En gammel sang siger, at julen varer lige til påske. Selvom det er meget længe, så har det været virkeligheden for mange af de, der har ejendom på begge sider af Øresund. I mere end tre måneder har danskere med sommerhus i Sverige måttet undvære deres skånske skovperler. Derfor var det også et tiltrængt gensyn, da de skattebetalende husejere endelig fik lov at komme tilbage. LIXEN tog med til Sverige, da grænsen åbnede for første gang i 2021.
Det er underligt at sidde her igen. Men også meget forløsende. Selvom bilens øvrige passagerer har passeret 55, og klokken snart passerer 2400, så er stemningen i bilen nærmest morgenfrisk. I 3 måneder har familien Zachariasen ventet på at komme til Sverige igen. Og mens færgen krydser Øresund, og de billige smøger igen havner i bukselommerne, genfinder den ro, der oftest bliver, når Torunn og Martin Zachariasen rykker sig selv ud i skoven. Væk fra arbejde, vasketøj og hverdagens trummerum. Op til sommerhuset. Det hedder Prut-Prut.
Med os er også to katte. Sofus og Mohammed. De er begge vilde med svenske mus. Mohammed er til gengæld ikke særligt glad for at blive fragtet i bil, og der breder sig jævnligt en slem stank af kattelort.
Sidst familien indtog Sverige var på et hængende hår. De svenske myndigheder valgte at lukke nordens længste land for dansk indrejse den 22. december 2020. Med fuld fart gennem Nordsjælland nåede hele familien til det åbne færgeleje i Helsingør og direkte ind i Sverige, et par minutter i lukketid. Men selvom julen var god, så var det med usikkerhed, at der blev sagt farvel til huset et par dage før nytår.
Der er helt mørkt, da vi ankommer. Den automatiske lampe oplyser hurtigt parkeringsområdet foran laden. De falunrøde brædder kan svagt ses, jo tættere man kommer på selve huset. Sofus og Mohammed finder hurtigt ud af deres kattebure og ind i skoven. Nøglen binder lidt, før låsen giver et velkendt ”klik”. Hoveddøren knirker behageligt.
Der er huskoldt i entreen, men varmen fra brændeovnen sætter sig hurtigt i alle rummene. Alt ser umiddelbart ud, som det burde. Udover en enkelt mus, der er gået i en fælde, ser alt ordentligt ud. Med pejsen knitrende i baggrunden nyder vi sammen et par øl, før vi går til ro.
Sverige har under Covid-19 valgt at holde samfundet så åbent som muligt. Danskere med sommerhus i Sverige har derfor haft ret nemt ved at krydse grænsen. Lige indtil slutningen af sidste år. Årsagen til den pludselige nedlukning lå i spredningen af den britiske variant B.1.1.7., samt at danskere i stor stil anvendte de skånske storcentre til deres julegaveindkøb. Men for størstedelen af de ca. 10.000 danske ejere af svenske sommerhuse har konsekvensen været, at de ikke har kunnet isolere sig selv langt ude i svenska skogan.
En ny start
De lyse stråler varmer godt, da den 31. marts 2021 endelig får øjne. Lugten af kattelort er blevet erstattet af gran, som hænger velproportioneret i luften, og den virker lige så i påsken som i julen. Klokken 12:00 ankommer Terje. Han er Torunns fætter, og har for seks måneder siden købt sit eget sommerhus et par hundrede meter længere inde i skoven. Med sig har han sin kæreste, Tenna, og en grydefuld med lam og grøntsager. Danskere opfordres kraftigt til ikke at begå sig særligt offentligt i Sverige, så derfor er al mad pakket med fra Danmark.
Terjes hus er yderst saneringsmodent. Det skal faktisk rives helt ned. Lige så vel skal der søges byggetilladelser til det kommende hus. Et arbejde, der først rigtigt kan komme i gang nu. Huset er pilråddent, og flere steder giver gulvbrædderne efter, når man træder på dem. De tidligere ejere har ikke set til huset i mange år. Snart er det helt væk.
Huset bliver langsomt skilt ad. Det er bygget efter traditionel svensk metode, med 10.000 søm i hvert bræt. Det tager tid at pille fra hinanden. Men mange timer med koben gør underværker, og huset bliver støt, men sikkert mindre. Omsider, for det er efterhånden længe siden at denne plan tog form.
De fleste torpare, som ejere af svenske sommerhuse kalder sig, har været forstående for svenskernes nedlukning af den danske grænse. Men som månederne er gået, er tålmodigheden også svundet ind. Selvom ejendomsskatten i Sverige er lav, sammenlignet med den danske, så betaler Torunn og Martin stadig mere end 3000 kr. om året i ejendomsskat. Og mange danske torpare har haft svært ved at forlige sig med at betale ejendomsskat i et land, som de ikke måtte sætte fod i under nedlukningen.
Den polske fidus
For nogle er det ligefrem blevet en sport at komme til Sverige. Og der har også været andre muligheder for at komme ind. Sverige har nemlig kun haft grænsen lukket til Norge og Danmark. Dermed har det været muligt at rejse ind i Skåne via Polen. De fleste mennesker vil nok se det som en meget lang køretur. Men for passionerede sommerhusejere har det været et vilkår i de første tre måneder af 2021.
Torunn og Martin er ikke selv gået så langt for at besøge Prut-Prut. Men de har været tæt på. Efter at have fulgt samtlige svenske pressemøder i tre måneder var planer om en dagsrejse gennem Polen ved at opstå. »Så langt kom det dog ikke,« siger Astrid, som fortsætter: »Men vi var efterhånden klar til at gøre alt for at få påskeferien i Sverige. Lige meget hvor mange test, der skulle til.«
Da Danmark lukkede ned sidste forår, gik turen til Skåne inden for 24-timer. Siden de købte huset har Torunn og Martin brugt næsten alle ledige stunder i deres sydsvenske åndehul. Men det sidste år har det været en prekær affære at tale om sine ture derop. Flere har spurgt, hvordan de tør, når smitten i Sverige har været meget højere end i Danmark. Men ifølge Torunn er der intet at frygte.
»Selvom smitten i Sverige er høj, så kan man sagtens undgå Covid-19 i Sverige. Vi har selv mad med herop, vi har mere end 100 meter til nærmeste nabo, hvad mere kan vi gøre? I virkeligheden er vi meget mere isoleret her, end vi er i Danmark.«
De har dog ikke haft lige gode muligheder for at tage til Sverige det sidste år. For mens Torunn er folkeskolelærer, primært via en online forbindelse, så er Martin montør. Han har derfor ikke haft de samme muligheder for at overholde de 14-dages karantæne, der har ventet i Danmark.
»Det er ærgerligt, at det skal være så svært at komme hjem til sig selv. Men nu slutter karantænekravet her i april, så nu er der ikke længere nogen begrænsninger,« siger han glad.
Kattene skal bo her. Ikke for evigt, men den kommende tid. Torunn og Martin flytter nemlig i en midlertidig bolig i de næste måneder, hvor husdyr ikke er tilladt. Men det er intet problem, for begge katte har et EU-kattepas, der dokumenterer, hvilke vacciner de har modtaget. Kattene løber dermed ingen juridisk risiko, når de færdes i skoven sommeren over.
Turen til Sverige er ved at være slut. Martin skal kunne nå at sidde i karantæne, før næste job skal begynde. Torunn skal hjem og vente på at komme til Sverige igen. Terje og Tenna fortsætter deres nedrivningsprojekt. De fylder også kattenes madskåle, indtil næste gang familien Zachariasen besøger Prut-Prut.
Ubudne gæster har haft frit spil
På Facebookgruppen ”Danske Torpare”, der har knap 9.000 medlemmer, deles der i flæng billeder og tanker om svenske sommerhuse. Med Sveriges genåbning var der mere aktivitet end nogensinde, men ikke alle historier var positive. Flere melder om skader på huse, der ikke har kunnet gennemgå de planlagte renoveringer. Og desværre har flere også haft uventet besøg af tyveknægte.
Jette og Erling Larsen er blandt de uheldige, der har haft langfingrede eksistenser i deres skuffer og skabe. For dem har det været ubehageligt at gense deres svenske matrikel.
»Inde i huset var der tydelige spor efter mennesker. Der er blevet fjernet en del elektronik, som heldigvis kan erstattes. Men det er voldsomt ubehageligt, at fremmede mennesker bare er kommet og gået,« siger Jette, hvortil Erling supplerer: »Det værste er egentligt, at vi ikke ved, om der er mere, vi mangler. Huset er en del af en arv fra min familie, og er i mere end 60 år blevet fyldt op med alt muligt. Vi ved jo reelt ikke, om der mangler andet, som vi ikke er bevidste om mangler.«
Deres hus ligger ved Knäred, men langt fra naboer og forbipasserende. Derfor har tyvene haft frit spil i de tre måneder, som huset har stået selv.
»Det er jo en risiko, man tager, når man vælger at købe et hus, man kun kan se til på deltid. Men at huset har været lukket land for os i så lang tid, det har helt sikkert været en hjælp for tyvene. Vi ved jo heller ikke, hvor mange gange, der har været indbrud i huset de sidste måneder.«
Det er nærmest uden fortilfælde, at danskere ikke har haft ret til at bevæge sig ind i Sverige. Det har også medført kritik. Ikke bare fra danske sommerhusejere, men også fra EU-kommissionen i slutningen af februar. Men det er alt sammen overstået nu. I dag er landet genåbnet for danskere, der ligeledes heller ikke er forpligtede til at isolere sig ved hjemkomst. Tre måneders afsavn bliver forhåbentligt afløst af en hjertevarm sommer i det sydsvenske. I hvert fald hos de danske torpare.