Der ligger en vigtig samtale, og venter foran os. Mette Frederiksen og den danske regering holder hårdnakket fast i, at USA er vores vigtigste venner. Indtil videre har Frederiksen og regeringen håndteret genkomsten af Trump som forventet. Ad diplomatiets smalle sti. Det har været fornuftigt. Indtil nu.
Det må endegyldigt stå klart, efter præsident Trumps første tale ved indsættelsen, at der nu kræves et kursskifte. Intet der blev sagt var overraskende. Ikke desto mindre, løb præsidentens ord som kolde stik over hele kroppen. Med løfter om, at USA igen skal være et land, som udvider deres territorie og bærer deres flag ud i nye horisonter, står de med halvandet ben ud over den afgrund, Rusland befinder sig så lunt i. Panama er de første, som står for skud. Grønland næst.
Historisk er det ikke et nyt fænomen i USA. USA er et imperialistisk land. Det viser historien tydeligt. Ikke så forskelligt fra fjenden mod øst. Men med USA’s indsats i Anden Verdenskrig og den efterfølgende Marshall-hjælp, blev USA løftet til toppen af babelstårnet. I Europa, men også i selvbillede. Guds land, som de selv siger.
Nu med en præsident, der uden omsvøb bilder sig selv ind, at han under attentatforsøget i Pennsylvania blev redet af Gud, for at føre USA ind i en ny gylden tidsalder. Religiøs fanatisme er den enkeltstående årsag, som har slået flest mennesker ihjel i verdenshistorien. Og det er religiøs fanatisme, der udspiller sig i USA lige nu.
Åndsfæller?
Vi i Europa, har længe anset USA, som vores åndsfæller i spørgsmålet om frihed og lighed. Realiteten er bare, at det amerikanske folk ikke er frie og lige. Her skal folk forstås som Romerrigets plebs. Hoben. De underprivilegerede. Dem der ikke er velhavende. Ikke den forståelse af folk, som blev tildelt Israelerne på sinaibjerget af Gud, hvor ordet folk inkluderede alle.
Problemet ligger i den økonomiske ulighed, hvis åg hviler over USA. I USA er man ikke født lige. Man er ikke født med den samme frihed som naboen. Ikke alle har råd til en uddannelse. Ikke alle har råd til at komme på hospitalet. Ikke engang alle er lige, når naturbrande æder hele bydele. Det resulterer i, at mange amerikanere er analfabeter. Lad os være ærlige. Det er muligvis sat på spidsen, men kan det egentlig modbevises?
I sidste ende fordrer det den virkelighed, vi oplever nu. Med en propagandamaskine, godt hjulpet på vej af verdens rigeste mand, der minder faretruende meget om Joseph Goebbels filosofi:
»If you tell a lie big enough and keep repeating it, people will eventually come to believe it,«
er det lykkedes Trump og Elon Musk at manipulere halvdelen af USA. Fordi folket ikke er frie og lige. Og når ja… Musk heilede under indsættelsen. Der er
ingen grund til at bilde sig selv andet ind.
Europas afgørende samtale
Moralsk har Danmark og Europa nu et ansvar for at tage afstand til USA, hvis ikke vores afstandtagen til Rusland skal stadfæstes som en dobbeltstandard.
Hvordan tager man den samtale, i det Europa, som er selve inkarnationen af et paradoks? Europa, som er arnestedet til nationalstaten ved ”La Nation”. Det selv samme sted, hvor oplysningstidens største tænkere konkluderede: Vi er alle mennesker. Baggrunden for den universalistiske humanismes Europa.
”La Nations” første forfatning sammen koblede mennesket med menneskerettigheder og borgeren med borgerrettigheder. Byggestenene til det Europa, vi kender i dag.
I nationalstaten er den antropologiske grundholdning indlejret. Det er os, der er
de fremmede. Vi ser os selv anderledes, end den anden ser os. Præcis, som vi ser den anden anderledes, end de ser sig selv.
Overfor står universalismen manifesteret i EU. I en tid, hvor misfostret nationalisme igen vinder frem i Europa, og truer EU’s eksistensgrundlag, står vi overfor den vigtigste samtale siden den Kolde Krig.
Hvordan løsriver Europa – med Danmark sig fra Store Broders nye imperialistiske
kurs? Det er en debat og dialog, som vi ikke kommer udenom, hvis vi vil undgå at
ende i den udånding af moralsk fordærv, som Donald Trump repræsenterer.
Modargumentet er selvfølgelig, at vi ikke kan klare os uden USA’s militære beskyt-
telse. At vi bliver løbet over ende i Europa uden USA. Som en lus mellem øst og vest.
Ovenstående synspunkter kan endda klandres for naive. Det er et fair synspunkt. Vi skal bare turde fortælle sandheden. Sandheden om Trump og USA. Så hvad gør Danmark og Europa, når vores bedste ven ligner vores erklærede fjende til forveksling?
Vi slår op.