Løn eller feedback. Hvad skal man betale de studerende med, når de yder et stykke arbejde for et medie? LIXEN har undersøgt de studerendes holdning til gratis arbejdskraft.
Gratis arbejde og lave lønninger er blevet et af omdrejningspunkterne i den danske mediedebat. Særligt de nye vindere i det seneste radioudbud, Radio4 og Radio Loud har mødt hård kritik.
Ungdomsmediet Sein er blevet kritiseret for at ville aflønne unge natradioværter i timerne 23.00-02.00 med en såkaldt symbolsk løn. Sein er hyret af Radio Loud til at producere radio i disse timer på den landsdækkende DAB-kanal. De to samarbejdspartnere har senere ændret den symbolske løn til 150 kr. i timen for de unge værter. Radio4 sender hver aften to timers podcast. De, der står bag disse podcasts, får ikke løn udbetalt, men de får derimod redaktionel sparring, introduktion til forskellige workshops og mulighed for, at podcasten kan udkomme på landsdækkende radio. Konceptet kaldes “Talentlab,” og Radio4 har ikke i sinde at aflønne podcasterne. Heller ikke på sigt.
Men hvorvidt er de journaliststuderende på SDU villige til at levere indhold til et medie uden at få løn? Har de allerede gjort det? Og synes de i virkeligheden, at feedback er en tilstrækkelig måde at blive aflønnet på? Det har LIXEN undersøgt.
Undersøgelsen
I forbindelse med denne artikel har “Studiet” udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse. Denne er udstedt til de journaliststuderende på bacheloruddannelsen på SDU. Derfor er undersøgelsen kun repræsentativ for de bachelorstuderende på SDU, og altså ikke for hverken de kandidatstuderende på SDU eller de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Respondenterne i undersøgelsen er fordelt på 2. semester-studerende, 4.-semester-studerende og 6.semester-studerende. Ingen fra 7. semester har besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen har 49 respondenter, hvilket svarer til lidt mere end halvdelen af en årgang. Hvad angår begrebsdefinition af “gratis arbejde,” så medtages studentermedierne ikke.
Jeg arbejder gerne gratis for en byline
64% af de adspurgte kunne finde på at arbejde gratis, imens 47% allerede har gjort det. Dansk Journalistforbund lavede for nogle år siden en lignende undersøgelse. Her havde omtrent halvdelen også arbejdet gratis, så der er status quo, hvad angår dette. I hvert fald for de studerende på SDU.
I Studiets undersøgelse har de studerende haft mulighed for at uddybe deres svar. En pige, der studerer på 2. semester, har uddybet sit svar således:
»Ja, jeg kunne godt finde på at arbejde gratis for en byline. Jeg vil gerne have en byline, fordi jeg tror, at det giver mig en større chance for at lande et godt praktiksted. Men jeg er ikke glad for det.«
Ét ord går igen i langt de fleste af disse uddybende svar, både direkte og indirekte. Nemlig ordet CV:
»Ja, jeg kunne godt finde på at arbejde gratis. Det er godt på CV’et og giver yderligere erfaringer til fremtidige opgaver,« skriver en dreng fra 4. semester i sin besvarelse af undersøgelsen. Og den næste studerende i bunken af besvarelser, en pige fra 2. semester, skriver således:
»Ja, det kunne jeg godt finde på. Det kunne pynte på mit CV, og det er selvfølgelig med tanke på at få en god anbefaling med på vejen.«
Og så er de resterende 28%, der ikke kunne finde på at levere gratis arbejdskraft til et medie. En dreng fra 6. semester skriver:
»Nej, det kunne jeg ikke finde på. Mit arbejde har værdi, og hvis arbejdsgiveren ikke mener det, er jeg nok ikke den rigtige medarbejder.«
En 4. semesterstuderende skriver:
»Nej, det kunne jeg ikke finde på. Medmindre det er et medie, der er drevet af frivilligt arbejde. Jeg mener, at de studerendes arbejdskraft skal aflønnes, ligesom enhver anden medarbejder bliver. Ellers giver det ikke mening for mig at arbejde der.«
9% af de adspurgte har svaret “Ved ikke” til spørgsmålet i undersøgelsen.
Gratis arbejde som en hjælpende hånd i jagten på det gode CV
Hos Danske Mediestuderende er man ikke tilhænger af, at de studerende tilbyder gratis arbejdskraft:
»Vi bliver nødt til at indse, at det (levering af gratis indhold til et medie, red.) er med til at underminere den branche, vi selv skal ud i på et tidspunkt,« forklarer Mie Hovmark, der er formand for Danske Mediestuderende. Hun uddyber:
»Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være super fedt at få noget erfaring på sit CV, selvom man ikke får løn for det. Det er bare en skævvridning af vores arbejdsmarked.«
Studiet har undersøgt, hvorvidt det betyder meget for de studerende at have et godt CV. Hele 81% svarer “ja” til dette.
Mie Hovmark forklarer:
»Vi har skabt en hård branche, hvor man tror, at det er nemmere at komme ind i branchen, hvis man har et godt netværk og et godt CV. Det er klart, at man i troen på det kan komme til at lave ulønnet arbejde. Det må bare ikke være en undskyldning for ikke at lønne folk, når de laver fagligt relevant arbejde.«
Hun mener dog, at det ikke er de studerende, der er noget i vejen med:
»Det er vigtigt at italesætte, at det ikke er de studerende, der er problemet. Vi skal have skabt et arbejdsmarked, hvor man får løn for det arbejde, man laver. Og hvor arbejdsgiverne lønner, hvad end du er studerende, freelancer eller fastansat. Og langt hen ad vejen, så ved en arbejdsgiver godt, at man skal udbetale løn til de folk, der leverer indhold til én. Jeg kan jo som studerende ikke gå ned i Netto og betale med feedback.«
Problematisk eller ej?
Så hvorvidt det er problematisk at levere indhold til et medie uden at modtage kr./øre betaling? I følge de journaliststuderende på SDU er svaret: Både og.
En pige, der studerer på 4. semester, svarer følgende:
»Hvis det betød, at jeg ville få feedback på mine produktioner, så mener jeg, at begge parter får noget ud af sådan en aftale. Men det er nok vigtigt at forventningsafstemme.«
En pige fra 2. semester uddyber sit svar:
»Det kommer an på, hvad kriterierne for arbejdet er. Men det er klart, at når det er statsfinansierede Radio4, så er det et problem, at nogle ikke får løn for deres arbejde (med henvisning til Talentlab). Hvis radioen var drevet 100% frivilligt, ville det have været en anden sag.«
Flere studerende har undladt at svare på spørgsmålet eller har eksempelvis skrevet: “Ingen holdning.”
Chefredaktør på Radio4: Talentlab skal ikke være en levevej
Hos Radio4 er chefredaktøren, Anne-Marie Dohm, ærgerlig over diskussionen om gratis arbejde:
»Hos os er alle ansat efter en overenskomst og alle får løn. Men Talentlab er bare noget andet. Det giver en mulighed til hobby-podcastere for, at de kan få noget feedback og sparring.«
Anne Marie Dohm forklarer yderligere:
»Vi skal ikke aflønne podcastere i Talentlab. Det er ikke meningen, at det skal være deres levevej. Hvis det pludseligt bliver deres levevej, så vil de hurtigt forsøge at tilpasse sig os som medie, og det er ikke tanken bag. De skal ikke have huslejen betalt af os. Hvis podcasterne tilpasser sig os, så skal vi have en anden relation til dem.«
Hun fortæller, at Talentlab ikke blot er en mulighed for talenterne til at få feedback og sparring, men også en mulighed for Radio4, så de kan spotte anderledes podcastere:
»I medierne har vi en forestilling om, hvordan en historie skal skrues sammen. Det er også interessant at se uden for vores egen branche. Talentlab er også en mulighed for folk, der ikke kommer ind i branchen af normale veje såsom uddannelse.« Radio4 har udover de “anderledes” podcastere også et samarbejde med Staal, SDUs studenterradio, i Talentlab. Radioen opsøger ikke talenterne, men podcasterne opsøger aktivt selv Radio4s Talentlab.