man have i et land for at udgøre den fjerde statsmagt, men det er lige så godt, at vi har et medieudbud, som kan give noget andet.«
»Det er jeg personligt glad for, også når man kigger på, hvordan journalistik fungerer i andre lande,« siger Julie Schneider.
Om hun igen kommer til at arbejde med mere undersøgende journalistik, må tiden vise.
I mellemtiden kan følelsen af at blive en lille smule starstruck godt komme snigende, når hun efter lang tid i security ved topmøder og pressearrangementer er endt få meter fra Ukraines Zelenskyj og den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.
Og det må man gerne klappe sig selv på skulderen for, siger Julie Schneider til sig selv, når det ind i mellem går op for hende at drømmen om korrespondent-jobbet er gået i opfyldelse.