År efter år bliver vi præsenteret for nye trivselsundersøgelser. Og de seneste resultater er ikke ligefrem noget at råbe hurra for.
Det forsømte forår står for døren. Up and coming eksamenslæsning kombineret med lyse, lune forårsaftener, der kalder på kolde fadøl. Og så den forestående praktiksøgning. Om det er læsningen, fadøllene eller vennerne, der skal forsømmes er op til den enkelte.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at hovedpine, indre uro og mavesmerter ikke havde været present det sidste stykke tid. Og når vi nu er ved netdoktors liste over fysiske symptomer på stress – burde nervøsiteten ikke først indtræffe, hvis man ikke havde hjertebanken?
Det er sjovt, hvordan jeg forår efter forår sender en kort tanke til Hans Scherfigs romanklassiker fra 1940. Titlen ender på en eller anden måde altid med at være ret rammende for mit forår. Og helt for egen regning – så tror jeg ikke, jeg ikke er den eneste, der har det på denne måde. For når jeg kigger rundt i klasselokalet på de 30 stykker, der også har valgt at møde op den dag, kan jeg ikke lade være med at tænke, at mine medstuderende måske også føler, at der er relativt meget på deres livstallerken lige nu.
Trivsel, trivsel, trivsel
Hvordan står det så til med trivslen på Syddansk Universitet? Spørger man studie- og trivselsvejleder på Syddansk Universitet Sanne Choe Jensen, går det generelt set ret godt. Men studie- og miljøundersøgelserne, der bliver foretaget på universitetet viser desværre også, at der er plads til forbedringer:
“Generelt set, så har de studerende det rigtigt godt. Men vi har desværre også en gruppe, der mistrives […] 27% af de studerende oplever stærke stresssymptomer. Altså daglige, stærke stresssymptomer.”
Og med stresssymptomer menes der fx mavesmerter, koncentrationsbesvær, hjertebanken.
“Alvorlige ting” tilføjer Sanne Choe Jensen.
Hvordan man kan svare enig eller meget enig i spørgsmålet om, at man trives på sit studie samtidigt med at man oplever daglige, stærke stresssymptomer er mig en gåde.
Dette billede tegner sig også hos de journaliststuderende på Syddansk Universitet. Kigger man specifikt på resultaterne herfra, ser man også en generelt høj trivsel og relativt høj frekvens af stress og ensomhed.
På landsplan ses det fra en undersøgelse fra 2022, at mere end hver fjerde studerende har opsøgt læge eller været frameldt studie på grund af stress. Og dette er til trods for, at politikerne rent faktisk har forsøgt at sætte ind overfor mistrivslen blandt unge med hjælpepakker i kølvandet på corona-nedlukninger.
Trivsel er et vidt begreb. For hvordan skaber man trivsel for de universitetsstuderende? Ifølge en analyse lavet af Kim Jesper Hermann, Torben Kristian Jensen og Berit Lassesen fra Aarhus Universitet er det vigtigt, at de studerende føler sig som en del af et større fællesskab på deres studie. Både fagligt og socialt.
Forholdet mellem studerende og underviser har også stor betydning for de studerendes trivsel. Her spiller klar kommunikation fra undervisere og løbende feedback især en vigtig rolle. Og ja, selvfølgelig skal arbejdsbyrden også virke overkommelig.
Føler du dig ramt? Så burde du fortsætte din læsning.
En faglig vurdering
Hvis disse symptomer begynder at være en integreret del af din hverdag, kunne du overveje at gå til studie- og trivselsvejledningen. Sanne Choe Jensen fortæller, at eleverne som oftest kommer til vejledningen med et problem eller en problematik:
“Når vi så kommer længere ind i snakken, så kan man godt mærke, at den studerende er presset og ikke har ressourcer til at håndtere deres situation. Og det går ud over både deres privatliv og deres muligheder for at læse.”
Og Sanne Choe Jensen understreger, at det er vigtigt at tage sine symptomer seriøst og få opsøgt læge:
“Det er altid vigtigt at få taget fat i en fagperson og få en faglig vurdering af, hvordan den enkelte person har det. Det er den første ting, så de kan få noget hjælp, og komme videre – måske også blive henvist til et psykologtilbud.”
Men hvad er årsagen til al den stress og ensomhed? Ifølge trivselsundersøgelsen blandt de journaliststuderende så kommer den største andel af presset fra de studerende selv. Og det var da i grunden et heldigt resultat. Så behøver universitetet ikke at tage den på sin kappe.
Men hvad kan jeg egentlig selv gøre?
Og så til the million dollar question. Hvad kan jeg selv gøre? Psykiatrifonden skriver ganske rammende på deres hjemmeside, at “arbejdsrelateret stress er svært at løse alene.” Heldigvis følger de op med en liste metoder, du kan gøre brug af, hvis du oplever stress.
De lægger ud med overblik. Start dagen med at få et overblik over dine arbejdsopgaver. Gør dig klart, hvad du skal nå og vær realistisk, så du ikke føler, at du er bagud.
Dernæst skal du lave en prioritering af dine arbejdsopgaver.
Planlægning. For en distræt tidsoptimist som mig selv er næste sætning en blanding af komik og utopi – planlæg de prioriterede opgaver, og gør, som du har planlagt.
Den næste række råd er måske i gajolpakke-enden, men fortjener ikke desto mindre at blive nævnt:
- Gør én ting ad gangen
- Husk pauser
- Oprethold en sund livsstil
- Hav fokus på din vejrtrækning. Træk vejret dybt ned i maven 10 gange, før du går i gang med en opgave.