Den 2. forside

Hvem er Christian Sebastiansen, manden bag Den 2. forside?

LIXENs nye bagside er efter sommerferien blevet overtaget af Den 2. forside. Chefredaktør og ene mand på mediet hedder Christian Sebastiansen – en mand, ingen ved hvem er.

Der er kun én ting ved hele affæren om Den 2. forside og dens polemiske redaktør Christian Sebastiansen, som er sikkert:

Han afskyr LIXEN, som han har erklæret aviskrig.

Men det er så også det. Alt andet om Christian Sebastiansen og Den 2. forside er omgærdet af mystik. I Den 2. forsides første leder fra sidste måned, påstod Christian Sebastiansen, at mediet opstod under 1. Verdenskrig. 

Derudover kaldte han udbuddet, som Den 2. forside tabte til LIXEN, en “fornærmelse af armslængdeprincippet,” selvom der ikke er nogen dokumentation for, at et sådant udbud overhovedet har fundet sted.

Det er dog Christian Sebastiansens egen person, der virkelig har skabt forvirring på Medietorvet. For der er ingen, der ved, hvem han er. 

Derfor skulle denne artikel også have været et portræt af Christian Sebastiansen. Selvom idéen til portrættet var hans egen, har den lyssky chefredaktør dog været umulig at lave aftaler med. Nu står jeg på kanten til deadline og føler mig nødsaget til at gengive det eneste formelle interview, jeg nåede at lave med ham.

“Hej Christian. Det er Just.”

“Hvem?”

“Just Madsen. Vi har aftalt, jeg skal skrive et portræt af dig.”

“Nårh dig.”

Stilhed.

“Så deadline er i morgen tidlig, og klokken er lidt over midnat. Må jeg stille dig nogle spørgsmål nu?”

“Fint. Kom med dem.”

“Du har kommet med en del hårde beskyldninger rettet mod LIXEN. Kan du forstå, at det er svært at tro på, at der er hold i dem, når du ikke engang vil mødes med mig?”

“Det er jo LIXEN selv, der har gjort sig til venner med magthaverne med deres sofajournalistik. Som med al journalistik, altså rigtig journalistik, så handler det jo ikke om tro. Just, du må se på kendsgerningerne. Du kan jo se mine anklager som et X på et skattekort og så ellers selv gå ud og grave. Der gemmer sig nok en Cavling et sted.”

“Men hvilke beviser har du for, at der var politisk indgriben i udbuddet om at være SDU’s journaliststuderendes avis, og har du beviser for, at der overhovedet har fundet et sådant udbud sted?”

“Det er jo veldokumenteret i flere artikler, vi har bragt på Den 2. forside.”

“Christian, du svarer jo ikke på mit spørgsmål. Det er lidt svært at tro på, at Den 2. forside har været offer for et politisk indgreb til fordel for LIXEN, hvorefter du får lov til at stå for bagsiden. Hvad har du at sige til det?”

“De har ikke styr på deres egen avis. Vi sender Den 2. forside direkte til trykkeren. Jeg ved faktisk slet ikke, om LIXEN er klar over, vi har indtaget deres bagside. Hvad har alle de her spørgsmål egentlig med artiklen at gøre. Jeg troede, vi var blevet enige om, du skulle skrive et portræt af mig? Jeg tror vist, vi siger, det var det.”

“Er du selv journaliststuderende på SDU?”

“Ej Just, nu må du fandme… Grav lidt! Farvel.”

“Hey-hey, vent lidt. Kommer du til at trykke det her, når jeg sender det til dig?”

Ja, nu har jeg jo betalt dit forskud. Godnat.”