Syddansk Universitet har investeret op i mod 15 millioner kroner i at udvikle en hyperfleksibel ’fremtidens uddannelse.’ Center for Journalistik står i spidsen for udviklingen, og i februar slår de dørene op for fremtidens uddannelse på deres cand.public uddannelse. Fremtidens uddannelse vil forsøge at give branchen et tiltrængt fagligt løft, og samtidig bliver fremtidens uddannelse revolutionerende i forhold til den måde universitetsuddannelser er organiseret på.
Fremtidens uddannelse skal kunne følge med den udvikling, vi er under både som samfund, men også som individer. Førhen havde universiteterne monopol på viden, men sådan er det ikke længere. Viden ligger frit tilgængeligt på internettet og kan tilgås 24/7. På universiteterne har man ifølge Syddansk Universitets rektor, Henrik Dam:
»(…) taget en digital kopi af en analog verden,« og blot udskiftet papyrus med smartboards, stentavler med iPads, men faktisk slet ikke fulgt med den udvikling, der er sket i samfundet omkring os.
“På uddannelsesområdet er vores største udfordring, at vi strengt taget ikke har fornyet os siden det tidspunkt, hvor vi blev oprettet,” sådan indleder Henrik Dam en video, der præsenterer fremtidens uddannelse.
Anyone, anywhere, anytime – det er hovedpointerne med fremtidens uddannelse. Men hvordan ser fremtidens uddannelse egentligt ud?
SDU har investeret mellem 10 og 15 millioner kroner i projektet om fremtidens uddannelser, og Center for Journalistik har i halvandet år arbejdet på det, der kunne være formlen på fremtidens journalistuddannelse. Til februar er man klar til at tage imod de første af ”fremtidens studerende” på cand. public uddannelsen på SDU.
En cand.public uddannelse tog oprindeligt to år at gennemføre ligesom enhver anden kandidatoverbygning. Men med fremtidens uddannelse har man op til seks år til at gennemføre sin uddannelse. Det vil altså sige, at man kan nøjes med at gennemføre 10 ECTS-point per semester.
For centerleder på Center for Journalistik, Peter Bro, er kernen ved fremtidens uddannelse, at den er modtagerrettet og imødekommer brugerne. Det betyder, at den enkelte studerende kan skræddersy sin egen uddannelse, præcis som de ønsker den.
Fra legoklodser til nano-moduler:
Man kan tænke den nye cand.public uddannelse som en kasse med legoklodser med blot et billede af den endelige figur. Det giver den enkelte mulighed for at lave sin egen manual og sin egen vej til slutmålet. Disse legoklodser er i virkeligheden små nano-moduler, som man selv kan sammensætte, så fremtidens uddannelse bliver unik. Nano-modulerne er små digitale undervisningsmoduler, og undervisningen er udviklet, så hvert nano-modul kan bestå af tekst, et videoklip, en podcast eller animerede grafikker. Alt sammen noget, der kan gennemføres hvor som helst og når som helst. Disse nano-moduler, også kaldet nanoer, er blevet testet på den seneste årgang af cand.public studerende, og Peter Bro konstaterer, at de virker.
»Nanoerne virker så godt, at både undervisere og studerende er begyndt at spørge, om de ikke må bruge dem andre steder.«
For Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund, er det vigtigt at skabe fleksible rammer for videreuddannelse, fordi det giver flere muligheder for at tage en overbygning ved siden af sit freelance-, fuldtids- eller deltidsjob:
»Jeg er glad for, at SDU arbejder med at skabe mere fleksible rammer for videreuddannelse. Det giver flere kolleger muligheden for at tage en overbygning ved siden af for eksempel en freelancetilværelse eller et deltidsjob.«
Formålet med fremtidens uddannelse er netop, at man skal kunne bibeholde sit job, imens man gennemfører sin cand.public uddannelse. Fordelen ved nanoerne er, at de er tilgængelige anywhere, anytime, og de kan gennemføres på cyklen, i bussen eller i metroen på vej til og fra arbejde. Det betyder altså, at fremtidens uddannelse ikke blot er for de nyuddannede, men for alle der har en bachelor i journalistik. I virkeligheden er fremtidens uddannelse blot starten på det, der forhåbentligt bliver en revolution i den måde, man tænker undervisning på.
»Vi er ved at konstruere en gavebod, så kan alle andre uddannelser komme og pille ned fra hylderne,« forklarer Peter Bro, der også understreger, at cand.public uddannelsen blot er første led i, hvordan universiteterne bør forny og udvikle sig.
»Fremtidens uddannelse er en hyperfleksibel uddannelse, der består af mange små elementer. Jeg ser en uddannelse der er åben 24/7, 365. Det vil sige, du kan altid blive uddannet når du har lyst til det.«
Fremtidens mediebranche
Fremtidens uddannelse falder på et tørt sted i mediebranchen. Ifølge centerleder, Peter Bro, skal der turbo på de faglige løft:
»Hvis vi skal følge med i, hvordan andre faggrupper og professioner udvikler sig, så skal vi have sat turbo på de faglige løft.«
Hos fremtidens uddannelse kan man tage ét kæmpe stort skridt i retningen mod bedre uddannede journalister. Det betyder, at den enkelte journalist kan specialisere sig i både genre, medietype og tilegne sig langt mere målrettede kompetencer.
For medielederne betyder det, at de kan videreuddanne deres egne medarbejdere, så de får evnerne til at kunne udfylde funktioner de ikke før har kunnet, og på den måde kan hele branchen få et fagligt løft. De fleste journalister har kun en bachelorgrad, men det håber Peter Bro, at fremtidens uddannelse kan ændre på:
»Jeg vil have det ualmindeligt godt med, at vi fik udfordret det dogme med, at det tidligere har været nok, at man bare havde en bacheloruddannelse.«
Han håber, at fremtidens uddannelse er incitament til at videreuddanne sig. Udover den hyperfleksible cand.public uddannelse, er en del af projektet med fremtiden uddannelse også at skabe en god efter- og videreuddannelse for de folk i branchen, hvor en fuld kandidatuddannelse ville være for omfangsrig. Ifølge Tine Johansen går udviklingen i mediebranchen rasende hurtigt, alt imens kravene til de ansatte ændrer sig. Hun understreger derfor vigtigheden af efter- og videreuddannelse, så man kan vedligeholde sine kompetencer. Den nye cand.public uddannelse og de efter- og videreuddannelsesprogrammer, der nu er udviklet, vil både komme fremtiden og nutidens journalister til gode:
»Vi er jo ikke kun optaget af at uddanne fremtidens journalister, men også videreuddanne nutidens,« fortæller Peter Bro.
Både Tine Johansen og Peter Bro peger på, at der mangler dybde i branchen. Mediebrugerne efterlyser mere fordybelse og mere baggrundsviden, og i den sammenhæng får fremtidens uddannelse en stor rolle i mediebranchens fremtid.
»Det bacheloruddannelsen hos os og på DMJX kan, det er at uddanne nogle virkelig dygtige generalister, som kan udfylde mange typer af jobs. Men det her med at blive specialist, det kræver noget mere, og det kan man få på en kandidatuddannelse,« erfarer Peter Bro.
Fremtidens uddannelse bliver ikke blot fremtiden for mediebranchen, men forhåbentligt for hele den måde, man tænker og organiserer undervisning på