Foto: Aleksander Klug
De danske mediestuderendes må se langt efter den næste Kravling, forhåndsaftaler og forhåbentligt sexisme. Til gengæld kan de glæde sig til en ny festival.
De sidste par år har sat stof til eftertanke hos fagbevægelsen Danske Mediestuderende. Coronapandemien, Sofie Lindes brandtale og den efterfølgende MeToo-debat, en forstokket tendens til ildesete forhåndsaftaler og praktikanternes fravalg af lokalmedier har fået foreningen til at tænke nyt. Det skriver formand, Rane von Benzon, i foreningens årsberetning. Derfor er Danske Mediestuderende i løbet af det sidste år kommet op med ændringer, der i fremtiden vil gøre det lidt anderledes at være mediestuderende. Det er i hvert fald hensigten.
Ingen hænder at hente
Opbakningen til foreningen har siden 2015 været stødt faldende, og de sidste to år har den taget et styrtdyk. Ifølge Rane von Benzon er skylden nem at placere: Hos corona-epidemien og nedlukningen af uddannelsesinstitutioner. Især under studiestart plejer nye medlemmer at tilslutte sig studenterforeningerne, men det har corona sat en stopper for.
»Vi har ikke haft mulighed for at vise, hvad det er, vi egentlig render og laver,« siger han.
Derfor mener Rane von Benzon også, at det er ekstra ærgerligt at de mediestuderendes pendant til Cavlingprisen, Kravlingen, i år er aflyst. For selvom pengene er der, mangler der mennesker til at stable prisuddelingen på benene.
»Det er hænder, der mangler,« fortæller Rane von Benzon.
I følge Rane von Benzon er arrangementer som Kravlingen er med til at bryde med den kløft, der kan være mellem de forskellige uddannelser og fagligheder indenfor medieverdenen.
»Der er nogle fjendebilleder og nogle fordomme om hinandens fagligheder. Kommunikatører har nogle fordomme om journalister og omvendt. Hovedformålet med arrangementet er at vi skal mødes på tværs af studier og få en respekt for hinandens fagligheder,« fortæller Rane von Benzon og understreger, at Kravlingen vender tilbage i forsommeren i 2022.
Minifestivallen Mediedag(e)
Selvom den lange pause uden arrangementer har ført til aflysninger og fald i medlemmer, har det også givet anledning til at tænke nyt. Igennem diverse seminarer og drøftelser i forskellige udvalg har Danske Mediestuderende stablet en minifestival på benene, der løber af stablen for første gang d. 30. oktober 2021: Mediedage. Og selvom navnet antyder noget andet, foregår arrangementet én enkelt dag i Århus og består af en række oplæg, aftensmad og en fest. Programmet er dog langt fra færdigt.
»Vi havde en virkelig, virkelig god idé, som har vist sig at være supersvær at udføre i praksis,« erkender Rane von Benzon.
Derfor har holdet bag festivallen været nødt til at nytænke arrangementet kort før målstregen. Rane von Benzen er dog stadig optimistisk.
»Vi regner med, at der kommer 200,« siger Rane von Benzon.
Hvordan kan I regne med det, når programmet endnu ikke er fastlagt?
»Det kan vi heller ikke. Men vi kommer til at blæse ud med fuldt flor, når vi har lidt flere konkrete navne at præsentere,« lover han.
Sexisme i søgelyset
Det sidste år har også budt på andre ting end corona. Sexisme har fyldt meget i mediebranchen. Af den grund fandt Danske Mediestuderende det også bemærkelsesværdigt, da Dansk Journalistforbunds forrige hovedbestyrelse fremlagde et udkast til deres fagpolitiske prioriteringer til den nye hovedbestyrelse, og sexisme ikke var nævnt med ét ord. Derfor sørgede Danske Mediestuderende for, at sexisme fik sit eget fokuspunkt. Ifølge Rane von Benzon er formålet at minde folk om, at der fortsat skal være fokus på sexisme.
Så det betyder ikke, at der kommer til at være en konkret ændring?
»Der står konkret, at det er noget, vi skal have fokus på.«
Hvad betyder det, at I skal have fokus på det?
»Det betyder, at når vores medlemmer klikker ind på vores fagpolitiske prioriteringer, så kan de se, at det er noget, vi har fokus på.«
Det er jo nemt nok at skrive ned, at det er noget, man har fokus på. Men det er jo ikke ensbetydende med, at der reelt bliver gjort noget.
»Det betyder jo, at jeg som medlem af hovedbestyrelsen, kan slå de andre i hovedet og sige ”hey, det her skal vi rette os efter.” Så har jeg det som redskab. Og så er det jo mit ansvar og de andre medlemmer af hovedbestyrelsen, at der bliver fulgt op på det,« understreger Rane von Benzon.
Udover et fokuspunkt i de fagpolitiske bevægelser, har praktikudvalget vedtaget på, at medierne ikke må stille private spørgsmål til praktiksamtalerne. Det har de besluttet på baggrund af en håndfuld sager, der kom frem i fagbladet Journalisten i august, hvor praktikanter fortalte, at de var blevet spurgt ind til blandt andet civilstatus og planer om fremtidige børn.
»Det er simpelthen ikke relevant på noget tidspunkt for en arbejdsgiver at vide, om man har en kæreste eller har tænkt sig at få børn indenfor de næste tre år,« mener Rane von Benzon.
Og selvom Rane von Benzon erkender, at definitionen ”private spørgsmål” er en smule fluffy, og at reglen derfor måske bliver svær at håndhæve, ser han vedtaget som et skridt i retningen af en positiv udvikling.
»Det handler om, at man selv skal kunne vælge, hvilke dele af sit liv, man deler,« understreger han.
Forhåndsaftalernes fortid
Et forbud mod private spørgsmål er ikke den eneste ændring, praktikudvalget har vedtaget. Danske Mediestuderende fremlagde nemlig i foråret ændringsforslag, der skulle give lokalmedierne en forlomme til at værge praktikanter. Derudover skulle ændringsforslaget tage en smule af presset i forhold til forhåndsaftaler med de store medier.
»Det handler ikke om, at vi vil presse de studerende til at vælge et lokalmedie. Men vi vil forsøge at få kontakten imellem dem til at opstå,« fortæller Rane von Benzon.
Derfor vil mandagen forårets praktikuge være forbeholdt lokalmedierne. Ændringen mødte dog stor modstand fra medierne, og det var med kun ét enkelt medie og Danske Mediestuderende, at ændringen blev stemt igennem.
»Det er utilfredsstillende,« mener Rane von Benzon og stiller sig uforstående overfor, hvorfor medierne ikke bakkede op om forslaget:
»Alle er enige om, at det er et problem, at lokalmedierne ikke får praktikanter. Og det her var det eneste bud, der har været fra nogens side på noget, der kunne løsne bare en lille smule op.«
Han erkender dog, at ændringen langt fra er en garanti for, at forhåndsaftaler i fremtiden vil blive undgået. Eller at det absolut vil give lokalmedierne en fordel.
»Vi har en formodning om, at det kan have en effekt, men i bund og grund ved vi det ikke,« fortæller han.