DEBAT

Halløj SDU, ryk vildtgræs forrest på klimaprogrammet

Foto: SDU

SDU har anerkendt, at matriklens glatte græsarealer godt kan blive vildere. En oplagt mulighed for at slå et slag for biodiversiteten og samtidigt vise, at verdensmålene ikke bare er et bureaukratisk tomrum. Hvorfor skynder de sig ikke lidt?

Det er efterhånden almen viden, at det opdyrkede Danmark ikke giver ret meget plads til sommerfugle og insekter, som har svært ved at leve i pæne, nyklippede haver, der er lige så firkantede som deres ejermænd. 

I det futuristiske betonmekka, SDU, er der mange små græsarealer indhyllet mellem lokaler og gange. De er sikkert skabt for at fremme en følelse af, at man er i naturen, når man sidder tæt omsluttet af de grå mure. Men de er dårlige for biodiversiteten. ”Græsørkener” som de også kaldes, er disse stringente græsplæner, som ikke giver ly og plads nok til at insekter, biller og sommerfugle kan trives i dem. Arealerne kunne i stedet beplantes med vildt græs og vilde blomster og derved tiltrække masser af forskellige insekter og andre dyr.  

I universitetets klimaplan for 2030 omhandler delmål A6 netop om udvikling af en plan for at øge biodiversiteten på udearealerne. Den forudgående ekspertgruppe havde da også anbefalet at gøre op med den ”ekstensive pleje af arealerne omkring SDU”. Hatten af for det, det er selvfølgelig glædeligt. Men det er dog ikke på listen over de igangværende klimaprojekter, og det er her, jeg undrer mig. 

Hvis SDU gerne vil vise, at verdensmålene aktivt bliver brugt til at gøre skolen mere grøn, ville det da være naturligt at gøre vildtgræs til en førsteprioritet. En vild bevoksning ville være en ren manifestation af de bæredygtige principper, som både verdensmål 13 og 15 formaner. 

Der kan sættes spørgsmål ved det æstetiske i disse vilde græsplaner, og det er selvfølgelig en smagssag. Evigt ensformige og altopslugende græsplæner er ikke just inspirerende ifølge mig selv. Men selvom vildtgræs ikke falder i ens smag, kan man forestille sig, at det vil vække undren hos besøgende og nye studerende. Det kan skabe en samtale, og få diskursen om SDU’s bæredygtige fremmarch på folks læber. Fantastisk branding.

Selve omlægningen vil kræve en økonomisk indsprøjtning. Jorden i haver med plænegræs er tit meget næringsrig, fordi man stopfodrer det med gødning og kompost. Den næringsrige jord er ikke kun god for plænegræsset, men også for ukrudt som brændenælder og mælkebøtter. Hvis man bare lader plænegræsset vokse frit i næringsrig jord, kommer der derfor ukrudt. De sarte, vilde blomster- og græsarter kan kun konkurrere med ukrudtet, hvis jorden derimod er næringsfattig. Derfor er det muligt, at græsarealerne skal omlægges og udpines, før de bliver vilde, hvilket naturligvis ikke er gratis. Til gengæld er det billigt i det lange løb, fordi vilde plæner ikke skal plejes nær så meget som de trimmede af slagsen, når de først er der. 

Bevares, jeg er ikke biolog. Men jeg kan gennemføre en google-søgning, hvilket har vist mig, at Hjørring kommune fik næsten firdoblet antallet af sommerfugle, fordoblet antallet af bier og tidoblet antallet af svirfluer i kommunen på blot et år, ifølge en undersøgelse foretaget af Naturhistorisk Museum. Det skete efter, at kommunen meldte sig til konkurrencen ”Danmarks vildeste kommune”, et projekt fra Miljøministeriet, hvor kommuner omlægger deres artige græsplæner til de vilde af slagsen.

Så SDU, I er hermed opfordret. Ryk bare det vilde græs frem i programmet og vis, at støtten til verdensmålene ikke bare er en symbolpolitisk stime af ”nemme” tiltag som affaldssortering og bambusbestik i kantinen.