Foto: Thomas Florin, DR P3
Iben Maria Zeuthen, Karen Straarup og Susanna Sommer er til citat, hvor de tager podcast under kyndig og kærlig behandling.
Iben Maria Zeuthen arbejder som journalist og radiovært på Danmarks Radio og er aktuel med P1-programmet Tal til mig samt podcasten Carsten Jensen i krise. Derudover har hun et podcast-bagkatalog, der blandt andet indeholder Den Gambianske Farm, Iben på Tinder, Læge søger grænser og Kvinderne på kvisten.
Hvad skal en podcast besidde?
»Jeg tror på, at en podcast er nødt til at være mere følelsesmæssigt engagerende, for den kan ikke blot være informativ. Det betyder, at podcasten som genre kræver en stærk faktor af identifikation til forskel fra radio, altså FM. Når du lytter til radio, så er indholdet ofte gaven, som du ikke vidste, at du gerne ville have – og det elsker jeg FM for at være. Men en podcast er nødt til at være identificerbar ved at have en fast, eksplicit form, der er seriel med flere afsnit, og en skarp storyline, da podcast drejer sig om storytelling. I virkeligheden handler det grundlæggende om at vinkle, for en podcast skal have et koncept, der er eksplicit, når det kommer til formen, så lytteren ved, hvad de får ud af at lytte.«
Beskriv den gode vært
»For mig at se bruger man ikke betegnelsen værter i en podcast, da det hører til radio, for en podcast har en fortæller. Fra lytterens perspektiv skal fortælleren kunne fortælle en sammenhængende historie, tage lytteren i hånden og beskrive. Det ser jeg, som de tre vigtigste egenskaber hos fortælleren.«
Hvad skal en podcast kunne, for at du vil lytte?
»Præsentere fortælleren helt klart, have et plot, der bliver præsenteret og besidde en storyline, hvor dramaturgien er fuldstændig klar. Det som er skide svært ved en podcast, det er, at man i hvert afsnit skal kunne fortælle lytteren, hvorfor de skal lytte til næste afsnit og det næste igen. Derudover skal der selvfølgelig ikke være nogen slinger i valsen produktionsmæssigt, for det tekniske element har en enorm betydning, når man lytter, og en god lyd betyder fandeme mere, end man lige tror. Så skal podcasten have et emne, der hverken appellerer for bredt eller for smalt, som har en eller anden form for almen interesse og personlig appel. Men jeg kan jo ikke en gang selv leve op til alle de krav, for det er fandeme svært, hårdt, langvarigt og dyrt at gøre det ordentligt. Og det er overhovedet ikke fordi, at jeg selv er tilfreds med for eksempel Den Gambianske Farm (red. for Radio24Syv), for det kan jo altid blive meget bedre. Navnlig fordi at virkeligheden altid fucker lidt op i forhold til, hvad der kunne være den geniale virkelighed. Jeg er rigtig glad for det indhold, der blev produceret med Den Gambianske Farm, men det er stadigvæk svært, da man har en virkelighed, som man skal spille bold med.«
Hvad er dit bedste råd til en podcastspire?
»Det at producere indhold er en mærkelig blanding af at være overbærende med sig selv samtidigt med, at man har høje ambitioner. Jeg tror simpelthen, at man må sige til sig selv, at ens ambitioner skal ligge helt vildt højt sammen med tilgivelsen, for så bliver det hele ret meget sjovere. Jeg har virkelig, virkelig høje ambitioner på mine egne vegne, og hver produktion skal være den bedste, som jeg har lavet. Jeg har dog også rigtig nemt ved at sige: nå, fuck it, nu skal jeg bare videre til næste produktion. Altså, det handler om at have stor tilgivelse og høje ambitioner for sig selv – store ambitioner og stor grad af tilgivelse.«
Hvad driver dig til at arbejde med lyd som medie?
»Jeg har aldrig været i tvivl om, at det skulle være radio, for det er helt tydeligt det fedeste medie for mig. Det, der tiltaler mig, er, at man kan producere radio hurtigt, at det er tæt på virkeligheden og tæt på det, som folk føler. Radio er så intimt, spontant og intuitivt et medie, og det tiltaler mig ekstremt meget.«
Karen Straarup er bachelor i Journalistik fra Syddansk Universitet og arbejder som podcastredaktør på P3 Danmarks Radio, hvor hun har været med til at producere podcasts som Den nye stil, Splittet til atomer og Tværs.
Hvad skal en podcast kunne, for at du vil lytte?
»Til en podcast er der kun dem, som har lyst til at lytte med, hvilket betyder, at man ikke må tage lytterne for givet. Derfor skal der være en bevidsthed om at gøre sig umage. Genstart fra DR Nyheder er for eksempel sindssygt godt radiohåndværk, hvor det er tydeligt, at det er tiltænkt til at udkomme som podcast og ikke på flow. Det er så velkomponeret, hvor de bruger en masse tricks til at få lytteren til at blive hængende undervejs i hele udsendelsen. For mig er den bevidsthed for at gøre sig umage et tegn på, at jeg skal have en god oplevelse som lytter.«
»En podcast kan være mange ting, men i forhold til historiefortællinger, der blandt andet består af interviewbidder, speak og lyddesign, hvor podcasten bliver en komposition. Her betyder det meget for mig, at der er nogen, som guider mig igennem fortællingen og ved, hvad de vil med deres indhold. På den anden side har vi også podcasts, der ikke er tænkt dramaturgiske, hvor de i stedet er godt selvskab. I det tilfælde er det nogle helt andre parametre, hvor det blandt andet handler om, at værterne skal være autentiske – og det må godt være sjovt, hvilket dog er en smagssag.«
Beskriv den gode vært
»Hvis man er i et eksperimenterende rum med sig selv og sin podcast, så synes jeg, at man skylder sig selv at lave noget, der så vidt muligt hviler på en selv. På en måde er der en grundregel, som hedder, at på form, koncept og faglighed, altså den måde man går til håndværket. På de punkter må man altid gerne lade sig inspirere og analysere, hvordan andre har gjort. Men i forhold til sit værtskab, der skal man for alt i verden undgå at blive en dårlig kopi af en eller anden, man godt kan lide. Vi får ingen nye stemmer, hvis man prøver at lyde som dem, der er fede. Så det handler om at være kritisk over for sig selv og spørge sig selv, hvordan lyder jeg?«
Jeg er helt grøn, når det kommer til podcast, men jeg går med en god idé, hvor skal jeg starte?
»Jeg vil sige, at hvis du er journaliststuderende og drømmer om at lave en podcast, så er det nemmeste i verden at finde en god veninde eller en god ven, sætte sig ned med to mikrofoner og snakke lidt om noget, for så har man jo lavet en podcast. Men jeg synes, at man skal have større ambitioner end det. Jeg mener, at man skal prøve at finde ud af, om man er et radiomenneske. Er jeg et menneske, der har lyst til at folde mig ud på lyd? Hvis du er det, så skal du også gøre det 100 procent.«
»På studiet dyrkede jeg at kæle for overgangene og lære at mixe, i de afleveringer jeg lavede. Og jeg øvede mig sindssyg meget på at speake, så man kan lære sin stemme at kende og lære, at stemmen er et instrument, der kan lyde forskelligt alt efter, hvad du formidler. Når man går på studiet, så har man en unik chance for at øve sig, inden at man skal ud og bevise noget.«
Hvad er dit bedste råd til en podcastspire?
»Jeg tror på, at man skal tænke podcast som et medie, hvor man kan gøre en masse ting uden at spørge om lov først. For du har virkelig alle muligheder for at øve dig og samtidig få noget feedback fra folk, man ikke kender, da ens forældre altid synes, at det man laver, det er fantastisk. Mit bedste råd er vitterlig, at man skal øve sig og kaste sig ud i det, for man skal ikke være bange for at lave fejl, da det er de fejl, man lærer noget af. De bedste fejl er dem, hvor du virkelig mente det, og hvor du virkelig slog dig. Du lærer ikke en skid af de fejl, hvor du ikke mente det. Du skal gå all in, du skal fejle og du skal rejse dig op igen og lære noget, så er du virkelig langtidsholdbar i den her branche.«
Hvad driver dig til at arbejde med lydmediet?
»Det kan godt lyde højpandet, men radio er på en måde det instrument, som jeg har fundet ud af, at jeg er virkelig god til at spille på. Radio er mit instrument, og det er med radio, at jeg udtrykker mig. For jeg kommer nok aldrig til at udgive en plade eller skrive en roman, som man på dén måde udgiver. Men jeg kan mærke, at når jeg laver radio, så bliver jeg per automatik sindssygt ambitiøs og derfor også sårbar. Så for mig er det et arbejde og en kunstnerisk proces, hvor jeg har lyst til at prøve at gøre det så godt, som jeg overhovedet kan. Til glæde for dem der skal høre det, så de synes, at det var tiden værd.«
Susanna Sommer arbejder som journalist og selvstændig radio- og podcastproducent med stort bagkatalog af programmer og serier på P1 Danmarks Radio blandt andet Drømmenes Kaptajn, derudover er hun ekstern lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
Hvad skal en podcast besidde?
»Når du stiller mig det spørgsmål, så kunne du lige så godt spørge mig, hvilke elementer skal være til stede i god journalistik? Og det er jo meget forskelligt. Er det et portræt, en true crime historie eller en samtale? Derfor er det svært at indkredse en podcast til nogle bestemte elementer, som den skal besidde. Jeg vil dog sige, at en podcast skal have autenticitet, der skal være nogle mennesker, som jeg har lyst til at være i selskab med. Og så synes jeg, at podcasten skal være original. Lytteren får den ikke bare ‘bragt’ som på FM, man skal vælge podcasten til, så den skal have en særlig tone, stemning eller syn på virkeligheden. Men det synes jeg også gælder al den anden form for journalistik.«
Jeg er helt grøn, når det kommer til podcast, men jeg går med en god idé, hvor skal jeg starte?
»Til at starte med skal du være sikker på, om din idé er så god, at der er behov for endnu en podcast. Jeg synes faktisk, at den første overvejelse du skal gøre dig, det er, om man laver en podcast, fordi man gerne vil være lidt lækker. Eller om man laver en podcast, fordi man faktisk truly har noget på hjerte. Jeg mener, at man som journalist og fortæller altid bør overveje, om det, jeg har på hjerte, er så vigtigt, at jeg skal tage ordet? Hver gang man stiller sig op og tager ordet, synes jeg, at man skal være sikker på, at verden har brug for ens ubegribelige historier – men det er lige så meget en principiel holdning.«
»Hvis man kigger på markedet for podcast lige nu, så er der ubegribeligt, kedeligt indhold i massevis, hvor nogle mennesker bare sidder og pludrer i en mikrofon. Jeg synes, at det allerførste man skal finde ud af, det er, hvordan kan jeg gøre min podcast lydlig interessant? Altså, hvordan kan jeg skabe noget, der giver lytteren lyst til at lytte med af ren nysgerrighed? Det handler simpelthen om at konceptualisere sin idé. Jeg mener derfor, at man fra start af skal gøre sig det klart, hvordan den lydlige ramme til ens podcast skal være.«
Hvad er grundpillerne til den originale idé?
»Jeg har to vigtige spørgsmål, som man altid kan stille sig selv, når man begynder at producere. For det første, hvad kan jeg lave, som jeg aldrig har lavet før? Og hvad kan jeg lave, som også er lidt farligt for mig? På den måde udfordrer man sig selv som fortæller, og man har noget på spil. For det andet, hvad kan jeg lave, som de andre ikke laver? Man skal afkræve af sig selv, at man fortæller på en måde, som man ikke er rutineret i. For jeg tror, at det er vigtigt at stille sig selv den udfordring at prøve noget, som man ikke har prøvet før. På den måde har man noget på spil for sig selv, og man prøver noget nyt af hver gang.«
Hvad er dit bedste råd til en podcastspire?
»At man skal forsøge at komme til at lyde som sig selv. I virkeligheden er dét råd det allersværeste. Når vi begynder at fortælle historier, så er det lettest at lyde som alle andre, for så er man sikker på, at der ikke er nogen, der bliver sure på en. Det er lettere at tage en Danmarks Radio-kappe på, for så er man på en eller anden måde i sikkerhed. Men at lyde som sig selv indebærer helt konkret, at du kan fortælle historien, og at du er tro mod de idéer, som du har. Det handler også om at være tro mod det, som du synes er vigtigt, sjovt og interessant, så den der originalitet er til stede. For originalitet betyder ikke nødvendigvis, at det skal være det mest fantastiske i hele verden. Da originalitet i virkeligheden er, at et menneske formidler noget på en måde, som kun dét menneske kan.«
Hvad driver dig til at arbejde med lyd som medie?
»Jeg har det sådan, at når jeg sidder og laver de store monterede historier, som jeg har arbejdet rigtig meget med – altså, de lange serier med alle de radiofoniske virkemidler. I det øjeblik har jeg det, som om jeg får lov til at dirigere et helt symfoniorkester. Jeg synes, at lydmediet giver så mange muligheder, som man får foræret, og som påvirker underbevidstheden og udvider det talte indhold. Fordi man kan bruge noget lyd, og så er vi pludselig placeret et sted, der er pludselig en stemning og en rumfornemmelse, og alt det sætter jo lytterens forestillingsrum i gang.«