DEBAT

Hvorfor du skal bruge din SU på bedre mad – og andre madråd

Foto: Christian Snedevind Jørgensen

Man er, hvad man spiser, eller det siges det i hvert fald. Selvom jeg endnu ikke har set en pakke spaghetti med tilhørende ketchup vandre frem og tilbage på SDU, er jeg ikke i tvivl om, at de fleste af os har stiftet flittigt bekendtskab med denne budgetvenlige ret. Specielt når man er på SU, nedprioriterer man indkøb af fødevarer til fordel for husleje, fester, øl og andre basale fornødenheder.

Nu er vi en generation af unge mennesker, der faktisk prioriterer fødevarer af høj kvalitativ og etisk standard. Vi er også en generation af unge mennesker, der spiser mere eventyrlystent end vores forældre og bedsteforældre, eksemplificeret bedst ved kartoflens tilbagegang blandt den yngre generation. Jeg vover dog stadig den påstand, at for mange af os studerende stadig nedprioriterer økologi, dyrevelfærd og friske lokale råvarer i sæson. Ikke af ond vilje, men af økonomiske og tidsmæssige årsager.

For hvordan skal man få råd til endnu en kasse Dansk Pilsner, eller den næste bytur på Boogies eller Old Irish, hvis ens lam skal have vandret på Fyns Hoved, eller ens gulerod skal være fra Årslev? Svaret er, at man nok ikke kan begge dele hele tiden. Men lidt har også ret og uden at lyde alt for formynderisk og belærende, kan en madplan være en fremragende måde at spare penge på ens madbudget. Så kunne de ekstra penge bruges til at smide efter gode råvarer. I kender konceptet bag madplaner, men en madplan kan også bruges til at tænke spildet væk og derved spare endnu flere penge. Spiser man kød og kartofler dag 1, kan man få biksemad dag 2 og frittata dag 3 uden at have købt ret mange ekstra råvarer til at blive ved med at producere aftensmad for. På denne måde kan en kreativt udtænkt madplan minimere dit spild og sende pengene direkte efter bedre råvarer. 

Dernæst kan det være en idé at sænke forbruget af kød. Ikke kun på grund af klimaet, men simpelthen fordi det er godt for din alkoholudpinte pengepung. Læg mærke til ordet sænke, ikke fjerne. Kød er nu engang en integreret del af menneskets kost, og det bliver den ved med at være, men du behøver ikke at æde en 400 grams hakkebøf hver anden dag, og der findes ganske udmærkede veganske og vegetariske retter, som man kan prøve sig frem med fra tid til anden. Tænk her kvalitet over kvantitet. Når man skal spise kød, kan det betale sig at holde øje med, hvornår butikkerne sænker priserne på deres frilandskød, og køb gerne for eksempel en hel kylling i stedet for kyllingebryster. Med lidt snilde kan du dele en kylling op i to bryster, to lår, vinger, brystben og skrog til fond. Til to mennesker, der spiser en moderat mængde kød, vil jeg påstå, at én god frilandskylling til 99 kroner kan udgøre proteindelen til fire aftensmåltider. Det er da SU-venligt.

Når jeg sådan advokerer for at dele egne kyllinger og lave madplaner, må jeg nok hellere bringe en disclaimer. Jeg er udlært kok, har været kok i ti år og arbejder stadig med det ved siden af studiet. Så jeg er naturligvis lidt madnørdet, og jeg er typen, der vender råvarerne i Føtex for at læse, hvad der er i min mad. Jeg er ham, der lægger dåsen med hakkede tomater tilbage på hylden, fordi den kun består af 66 procent friske hakkede tomater, hvor resten er tomatjuice, konserverende midler og salt. Jeg vil have 99,8 procent tomater, for det er dét, jeg skal bruge. Jeg foreslår ikke, at I madnørder ned på et sygeligt niveau, men det er meget sundt at lære sig selv at læse, hvad der er i jeres mad. Personligt har jeg selv meget lidt til overs for ingredienser, hvis navne jeg ikke kender eller ikke kan udtale som: polysorbater, calciumacetat, carbamid og L-cystein.

Derudover vil et tredje råd være at lave mere mad selv fra bunden af og så vidt muligt spise sammen med andre mennesker. At nyde et godt og hjemmelavet måltid mad i andre menneskers nærvær må være en af de største glæder i mange menneskers liv. Derudover er glæden ved at lave mad til andre kun rivaliseret af at få serveret mad andre har tilberedt til dig eller at lave mad sammen. Mad er udover at være helt essentielt for din fysiske overlevelse  – en stærk facilitator for mental velvære og følelsen af fællesskab.

Men hvorfor alle de her ændringer, hvorfor læse indholdet af den mad, man går og køber, hvorfor strukturere sin kost i planer, hvorfor skal I sidde sammen og spise med andre mennesker og hvorfor købe bedre mad? Det lovede jeg jo at svare på i min rubrik, og svaret har jeg her.

Fordi det vil gøre jer til gladere og sundere mennesker. Jeg vil vove at påstå, at I – uden at tælle kalorier og uden at gå op i fedtprocenten på creme fraichen – vil opleve velvære ved at fokusere mere på jeres kostvaner. I behøves ikke at skeje helt vildt ud ved at google alle ingredienserne i jeres indkøbskurv og bestille en hel gris hjem, som I selv kan skære ud. Selvom det ville være fedt, kører I nok død i projekterne. Prøv derimod med en lille ændring til det bedre fra dag til dag, uge til uge og måned til måned. Spis i ny og næ en stor flot, marmoreret bøf fra de kvier, der går på Sybergland i Kerteminde og sælges i byens Kvickly. Spis næste dag en ratatouille på tomater, aubergine og squash fra gårdene på Fyn eller Jylland. Coop har fået en dejlig vane, med at sælge lokale avleres grøntsager i butikker som Brugsen. Bag hjemmebagt brød, og spis tandsmør på en gang imellem – rigtig smør. Ikke det der smørbare gøgl, som butikkerne sælger, fordi det moderne menneske har fået for travlt til at gøre en indsats, når der skal smøres brød.

Moralen er: dyrk maden og det fællesskab, der ligger i maden, mere. Kom ud af kollegieværelserne og køb ind sammen, lav mad sammen og spis sammen. Køb nogle bedre råvarer, men i mindre mængder. Smag selv forskellen på den billigste bøf og den bedste bøf. Måske vil I opdage, at én god bøf er bedre end tre middelmådige.