Ifølge ekspert vil robotter, manipulerede videoer og medier blive brugt som våben i fremtidens cyberkonflikter. Det kan skabe mistillid og utryghed hos borgerne og kan i værste tilfælde true nationers sikkerhed.
I begyndelsen af november sendte den kinesiske tv-station Xinhua News Agency en nyhedsudsendelse. Det var ikke en helt almindelig en af slagsen; værtsstolen var nemlig besat af en robot, der er designet til at ligne en af nyhedsbureauets værter. Indslaget har vakt debat. For hvordan vil vi fremover kunne skelne mellem robotter og mennesker i videoer på nettet? Kan robotterne bruges til at skabe mere tvivl om, hvad der er sandt og falskt i medier, og hvilken rolle bør medierne i så fald påtage sig i bekæmpelsen af falske nyheder?
Kan de bruges som våben i cyberkrig?
Ifølge Mikkel Storm Jensen, der forsker i cyberkonflikt og cyberstrategi for Forsvarets Forskningsdatabase, er en fremtid, hvor teknologi og medier vil blive brugt til at sprede mistillid og endda som cybervåben, sandsynlig. Man kan nemlig efterhånden eftergøre videoklip så godt, at de kan ligne hvem som helst og sige hvad som helst – enten ved brug af videomanipulation eller menneskelignende robotter. Forestil dig at se et videoklip med Lars Løkke Rasmussen på din computer og ikke være i stand til at bedømme, om det er ægte eller falsk.
Robotteknologi, som den de har brugt til at designe værten i Kina, er ikke noget, enhver kan give sig i kast med lige nu, men den bliver hurtigt billigere og mere udbredt:
»Det er et spørgsmål om år, før man kan lave robotter, der ligner andre mennesker på en prik, og at vi kan se den slags ting på nettet,« fastslår Jensen.
I modsætning til robotteknologi er videomanipulation til gengæld både nemmere, billigere og mere let tilgængelig for den almindelige borger. Laver du en hurtig internetsøgning efter videomanipulation, finder du utallige manipulerede videoklip, der, mere eller mindre vellignende, efterligner magtfulde mennesker som for eksempel Barack Obama. Videoklip, der er helt igennem kunstige, er altså allerede på nettet, og i fremtiden vil de blive endnu mere vellignende og oven i købet få selskab af videoer med menneskelignende robotter.
Videoer lyver ikke
Tilbage til indslaget med den kinesiske værtsrobot, som du, hvis du ikke har gjort det endnu, bør se med det samme; indslaget understreger nemlig, hvor svært det kan være at se, om personen på skærmen foran dig er virkelig. Vi vil vove at påstå, at de færreste ville opdage, at værten er en robot, hvis det ikke var fordi, den selv oplyser det i begyndelsen af nyhedsudsendelsen.
Udviklingen af kunstig intelligens skaber fremdrift og muligheder, blandt andet inden for velfærdsteknologi, hvor sælrobotten Paro for eksempel giver hverdagsglæde til demensramte. Men kunstig intelligens kan også misbruges. Som vi allerede har set det med falske nyheder, kan videoer bruges til at sprede tvivl og mistro på nettet. Derfor bliver det fremover vigtigt at have i baghovedet, at det, vi ser, kan være manipuleret eller decideret løgn.
»Vi er vokset op med, at billeder ikke lyver. Når vi ser nogle ting med vores egne øjne, så må det være sandt, for vi har selv set det. Flygtningekrisen bliver for eksempel først virkelig for os, når vi ser et hjerteskærende billede af en 4-årig dreng, der er druknet på en strand,« siger Jensen.
Folk har måttet lære at være skeptiske over for billeder, men skepsissen er endnu ikke blevet overført til videoer. Denne skepsis over for videoer må vi tillære os, hvis vi skal begå os i den nye teknologiske virkelighed – både som journalister og privatpersoner.
Ny dimension af fake news
Mediernes opgave bliver i stigende grad at finde ud af, hvilke nyheder der er sande, og hvilke der er falske. Det bliver ikke længere godt nok, hvis de bare vidererapporterer det, de ser på nettet, for risikoen er ret stor for, at det, de ser, kan være løgn, mener Jensen.
De manipulerede videoer vil altså skabe en helt ny dimension af fake news, og det vil blive endnu nemmere at skabe mistillid til medier og nyheder hos almene borgere, der fremover vil kunne støde på manipulerede videoer med hændelser, der aldrig er sket, eller hvor magtfulde mennesker siger ting, som de i virkeligheden aldrig har sagt.
Medier og cyberkrig
Et billede toner frem på din TV-skærm. Københavns Hovedbanegård er blevet bombet, og fundamentet er i flammer. Ambulancereddere hiver folk ud fra murbrokkerne. Panik og utryghed spreder sig hos seerne landet over. Mænd ringer til deres koner for at sikre sig, at de er uskadte. Nogle minutter senere bliver du advaret om, at det, du har set i fjernsynet, er løgn. TV-stationen er blevet hacket, og billederne er falske.
Det her er et eksempel, der er sat på spidsen, men pointen med det er at vise, hvordan medier kan blive et vigtigt våben i cyberangreb i fremtiden. Hvis man ser på, hvor stor betydning Ruslands indblanding og fake news muligvis havde på det amerikanske præsidentvalg, så tænk på, hvor stor indflydelse falske videoer kan have på et land. I eksemplet med Hovedbanegården ville et sådant falsk indslag som minimum skabe stor utryghed hos den enkelte, og i værste fald skabe nationalt kaos, som kunne bruges som afledning til at udføre et vaskeægte angreb.
»Vi vil se flere cyberkonflikter i fremtiden, fordi der kommer til at være computere i alting. Ser man sig omkring, har både bilen, computeren, TV’et, telefonen og sågar måske også køleskabet en computer installeret. Og alle de computere udgør jo sådan set en angrebsfaktor både for spionage, men også for regulære angreb,« siger Jensen.
Han fortæller, at cyberkonflikt er et relativt nyt begreb:
»Vi er et sted i cyberkonflikt nu, hvor man var med flyvemaskiner omkring 1. Verdenskrig. Så det er et nyt domæne, der har åbnet sig«.
Derfor ser det måske heller ikke så sort ud, som man kunne synes efter at have læst denne artikel. For mens teknologien inden for robotteknologi, falske videoer og cyberangreb udvikler sig, udvikler stater og mediers evne til at forsvare sig mod dem også. Mikkel Storm Jensen forsikrer os om, at vi i Danmark længe har arbejdet på at blive bedre til at forsvare os.
Hvad så med medierne? Vi er og bliver et vigtigt våben i cyberkonflikter. Den fremtid må vi forberede os på.