STUDIET

Fremtidens undervisning bliver anderledes: »Selv når vi er tilbage hundrede procent, vil der være noget, som vi for altid vil forandre.«

Det er efterhånden en known fact, at de sidste mange måneders onlineundervisning generelt set har været en træg oplevelse for de journaliststuderende på Medietorvet. Men er der alligevel noget, vi kan tage med os videre?

Onlineundervisning: Et kapitel i bogen, der så småt er ved at lukke i. Når uddannelsesleder Louise Kjærgaard ser tilbage på det sidste års alternativ undervisning, erkender hun, at »noget gik godt, og noget gik mindre godt.«

Studerende på andet semester Rebecca Skov Henriksen ser tilbage med den samme fornemmelse, af at noget undervisning har fungeret bedre online end andet. 

»Forelæsninger fungerer fint. Gruppearbejde er svært online,« fortæller hun. 

Anders Kinch-Jensen, der underviser i Journalistik Håndværk og Mediesprog 2, mener, at håndværksundervisningen kræver, at man er samlet fysisk. 

»Jeg plejer at sige, at journalistik er en kampsport. Det kan lyde lidt voldsomt, men i journalistik er det vigtigt, at man får kontakt med kilderne, underviserne og hinanden. Man skal være grænsesøgende. Man skal bearbejde sit mod og sin egen usikkerhed – og der er det vigtig, at man er sammen,« oplever han. 

Men udenfor bokseringen og i de mere teoretisk tunge fag ser Anders Kinch-Jensen, at digitale løsninger sagtens kunne blive en del af fremtidens undervisning.

»Der er noget læring, som i virkeligheden ligeså godt kan foregå digitalt.« 

Fremtidens undervisning: Digital og smart? 

At lytte til oplæg om interviewteknik og syntagmer er for eksempel noget, man ligeså godt kan gøre bag skærmen hjemme fra sofaen, i toget eller i mormor og morfars sommerhus. Corona har tvunget vores øjne åbne for de muligheder, der er online. Det mener Louise Kjærgaard. 

På trods af det obligatoriske bøvl med break-out rooms og dårlig internetforbindelse, tager Anders Kinch-Jensen også positive erfaringer med sig fra tiden med corona-undervisning:

»Der er nogle situationer, hvor jeg synes, man godt kunne undgå at rejse landet tyndt; møder hvor man bare videregiver information eller undervisning, der ikke er så dialogbaseret.«

Rebecca Skov Henriksen tænker også, at man i fremtiden vil kunne afværge kritiske situationer med digitale løsninger. 

»Det er ikke en krisesituation, hvis man ikke kan mødes med nogen, for så kan man bruge Zoom,« forestiller hun sig. 

Udover at online undervisning kan være et godt redskab, så tror Julius Hilario Jønsson, der er også journaliststuderende på andet semester, at der også kan være andre fordele ved det digitale møde. 

»Nogle trives måske ved at være online. Jeg trives meget godt med det,« erkender han, men tilføjer efterfølgende, at han godt kan tabe koncentrationen indimellem. 

Hos ledelsen er de heller ikke i tvivl om, at vi har lært noget af onlineundervisningen. 

»Jeg er sikker på, at vi kommer til at tage noget med videre,« udtaler Louise Kjærgaard. Hun pointerer dog, at der ikke er blevet lagt en endelig plan for undervisningen efter corona: 

»Men vi har gjort os tanker, og vi diskuterer løbende.«

Du skal kunne sætte din underviser på pause 

Konkret er der især to supplementer til fysisk undervisning, som Louise Kjærgaard forestiller sig, vil blive gjort større brug af fremover. Den forestilling baserer hun på evalueringer fra studerende og undervisere. 

Der har blandt andet være positive tilbagemeldinger på brugen af forproducerede videoer fra undervisere, der gennemgår teoretisk tungt materiale. Her er det blevet muligt for de studerende at spole frem og tilbage i videoerne og få gentaget informationen. 

»Og så mødes man måske og arbejder med nogle mere praktiske øvelser,« forestiller Louise Kjærgaard sig. 

Julius Hilario Jønsson er en af dem, der byder mere videomateriale velkommen. 

»Det er superfedt, hvis der kunne komme noget mere af det. […] Man kan måske få forklaret ting igen, som man ikke forstår,« fortæller han. 

Hans medstuderende, Rebecca Skov Henriksen, synes også, at videomateriale er en god idé. Dog kun som et supplement. 

»Hvis det er et alternativ til undervisning, synes jeg ikke, det er en god idé,« siger Rebecca Skov Henriksen og fortsætter: 

»Kombinationen af at sidde med det selv først og gennemgå det bagefter i undervisningen fungerer bedst. Og det fungerer helt sikkert endnu bedre, hvis det er på video i stedet for læsning.« 

Anders Kinch-Jensen er enig og understreger, at den ene måde at videreformidle teori ikke udelukker den anden: 

»Man kunne sagtens lave en kombination. Det klæder hinanden.« 

Gæsteundervisere med direkte fra sminkerummet

Noget andet, corona-tiden har bidraget til, er tid til og mulighed for at trække relevante gæsteundervisere med ind i det digitale undervisningslokale. 

»Vi kan i højere grad i dag trække på folk fra branchen. Så det vil der helt sikkert komme mere af,« mener Anders Kinch Jensen. 

Gæsteundervisere behøver ikke længere at sætte sig i toget mod Odense. De kan i stedet blot klappe op for bærbaren og vinke til kameraet. 

»Fremover vil vi jo tænke, ”I kan da lige være med et kvarter på Zoom!”« siger Louise Kjærgaard. 

Den fleksibilitet ser Anders Kinch-Jensen muligheder i. 

»Man kan måske få fat i dem, lige efter de har sluppet et eller andet stykke arbejde. Efter de har været vært på TV eller radio. Og så kan man jo få en dialog om det,« tilføjer håndværksunderviseren. 

Selvom Julius Hilario Jønsson godt kan se det praktisk smarte ved online gæsteundervisning, foretrækker han alligevel det “analoge” møde med foredragsholderne. 

»Man er meget mere tilbøjelig til at byde ind fysisk. Hvis man for eksempel får en journalist ud, vil jeg være mindre tilbøjelig til at stille spørgsmål over Zoom,« forudser han. 

Tabt og vundet 

På trods af at digitale rum kan bidrage til mere fleksibilitet og smarte løsninger, har det sidste års onlineundervisning for de journaliststuderende på Medietorvet ikke kun været en dans på digitale roser. 

Og det er ikke kun fyraftensøllen med studiegruppen, der er blevet hældt ud i vasken. Flere dele af den planlagte undervisning er nemlig gået tabt. Det erkender uddannelsesleder Louise Kjærgaard. 

»Vi er rigtig, rigtig kede af det, I er gået glip af,« beklager hun, men forholder sig stadig optimistisk. 

Hun mener nemlig, at de studerende kan vende den sidste tids erfaringer til en styrke:

»I har jo lært noget om at skulle gebærde sig under særlige forhold, og det er faktisk en journalistisk spidskompetence«