Foto: TV2 Fyn
Tre fynske medier tager en aktiv rolle under kommunalvalget og arrangerer valgfolkefester over hele Fyn. Ifølge TV 2 Fyns direktør, Esben Seerup, har medierne et ansvar for at engagere og aktivere vælgerne.
T V 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis er gået sammen under kommunalvalget for at lave valgfolkefester, én i hver af de ti fynske kommuner. Her samles vælgere og politiske kandidater til debatter, sang, quiz, fadøl og meget mere. Projektet er et selvopgør med den traditionelle journalistik under en valgkamp, det er et skridt mod målet om mere konstruktiv journalistik og et middel i kampen om borgernes opmærksomhed. Ifølge direktøren på TV 2 Fyn Esben Seerup, har medierne et ansvar for at aktivere borgere, lige meget hvilket medie man er.
»En rigtig journalist, uanset om man arbejder for sig selv eller er en del af større organisation, har en forpligtigelse til at engagere, aktivere og gøre sin journalistik vedkommende for dem, man laver sin journalistik til« mener Esben Seerup.
Et selvopgør
Et af målene for projektet er at ændre den opsætning i medierne, som vi normalt kender under en valgkamp. De fynske medier vil gerne væk fra ’den traditionelle partilederdebat’, som er blevet for kedelig, mener Esben Seerup.
»Konfliktstof er traditionelt godt nyhedsstof. A siger et, B siger noget andet. Så kan vi få dem til at diskutere i nogle minutter eller ned gennem en artikel. Det synes politikere og journalister er fint nok, fordi det synes vi er spændende. Men dem vi er sat i verden for at tjene, nemlig avislæsere, tv-seere og publikum, de gider det ikke« siger Esben Seerup.
I stedet vil valgfolkefesterne fokusere på god dialog og løsninger, fortæller han og henviser til en Epinion-undersøgelse initieret af Constructive Institute, der har undersøgt borgernes holdning til lokalpolitikerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at 7 ud at 10 af vælgerne mener, at lokalpolitikere taler for meget udenom, mens lige omkring halvdelen mener, de taler for meget om personlige fejl og mangler hos modparten og/eller i munden på hinanden. En af forklaringer på tendenserne er ifølge professor MSO ved Syddansk Universitet Arjen Van Dalen en konsekvens af medialiseringen.
»Politikerne bliver mere proportionelle i deres måde at kommunikere på og tager mere hensyn til kommunikation i deres politik. Det kan gøre, at politik bliver mere kedeligt, fordi politikere ikke udtaler sig på samme måde som tidligere.«
Et andet greb, de tre fynske medier derfor også tager i brug under valgfolkefesterne, er at fokusere mere på vælgernes dagsorden frem for mediers og politikeres dagsorden. Vælgerne kan inden valgfolkefesterne stemme online på, hvilke emner de gerne vil høre om til debatterne. Samtidig er der lagt vægt på, at vælgerne selv skal kunne opsøge politikerne til møderne, enten ved politikernes stande eller i baren.
»Det er forsøg på at holde en fest, en uhøjtidelig atmosfære. Det er med til, at vi faciliterer et direkte og enkelt, konkret møde mellem en kandidat og vælgerne, som kan gå ind og snakke med dem« forklarer Esben Seerup.
Kommercielt og ideologisk
Valgfolkefesterne er langt fra det eneste aktive journalistiske produkt, der er set de seneste par år, som forsøger at forandre eller påvirke samfundet. Centerleder for Journalistik på Syddansk Universitet Peter Bro mener, at grunden til, at aktiv journalistik vinder indpas hos medierne, blandt andet skyldes kommercialisme og idealisme. Kommercialisme, fordi borgerne bliver fragmenteret over et stadigt mere mangfoldigt medielandskab, der kræver modige medier.
»Man skal indimellem også turde sende nogle mere tydelige dagsordener, så én forklaring på det, kan være noget kommercielt eller markedsmæssigt. Så kan en anden forklaring være noget mere idealistisk, som handler om, at stadig flere medier og redaktører godt kan se, at man kan arbejde uafhængigt og være neutral, samtidig med, at man bliver mere aktiv eller måske også nogle gange aktivistisk« siger Peter Bro.
Peter Bro fortæller også, at grundlaget for aktiv journalistik blev lagt i 1905 af Henrik Cavling hos Politiken. Henrik Cavling var idealist og mente, at man som journalist og redaktør godt måtte aktionere og lave aktive kampagner for at gøre samfundet til et bedre sted.
»Henover 1900-tallet er vi i mediebranchen blevet lidt mere bange for at være aktive, og vi har trukket os tilbage i den passive rolle. Sådan har det været i mange år, men nu er det som om, at mediechefer og journalister har fået mod på igen at spille den der lidt mere aktive rolle« forklarer Peter Bro.
Danmarks mest konstruktive mediehus
For 3 år siden lavede TV 2 Fyn en ny overordnet strategi der hed, at de ville være Danmarks mest konstruktive mediehus.
»Det var overskriften på et seriøst forsøg på at tage konstruktiv journalistik til os, arbejde med det, forstå det og udvikle vores indhold« siger Esben Seerup.
Valgfolkefesterne en del af det projekt, hvor TV 2 Fyn vil implementere det konstruktive ved at gå lidt væk fra den sort-hvide opstilling mellem spidskandidater, for så i højere grad at fokusere på dialog, snakke med vælgerne og ikke mindst; høre om løsningerne. Ifølge professor Arjen Van Dalen, så er valgkampe et oplagt sted for medierne at være aktive.
»Valgkampe og kommunalvalg er oplagte tidspunkter at være aktive i, fordi der favoriserer man ikke et bestemt politisk parti, men bare deltagelsesdemokratiet, hvor alle partier kan have gavn af det, fordi det betyder folk går ud og stemmer. Så på en måde kan man stadigvæk være objektiv, men alligevel have en aktiv rolle i journalistik, når man prøver at øge deltagelsen i en valgkamp« forklarer Arjen Van Dalen.
Forskelligt ansvar i forskellige sammenhænge
Lige netop situationen for journalistikken er afgørende for borgernes holdning til typen af journalistik. Ifølge meningsmålingerne, så vil danskerne nemlig gerne have flere forskellige former for journalistik i forskellige sammenhænge, fortæller Peter Bro.
»Nogle gange vil de (læserne, red.) gerne have den form for journalistik, som måske er mere passiv, hvor man koncentrerer sig om at informere. Men andre gange, så vil de gerne have den mere motiverende eller aktiverende journalistik. Jeg tror en vigtig lære, når vi laver den form for meningsmåling er, at lige så vel som danskerne godt kan sondre mellem, at man som journalist skal kunne spille flere roller og have flere funktioner, lige så vel skal medierne også fremadrettet lære, at de med god ret kan spille forskellige roller. Det handler om at have forskellige former for ansvar i forskellige sammenhænge« siger Peter Bro.